Det Sande Humaniske Samfund :
http://anthropos-ecclesia.org/
(Ateisterne har vist overset, at almenbegreberne Samfund(Ecclesia) og Menneske (Anthropos) er gnostiske http://en.wikipedia.org/wiki/Aeon, som altså tilhører kategorien guder og den slags.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Humanismen har en religiøs historie til din ven.
Humanismen har en religiøs historie
Billedet af den britiske humanisme tegnes af Richard Dawkins, der er vicepræsident for British Humanist Association og som her ses i en kampagne imod Gud sammen med en journalist fra den britiske avis The Guardian.
- Wikimedia
Humanismen var op til 1900-tallet åben over for det religiøse. Men så tog sekulariseringen fat
Er der plads til Gud i humanismen som livsanskuelse? En kort gennemgang af humanismen historie viser et menneskesyn, der i stigende grad vender sig fra Gud. Men det startede helt modsat.
1) De første humanister, renæssance-humanisterne, stod inden for kristen tradition, og tit var de ansat af kirken. Mest kendt er folk som Michelangelo og Petrarka, der bliver kaldt humanismens fader.
Også Erasmus af Rotterdam - senere selve indbegrebet af nordeuropæisk humanisme - forblev katolik til sin død. Humanismen stod under Gud op til reformationen
2) Oplysningstidens humanisme fører til en kløft mellem kirke og humanisme. Men gudløse var de store humanister ikke. Voltaire mener som deist, at Gud har skabt verden og vendt sig fra den, og Rousseau var både calvinist og katolik igennem sit liv. Gud var stadig med i verdensbilledet.
Annonce
3) Den tyske humanisme i 1800-tallet fødte store ånder som Goethe og Schiller. Heller ikke denne humanisme dyrkede et menneske uden Gud, men de hentede stor inspiration fra ikke-kristne kilder som fx den græske mytologi og panteismen. Oprør mod guderne gjorde Goethe, men han aflivede dem ikke.
4) I 1900-tallet voksede den marxistiske humanisme frem, som bl.a. Sartre og Habermas voksede ud af. Her møder vi en humanisme, der ikke bare er kritisk over for kirken, men over for det religiøse menneske. Men Sartres humanisme er stadig ikke blevet en renheds-ideologi, som den sekulære humanisme i dag er det.
Den marxistiske humanisme faldt som livssyn sammen med muren. Men religionssynet har slået rod. Det er den marxistiske humanisme, som vore dages sekulære humanister er mest beslægtede med, når det gælder det religiøse.
5) Den sekulære humanisme – som fx i England først får en organisation i 1980 - strammer modviljen imod Gud en tand mere. Humanistiske selskaber eller religionskritikere som Richard Dawkins vender sig imod både Gud og religion, der opfattes som noget skadeligt i sig selv - noget børn skal holdes fri for.
6) En amerikansk modreaktion er den inkluderende humanisme, som prøver at skabe en humanistisk bygning, der er bred nok til både religiøse og ikke-religiøse. Den lille bevægelse vender sig imod den mere og mere religiøse ateisme: Humanismen er for vigtig en søjle i den vestlige kultur til at definere den snævert som anti-religiøs bevægelse, sådan som det gøres mange steder i øjeblikket.
7) Samtidig har der hele tiden været religiøse humanister, som ikke har problemer med at forene kristendom og humanisme. Mange præster i folkekirken har i dag humanistiske værdier i politiske og etiske spørgsmål, men af teologiske grunde er der udbredt skepsis over for tanken om den kristne humanisme, som var en selvfølge for humanismens grundlæggere for 700 år siden.
Humanismen har altså i det meste af sit liv haft plads til Gud, og det er først inden for de seneste 100 år, at den begynder at ændre fokus fra at bekæmpe kirken og dens misbrug af magt til at bekæmpe Gud selv.
1) De første humanister, renæssance-humanisterne, stod inden for kristen tradition, og tit var de ansat af kirken. Mest kendt er folk som Michelangelo og Petrarka, der bliver kaldt humanismens fader.
Også Erasmus af Rotterdam - senere selve indbegrebet af nordeuropæisk humanisme - forblev katolik til sin død. Humanismen stod under Gud op til reformationen
2) Oplysningstidens humanisme fører til en kløft mellem kirke og humanisme. Men gudløse var de store humanister ikke. Voltaire mener som deist, at Gud har skabt verden og vendt sig fra den, og Rousseau var både calvinist og katolik igennem sit liv. Gud var stadig med i verdensbilledet.
