Stod det til flertallet i bispekollegiet, hvor det - tydeligt for alle - er Niels Henrik Arendt, som bestemmer til stor skade for folkekirken, blev alt i kirken afskaffet, som medfører bare en lille smule diskussion i pressen. Idealet er tilsyneladende den fuldstændige stilhed omkring kirken: der må ikke være nogen støj udefra, som forhindrer præstens arbejde, som skal kunne prædike i et fuldstændigt støjfrit rum. Det er jo normalt en stilhed, som kun findes i graven, men det kan være, at det er graven, som er de trætte bispers ideal (eller er det kirken som museum; for Niels Henrik Arendt er det jo kirken som en kopi af den døende, tyske kirke). Vi almindelige medlemmer af folkekirken, som på den ene eller anden måde er engagerede i dens arbejde, ønsker derimod en levende kirke, som er placeret midt i danskernes liv, og som naturligvis derfor også fortsat skal kunne smede giftelystne sognebørn sammen. Kirkeministeren må holde fast i sin grundtvigske frihedslovgivning - og af lutter barmhjertighed tildele førtidspension til de trætte bisper, som åbenbart ikke vil andet end resignation og opgivelse (hvordan de forventer kampgejst af sognepræsterne ude i sognene, når de selv ynkeligt giver op, bukker og siger undskyld, hver gang der er en smule diskussion i pressen om et givet emne, det har jeg svært ved at se; en leders opgave er gå forrest og være et forbillede; hvor vi dog mangler Jan Lindhardt og hans gå-på-mod blandt bisperne!)

Det er underligt at se hvordan folkekirkens top til stadighed forsøger at isolere kirken fra sit folk.

Ægteskabet var oprindelig en aftale mellem to slægter, de to unge havde så ikke så mange andre muligheder andet end at følge slægtens ønsker.

Kirken definerede ægteskabet som gyldigt, da de to havde sagt ja til hinanden ved pave
Alexander III 1159-1181. I højmiddelalderen flyttede dette ja op på kirkestrappen og siden ind i kirken med en formel offentlig ja-sigelses agt. At kvinden offentligt skulde udtykke et ja før ægteskabet var gyldigt, har nok forhindret en del tvangsægteskaber.

Den borgerlige vigelse på rådhuset er en viderførelse af højmiddelalderens kirkevigelse.

Det er interressant at kvindens stililng i voldtægtssager på nogenlunde samme tid ændrede sig radikalt. Kvinden blev nu betragtet som selvstændigt retsligt objekt.
”At ødelægge en anden mands tøj, at skade hans kvæg eller at voldtage hans kone. De tre ting, som med nutidens øjne virker vidt forskellige, blev i den tidlige danske middelalder alle betragtet som hærværk mod en mands ejendom.
Særligt opfattelsen af voldtægt som hærværk vil de fleste i dag tænke stritter ud. Den opfattelse ændrede sig da også i løbet af middelalderen, takket være den katolske kirke. For da kirken begyndte at få indflydelse i samfundet, fik den gennem kulturel påvirkning ændret det retslige syn på voldtagne kvinder. Pludselig blev kvinderne betragtet som individer, der skulle have penge af deres voldtægtsmænd for tort og svie.”
http://videnskab.dk/content/dk/kultur/kirken_andrede_synet_pa_voldtagt



I blev 1589 blev kirkevigelse gjort obligatorisk. Kongen, som havde lagt kirken under sin magt, ville nu at hans kirkelige embædsmænd alene skulle forestå vigelsen. Men at bispene vil gå den anden vej og smide vigslen/lovfomliggørelsen ud af kirken er uforstående.

Mange steder i ude i verden bliver kvinden stadigvæk ikke spurgt formelt og offentligt om hun er med på forestående ægteskab.

