Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kulturoplevelser kan føre os nærmere Gud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturoplevelser kan føre os nærmere Gud

Daniel Nørgaard har den seneste tid været i offentligheden for at forsvare den katolske kirkes cølibat, efter at tidligere biskop Jan Lindhardt her i avisen sammenkædede cølibatet med katolske præsters overgreb på mindreårige. --

- Kristian Linneman/Polfoto.

Fakta

Daniel Nørgaard

Født den 18. juli i 1980 i Farum. Studentereksamen fra Niels Steensens Gymnasium på Østerbro. Tog...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Katolsk præst Daniel Nørgaard er stor filmfan og anbefaler, at man i disse dage besøger Copenhagen Pix Festival

Hvad er din største kultur- oplevelse?

– Der er jeg nødt til at nævne to ret forskellige oplevelser. Den første var, da jeg i Rom besøgte et nyindviet kapel af kunstneren og jesuiterpræsten Marko Rupnik. Han fik det som en særlig opgave at skulle udsmykke et kapel i Vatikanet, som man forærede pave Johannes Paul II. At være i det kapel, som er udsmykket med mosaikker på alle fem kanter, og som mange kalder for det nye sixtinske kapel, det slog virkelig benene væk under mig. I det kapel er det lykkedes at gøre kunsten til forkyndelse af det glade budskab. Frelseshistorien er fremstillet så levende, at det nødvendigvis griber beskueren.

– Den anden oplevelse var et biografbesøg, hvor jeg så Lars von Triers "Dancer in the Dark". Det er ikke længere min yndlingsfilm, men da jeg så den første gang, mistede jeg helt mælet og blev revet væk af begejstring. Det er en meget dyster og trist film, men den greb mig så meget, at jeg var helt målløs og opløftet bagefter. I den film formår Lars von Trier på en meget genial måde at spille på hele modtagerens følelsesregister, hvor der veksles imellem det absolut sørgelige og den absolutte glæde, og det rørte mig meget dybt.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Annonce
– Jeg må bekende, at det efterhånden er noget siden, jeg har haft tid til at læse en roman. Men den seneste, jeg har læst, var "Himmerigets nøgler" af den skotske forfatter A.J. Cronin. Den blev jeg virkelig grebet af. Den handler om en præsts liv lige fra hans barndom, til han beslutter sig for at blive præst og senere missionær i Kina. Det er en historie om en præst uden succes og med masser af modgang, men som alligevel er lykkelig. Den har været meget inspirerende for mit eget virke som præst.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

– Det var Thomas Manns "Den udvalgte" fra 1957. Jeg læste den, da jeg gik i gymnasiet. Det var nok meget fortællerformen. Både fortællingen og den måde, som historien er fortalt på, var virkelig gribende og fed læsning. Bogen er måske på 700-800 sider, men jeg slugte den på to dage.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

– Jeg er ret vild med film. Så hvis man kan lide film, vil jeg anbefale, at man går ind og ser Copenhagen Pix Festival. Jeg når desværre ikke selv at komme derind, men det virker, som om der er rigtig mange film, jeg ville have lyst til at se. Også fordi mange af dem nok aldrig kommer i biograferne, fordi de ikke vil blive kommercielle succeser.

Hvad betyder kultur for dig?

– Det er et positivt ladet ord. Jeg har måske lidt dårlig samvittighed i forhold til det, fordi jeg ikke får gjort ret meget ved mit kulturliv. Men kultur og kunst i det hele taget ser jeg som noget, Gud har givet mennesket, for at vi skal kunne nyde det smukke og kønne i verden. Kulturoplevelser kan føre et menneske nærmere Gud.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

– Jeg kan umiddelbart ikke komme på noget. Jeg synes, man allerede gør rigtig meget for kulturlivet. Også for de ting, der ikke vil kunne betale sig rent kommercielt.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

– Der er noget af den moderne kunst – især skulpturer og malerier – som man ikke kan se, hvad forestiller, og som jeg derfor har svært ved at forstå. Jeg er ikke imod den, men jeg er nok bare ikke dannet nok til at kunne forstå den. Men det synes jeg omvendt heller ikke, man burde være for at kunne forstå kunsten.

– Så har jeg det svært med moderne klassisk musik. Det må jeg indrømme nogle gange kan være en ren pine at høre.

LÆS OGSÅ: Flere kendte danskere om deres kulturliv
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​