4) I 1900-tallet voksede den marxistiske humanisme frem, som bl.a. Sartre og Habermas voksede ud af. Her møder vi en humanisme, der ikke bare er kritisk over for kirken, men over for det religiøse menneske. Men Sartres humanisme er stadig ikke blevet en renheds-ideologi, som den sekulære humanisme i dag er det.
Den marxistiske humanisme faldt som livssyn sammen med muren. Men religionssynet har slået rod. Det er den marxistiske humanisme, som vore dages sekulære humanister er mest beslægtede med, når det gælder det religiøse.
5) Den sekulære humanisme – som fx i England først får en organisation i 1980 - strammer modviljen imod Gud en tand mere. Humanistiske selskaber eller religionskritikere som Richard Dawkins vender sig imod både Gud og religion, der opfattes som noget skadeligt i sig selv - noget børn skal holdes fri for.
6) En amerikansk modreaktion er den inkluderende humanisme, som prøver at skabe en humanistisk bygning, der er bred nok til både religiøse og ikke-religiøse. Den lille bevægelse vender sig imod den mere og mere religiøse ateisme: Humanismen er for vigtig en søjle i den vestlige kultur til at definere den snævert som anti-religiøs bevægelse, sådan som det gøres mange steder i øjeblikket.
7) Samtidig har der hele tiden været religiøse humanister, som ikke har problemer med at forene kristendom og humanisme. Mange præster i folkekirken har i dag humanistiske værdier i politiske og etiske spørgsmål, men af teologiske grunde er der udbredt skepsis over for tanken om den kristne humanisme, som var en selvfølge for humanismens grundlæggere for 700 år siden.
Humanismen har altså i det meste af sit liv haft plads til Gud, og det er først inden for de seneste 100 år, at den begynder at ændre fokus fra at bekæmpe kirken og dens misbrug af magt til at bekæmpe Gud selv.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Humanismen har en religiøs historie
Re: Humanismen har en religiøs historie
Jørgen Christensen, publiceret d.04/05 15:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Humanismen har en religiøs historie
Mennesker har det med at vælge den forståelse af tilværelsen, der harmonerer med samfundets legitime grundlag. At sådan og sådan er "rigtigt", fordi det er en forudsætning.
F.eks. var samfund med samlere og lavere jægere IKKE individualistiske. For hvis en enkelt mand fik den ide, at han kunne samle sig et ordentligt forråd, der kunne sikre ham selv på længere sigt, så medførte det, at de andre ikke kunne få nok til eget behov. Man måtte ikke ødelægge balancen for de andre, og de andre måtte heller ikke ødelægge vilkårene for en selv.
Som en filosof anerkendende udtrykte det om disse mennesker: "De sov gerne meget!"
Det nye ved humanismen, dens religionsfjendsked, stammer for mig at se fra 2 nutidige realiteter.
1. Den mere nærliggende er en mulig trussel fra muhammedanerne med dels indvandring, og dels fastholdelse af deres tro efter indvandringen. Så man definerer så den rette samfundsforståelse sådan at religion er underordnet verdslige problemers håndtering. Så hvis der er modstrid, skal religion vige. Også ens egen.
Men hvorfor SKAL man se religioner som ét fedt? Jo, det er af hensyn til den anden realitet, nemlig...
2. Det bureaukratiske perspektiv. Den eneste håndteringsmulighed for store og sammensatte befolkninger er, at underkaste dem det samme sæt regler. Dvs. de gælder for alle underlagt den bureaukratiske enhed, og kan i princippet administreres af enhver. Til gengæld er der UDEN FOR bureaukratiets verden - det offentlige "rum" - frit spil for enhver.
Bureaukrati som styreform er en europæisk OG japansk udvikling fra feudalistisk regime. Det har imidlertid frem til o. 1940 været en MINDRE del af tilværelsen. Men især efter 2. verdenskrig tog regelproduktionen af samfundene en gevaldig vækst, sådan at det idag er komplet umuligt for nogen at overskue alt, endsige på egen hånd at orientere sig detaljeret. Det er dermed tilværelsens selvskabte både uforståelige, men også nødvendige grundlag! En kafkask virkelighed!