Lørdag den 24. april 2010 har jeg sat følgende på min Facebook-væg: - Til forslaget om at sløjfe kirkebrylluppet siger rektor for Pastoralseminariet i Aarhus Henning K. Thomsen blandt andet: ”Hvis ikke vi har dåben, konfirmationen, brylluppet og begravelsen, bliver kirken et meget lille mystisk sted, hvor en hel masse mennesker ikke har anledning til at komme”. Jeg håber, han er fejlciteret. Hvis ikke er det en katastrofe, at en mand med et sådant kirkesyn overhovedet skal være noget som helst i forbindelse med uddannelsen af præster. For det første anser han åbenbart ”kirken” for at være sådan et ”sted”, mennesker kan komme, og ikke de døbtes trosfællesskab fællesskab, og for det andet nævner han åbenbart (men jo i overensstemmelse med det første - eller omvendt) dåben som blot det første af den såkaldte firhjulskristendoms fire ”hjul”, dvs. mere eller mindre som en af fire serviceydelser. På den måde kan det kun gå galt. Samtidig ser jeg i Præsteforeningens Blad, at Præsteforeningens hovedbestyrelse ser formålet med den for tiden så meget omtalte ”ledelse” som ”at sikre de bedst mulige rammer om forkyndelsen af evangeliet”. Det lyder måske lidt bedre, men det er alligevel for ringe, at man kun ser kirken som en slags undervisningsinstitution. Kirken er naturligvis de døbtes fællesskab og dermed fællesskabet mellem alle dem, er der indpodet i Kristi legeme. Og hvis der er ”mennesker”, der synes, det er for meget, står det dem jo helt frit at træde ud. - Bent Christensen
pastor emeritus, dr. theol. & cand. mag.

En ret så dårlig idé, som er et udtryk for dyb foragt over for menige medlemmer af Folkekirken, som har indgået ægteskab i kirken fordi vi mener noget med ægteskabsløftet og det hele lugter fælt af at biskopperne, eller flertallet af dem vil have indført kirkelig vielse for homoseksuelle og vil vi ikke være med til det det så kan vi blive helt fri.
Ikke lige hvad man havde forventet af vor kirkes "valgte" ledere.

Mine personlige overvejelser om at forlade Folkekirken på grund af visse præsters indblanding i ikke kirkerelevant politik er nu bestyrket af disse uduelige biskopper, og jeg er sikkert ikke den eneste der føler sig fremmedgjort af det der sker i disse tider.

Troen kan I ikke tage fra mig, men kirken er ikke længere min.

Det passer mig ganske godt, hvad de fleste biskopper mener om bryllupper.

Jeg kan også godt lide, som biskop Kresten Drejergaard citeres for, at vi skal have "det rene snit".

Det er forståeligt, at præstestanden klamre sig til oldkirkens betydning, den gang man talte om kirke, konge og adel. Det var kirken, som bestemte. Man kunne endog få konger til at rejse til Rom i sæk og aske.

Det var forhold, som man nu anklager muslimske lande for at have. Det vil vi ikke have i DK.

Det har også ændret sig med tiden, da flere var i stand til at læse og skrive. Nu er det snarere kirkefolket, som er bag efter i computerbrug.

Når jeg skriver, at det er forståeligt, at nogle præster vil beholde de offentlige forvaltninger på kirkelige hænder, så skyldes det efter min opfattelse, at de er bange for, at folk ikke kommer til kirken. Hvis præsterne så skal i kontakt med folk, må de ud i det omliggende samfund, og det er ulige mere krævende. Men det bliver de nødt til.

Når jeg mener, at lovliggørelsen af ægteskabsindgåelsen skal ud af alle kirkesamfundene - her særligt folkekirken - skyldes det mere rabiate folk, som truer med at splitte kirken, ved at oprette egne kirkesamfund. Det ser jeg ikke nogen grund til at presse frem. De kristne skal holde sammen.

