Det glæder mig overordentligt, hvis indsatsen flyttes fra bare at hjælpe allerede alkoholskadede personer ("alkoholikere") til at fjerne det sociale pres til at deltage i drikkeri som en slags bevis på sit bedreværd og sociale status.

F.eks. kunne en familiefest byde på underholdning ved at hver person ved bordet leverede en skør tekst til et vers eller to, hvorpå man løftede glassene med juice eller sodavand og skålede bevidst og ironisk fuldemandsagtigt, men uden at blive forvandlet virkeligt til sådanne.

Morskaben oplevet af den hele personlighed, i stedet for den noget lavere, når hjernen er delvist bedøvet og blokeret, burde gøre en sådan fest mindeværdig på en bedre og dybere måde end normalt. Alkohol anvendes jo ellers i de sammenhænge til at fremme samtaler og morskab, så værtsparret bliver mere sikre på succes, samt demonstrerer en vis velstand med de dyre dråber.

Ellers kunne man servere gammel (f.eks. 18 år) Armagnac til kaffen. Indtaget som foreskrevet af Ali Bab i en kogebog:

Man tager ca. et fingerbøl armagnac, hælder det under tungen, og lukker munden. Efter nogle sekunder bevæger to spytstrømme sig vej op fra tungen og fylder mundhulen, og også næsen, med en intens smag og duft fra armagnacen.

Denne smagsoplevelses intensitet overrasker de fleste. Og det gode er, at gentagelse slet ikke udløser den samme oplevelse, men bliver flad og relativt kedelig, når sanserne er bedøvede mere eller mindre efter ca. 1 cl.
(Armagnac er bedre end cognac, synes jeg. Kun destilleret én gang, så der er langt flere smagsstoffer tilbage under lagringen. Men den skal så være lagret i mange år.)

Dermed skulle ingen blive berusede, og selskabets sociale karakter vil blive på et højere niveau end ellers. Altså gevinst på flere måder.

Men det kræver nok et socialt mod at gennemføre sådan noget. En julefrokost uden at "gå kold"? Ja, der kunne man spille lidt om gaver, og synge julesange, eller lave skæg, bordet rundt. Følelsen af samhørighed ved en sådan er LANGT mere intens end den mekaniske fuldemandsstemning, der er resultatet af en lammelse af hjernens mest udviklede dele.

Tak til Kristeligt Dagblad for at sætte fokus på den danske alkoholkultur - som har ændret sig meget gennem de seneste 30-40 år.

Tidligere drak mange øl eller vin til maden ved festlige lejligheder. I dag er der mange ægtepar, der deler en flaske rødvin til maden flere gange om ugen. Det samlede alkoholforbrug er sat op - og det er længe siden, at vi gik forbi grønlænderne i alkoholforbrug.

For ca. 10 år siden så jeg nogle interessante grafer over forbruget af alkohol pr. indbygger i Grønland og antallet af danske håndværkere. De to grafer var begge stærkn nedadgående og løb næsten parallelt

Jeg har boet 13 år i Grønland - og der ER alkoholproblemer i Grønland, men de er langt større i Danmark og flere bliver alkoholikere her.

En dansk alkoholiker drikker hver dag og får næsten alle sine kalorier gennem alkohol. En grønlandsk alkoholiker drikker omkring lønningsdagen. Når han/hun har fået løn, typisk hver 14. dag, betales gælden tilbage og så går man på druk i week-enden og på arbejde igen mandag - og så drikker man ikke før næste lønningsdag. I mellemtiden må man igen låne penge for at få mad. Kroppen og dermed også leveren får fred i næsten 14 dage. Men det er klart, at disse voldsomme drikkerier hveranden week-end påvirker børnene.

Men man glemmer, at der er masser af grønlændere, der aldrig drikker alkohol. Blå Kors har mange medlemmer i Grønland.

Tilbage til Danmark. Her er det mange steder blevet sådan, at man bare SKAL have alkohol, når man er sammen - og det smitter af på de unge og teen-agerne.

Vi har brug for at ændre alkoholkultur, men det er ikke let. Det må begynde hos forældrene. Forældrene må tage ansvar. Vi voksne må tage ansvar.

Personligt kan jeg godt lide en øl eller et glas vin til maden i ny og næ, men det sker bestemt ikke hver dag og næppe heller hver 14. dag. Jeg vil nyde min øl eller min vin, når jeg drikker den, men jeg vil ikke være afhængig af den og jeg ville næppe nyde det, hvis jeg drak det hver dag.

Bjarne Nederby Jessen

"Personligt kan jeg godt lide en øl eller et glas vin til maden i ny og næ, men det sker bestemt ikke hver dag og næppe heller hver 14. dag. Jeg vil nyde min øl eller min vin, når jeg drikker den, men jeg vil ikke være afhængig af den og jeg ville næppe nyde det, hvis jeg drak det hver dag."

Jeg kendte en dame, der ledsagede sin søster til afvænning (en gang pr. uge). Hun indførte for sig selv et tællesystem med tændstikker, sådan at hun hver uge kunne holde sig under den foreskrevne grænse.

Efter nogle uger fandt hun ud af med sig selv, at den foreskrevne genstandsgrænse (fra det offentlige) var FOR HØJ. I starten var ægtemanden lidt loren, men blev senere glad for det. For hvem - altså hvilken type person - vinder egentlig ved at flygte fra sig selv? Der vindes slet og ret timer, dage, uger i tilværelsen, når personen ikke dæmper livet, og sin tilstedeværelse i samme, f.eks. med alkohol.