Den nøvendige arbejdsdeling for en moderne livsførelse, nødvendiggør en enormt stor befolkning. Et mylder af samordnede producerende og distribuerende firmaer og mennesker og bureaukratiske håndteringsmekanismer. Den bureaukratiske vækst er en følge, men ses også som en lovende kilde i sig selv til yderligere velstand og arbejdsdeling.
Det antager i denne forstand en religiøs karakter. Og dermed kan den (nemmest) ses som i tilværelsens sammenhæng at gå forud for enhver form for religion.
Når noget er væsentligt, men svært at begrunde (indviklet, uoverskueligt) og håndtere logisk og fornuftigt, så tenderer man til at håndtere uenighed på anden vis. Med latterliggørelse, appeller, intimidering og trusler, nultolerance (en moderne til bureaukratisk forenkling nødvendiggjort retfærdighedserstatning), og i sidste ende vold.
Desværre er denne menneskabte "natur" ikke den romantiske med sol, fuglekvidder og afslappet herlighed, men en brutal og intolerant virkelighed, blødgjort kun med spind, som jeg føler befolkningerne allerede begynder at blive allergiske overfor.
F.eks. var samfund med samlere og lavere jægere IKKE individualistiske. For hvis en enkelt mand fik den ide, at han kunne samle sig et ordentligt forråd, der kunne sikre ham selv på længere sigt, så medførte det, at de andre ikke kunne få nok til eget behov. Man måtte ikke ødelægge balancen for de andre, og de andre måtte heller ikke ødelægge vilkårene for en selv.
Som en filosof anerkendende udtrykte det om disse mennesker: "De sov gerne meget!"
Det nye ved humanismen, dens religionsfjendsked, stammer for mig at se fra 2 nutidige realiteter.
1. Den mere nærliggende er en mulig trussel fra muhammedanerne med dels indvandring, og dels fastholdelse af deres tro efter indvandringen. Så man definerer så den rette samfundsforståelse sådan at religion er underordnet verdslige problemers håndtering. Så hvis der er modstrid, skal religion vige. Også ens egen.
Men hvorfor SKAL man se religioner som ét fedt? Jo, det er af hensyn til den anden realitet, nemlig...
2. Det bureaukratiske perspektiv. Den eneste håndteringsmulighed for store og sammensatte befolkninger er, at underkaste dem det samme sæt regler. Dvs. de gælder for alle underlagt den bureaukratiske enhed, og kan i princippet administreres af enhver. Til gengæld er der UDEN FOR bureaukratiets verden - det offentlige "rum" - frit spil for enhver.
Bureaukrati som styreform er en europæisk OG japansk udvikling fra feudalistisk regime. Det har imidlertid frem til o. 1940 været en MINDRE del af tilværelsen. Men især efter 2. verdenskrig tog regelproduktionen af samfundene en gevaldig vækst, sådan at det idag er komplet umuligt for nogen at overskue alt, endsige på egen hånd at orientere sig detaljeret. Det er dermed tilværelsens selvskabte både uforståelige, men også nødvendige grundlag! En kafkask virkelighed!
Den nøvendige arbejdsdeling for en moderne livsførelse, nødvendiggør en enormt stor befolkning. Et mylder af samordnede producerende og distribuerende firmaer og mennesker og bureaukratiske håndteringsmekanismer. Den bureaukratiske vækst er en følge, men ses også som en lovende kilde i sig selv til yderligere velstand og arbejdsdeling.
Det antager i denne forstand en religiøs karakter. Og dermed kan den (nemmest) ses som i tilværelsens sammenhæng at gå forud for enhver form for religion.
Når noget er væsentligt, men svært at begrunde (indviklet, uoverskueligt) og håndtere logisk og fornuftigt, så tenderer man til at håndtere uenighed på anden vis. Med latterliggørelse, appeller, intimidering og trusler, nultolerance (en moderne til bureaukratisk forenkling nødvendiggjort retfærdighedserstatning), og i sidste ende vold.
Desværre er denne menneskabte "natur" ikke den romantiske med sol, fuglekvidder og afslappet herlighed, men en brutal og intolerant virkelighed, blødgjort kun med spind, som jeg føler befolkningerne allerede begynder at blive allergiske overfor.
flexblock
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 28 |
Sv. Brug for oaser i... |
erik
2 timer siden |
| 1 |
En skjult og en officiel... |
erik
3 timer siden |
| 1 | Svenske imamer |
erik
3 timer siden |
| 66 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
5 timer siden |
| 8 |
Sv. Allerede kontrol |
Andreas...
12 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