Jeg kan også forstå, at homoseksuelle ikke vil have andre menneskers ægteskabsindgåelse smidt ud af kirken, bare fordi de selv ønsker at kunne indgå ægteskab. For mig er det OK, at de kan få vielse, men jeg foretrækker helt at fjerne denne handling for at bevare enheden.

Når to mennesker gerne vil have Guds velsignelse kan det jo let opnås bare ved at komme i kirke. Det behøver man ikke noget ritual for at få. Det ligger i de deltagenes egne sind og ønske om at få.

De forskellige fantasifulde forestillinger om, hvad ægtefolk gør i deres hjem, hører til plathederne, som desværre sniger sig ind i debatten.

Her taler vi om seriøse mennesker, som gerne vil have orden på deres samliv, og orden er Guds velsignelse på en eller anden måde.
Søren Hansen

Jeg troede vi talte om kristendom og ikke om bestemte eller ubestemte kirkelige foreninger.
Søren Hansen

Kære Agerly.
Det er et meget trist budskab, du bringer. Meget egoistisk, vil jeg sige. Hvis de andre ikke er, som jeg er, så står jeg af.

Det har da ikke meget at gøre med kristen fællesskabsfølelse. Du kan da ikke forlange, at du har retten på din side.

Du skal gå i kirke og tale med de mennesker, som har det med dig fælles ønske om at høre Guds ord. Gud har ikke persons anseelse, så kom bare.

Søren Hansen

shansen4#
Det er da topmålet af egoisme, at forlange at jeg skal acceptere det du kalder kristen fællesskabsfølelse.
Der er da ikke meget fælleskab ved at holde kæft fordi nogle tror, at de har patent på "sandheden".
Ikke en særlig demokratisk indstilling og når jeg ikke kan gøre noget ved det må jeg jo forlade bageriet når jeg ikke kan lide lugten.

At jeg fortæller hvorfor kan måske udledes som egosisme, men jeg vil bare kalde det et par ord i afmagt og dit indlæg bekræfter mig jo i min beslutning for jeg bryder mig ikke om hyklere, uanset hvad de kalder sig.

Alt det ståhej omkring vielse af homoseksuelæle handler jo i bund og grund kun om at en vis gruppe af homoseksuelle ikke bare vil have ret til at være det de er, men vil have anerkendelse af livsformen på alle måder.

Læg mærke til Søren, at Agerly skrev: "Troen kan I ikke tage fra mig, men kirken er ikke længere min."

Mange er de senere år blevet kede af den udvikling, der sker i folkekirken - netop fordi de har troen i behold og har bibelen som fundament for liv og lære, men ikke finder klangbund for det i deres kirke og oplever at flere og flere præster og biskopper bevæger sig uden for det, der bør være fundamentet for kirken.

Derfor dannes der i disse år flere og flere lutherske frikirker og valgmenigheder. Mennesker ønsker at holde fast i troen og at bygge deres liv på bibelen og så finder de deres kristne fællesskab andre steder.

Du slår ofte og meget på fællesskabet, Søren, og det er vigtigt. Det kristne fællesskab er uhyre vigtigt, men det findes andre steder end i folkekirken.

Jeg ved, at der også er et godt kristen fællesskab i nogle sognemenigheder, men andre steder bliver det kig-i-nakken-kirker, hvor fællesskabet er slut, når der er sagt amen.

Bjarne Nederby Jessen

Agerly.
Vrede synes at være en væsentlig del af en kristens hverdag. I hvert fald mod andre, som har et andet syn på, hvordan kristendom kan praktiseres.

Jeg har slet ikke skrevet, at du skal holde mund. Tværtimod mener jeg, at du skal blive i kirkesamfundet og fortælle din mening. Det er da kun ved samtale, at vi kan få vore forskellige synspunkter afprøvet. Er det hykleri?

Peter og Paulus blev også uenige og skændtes og splittedes, men de holdt fast ved grundlaget i Kristus.
Er det ikke dette, som er det væsentlige og ikke vore egne meninger?
Søren Hansen