Mange filosoffer - bl.a. Karl Jaspers og Arne Næss - har bemærket, at børn stiller filosofiske spørgsmål, ganske som de stiller religiøse spørgsmål.
Men som problemet bliver præsenteret her, bliver Henrik Vestergaards udmærkede oplæg uhjælpeligt forkludret. Især da religionslærerindeforeningens formand straks skal gøre det hele til et politisk spørgsmål.
Men religion i Folkeskolen og på gymnasiet og i HF er ikke det samme. Og når religion i gymnasiet forhåbentligt bliver afskaffet, vil det snarere være idehistorie og ikke filosofi, der skal træde i stedet.
Derimod er det vigtigt at beskytte religion i Folkskolen, og det vil man gøre bedst ved at følge Christine Antorinis forslag.
Filosofi er noget ganske andet, og måske det bedste ville være ikke at give emnet status som et fag, men i højere grad gøre det muligt for lærerne gennem deres uddannelse at svare på børnenes filosofiske spørgsmål. Henrik Vestergaard taler netop også om den analytiske evne og forståelsen af et logisk ræsonnement.
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Skolebørn filosoferer for lidt til din ven.
Skolebørn filosoferer for lidt
-Arkiv- Ill til RB 15.03.2010 00:42 Modelfoto. (Foto: Torben Klint/Scanpix 2010)
- Torben Klint/Scanpix
Sammenlignet med vores nabolande er der en problematisk mangel på filosofi i den danske folkeskole, siger forsker bag kommende ph.d.-afhandling om emnet
Danske skolebørn har et kristendomsfag på skemaet, hvor de lærer om livets store spørgsmål, som religionerne ser dem. Men de mangler et filosofifag, som stiller spørgsmålene til børnene selv.
Det mener lærer og forsker ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet Henrik Vestergaard Jørgensen, som om kort tid offentliggør en ph.d.-afhandling om filosofiundervisning.
– Når man studerer den store interesse, der de seneste årtier har været for filosofi i skolen i såvel USA som Europa, er det påfaldende, hvor lidt det fylder i Danmark. Det er også problematisk, fordi et sådant fag kunne styrke børnenes evne til at tænke klart, tænke analytisk og argumentere for deres synspunkter, siger Henrik Vester- gaard Jørgensen.
LÆS OGSÅ: Filosofi og religion skal styrkes
Annonce
Han henviser blandt andet til en rapport, som FN?s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, Unesco, udgav i 2007 om filosofiundervisning i verdens lande. Her skiller Danmark sig ud som et af kun en håndfuld europæiske lande, der ikke har et filosofifag i grundskolen.
På baggrund af sin forskning foreslår Henrik Vestergaard Jørgensen, at faget kristendomskundskab ændres til et kombineret religions- og filosofifag.
– Det bedste ville være et selvstændigt filosofifag, men da der i forvejen er stor fagtrængsel, er det mere realistisk med et kombineret fag, siger Henrik Vestergaard, som uddyber sit forslag i et debatindlæg i dagens avis.
Det mener lærer og forsker ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet Henrik Vestergaard Jørgensen, som om kort tid offentliggør en ph.d.-afhandling om filosofiundervisning.
– Når man studerer den store interesse, der de seneste årtier har været for filosofi i skolen i såvel USA som Europa, er det påfaldende, hvor lidt det fylder i Danmark. Det er også problematisk, fordi et sådant fag kunne styrke børnenes evne til at tænke klart, tænke analytisk og argumentere for deres synspunkter, siger Henrik Vester- gaard Jørgensen.
LÆS OGSÅ: Filosofi og religion skal styrkes
På baggrund af sin forskning foreslår Henrik Vestergaard Jørgensen, at faget kristendomskundskab ændres til et kombineret religions- og filosofifag.
– Det bedste ville være et selvstændigt filosofifag, men da der i forvejen er stor fagtrængsel, er det mere realistisk med et kombineret fag, siger Henrik Vestergaard, som uddyber sit forslag i et debatindlæg i dagens avis.
Forslaget om et kombineret religions- og filosofifag får en ublid medfart fra Religionslærerforeningens formand, John Rydahl, som kalder det "afskyeligt":
– Jeg er overrasket over forslaget, fordi der siden 1993 har været et område i faget, der hedder livsfilosofi og etik. Her er intentionen netop, at elevernes egne religiøse og filosofiske tanker skal inddrages, og det er mit klare indtryk, at den pointe har etableret sig ude på skolerne, siger han.
John Rydahl påpeger, at det var et politisk ønske, at filosofi på denne måde blev et underpunkt ved den seneste store lovrevision i 1993, selvom der ved den lejlighed både var forslag om at ændre hele faget til et bredt kulturfag eller et filosofi-fag.
– Jeg tror, det er fornuftigt at inddrage filosofi på denne måde, men egentlig fagfilosofi hører ikke hjemme i grundskolen, fordi det er for svært og for lidt relevant for børnene, siger John Rydahl.
Henrik Vestergaard Jørgensen siger hertil, at det problematiske ved at gøre livsfilosofi til et underområde i kristendomskundskab er, at hele faget efter hans opfattelse er tilrettelagt, så det ser hver religion og hver filosofiske retning som et system, eleverne kan iagttage.
– Dermed bliver filosofi og religion let gjort til modpoler, mens de i andre sammenhænge kan være kompatible størrelser.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Skolebørn filosoferer for lidt
Mon Henrik Vestergaard er bekendt med, at der på flere skoler i Folkeskolen siden midt i firserne har fandtes filosofi både som særskilt fag på skemaet, som valgfag og som deldisciplin af flere fag.
I næsten 25 år har jeg været lærer i filosofi på Horne Skole på Sydfyn. Alle 6. klasser har til for kort tid siden haft faget et år. Når det ikke længere findes som selvstændigt fag, skyldes det kommunale besparelser, så faget nu må indgå som underdisciplin af andre fag.
Undervisningen har været tilrettelagt ud fra et sokratisk princip om "et undersøgende fællesskab" mellem elever og lærer. Den filosofiske samtale er kommet i stand ved spørgsmål fra elever, spørgsmål, der stilledes ud fra en viden om, at de ikke kunne besvares entydigt, for eks.: "Hvad vil det sige at være god?" "Hvad vil det sige..." er en indledning, som kan åbne den filosofiske samtale med endog meget små børn.
Gennem tiden har jeg erfaret, at elever, for hvem det faglige kunne være svært, har haft let ved at stille spørgsmål, som vi alle kunne filosofere over -og omvendt.
Fagfilosofi som sådan var kun en lille del af undervisningen, som sådan set ikke var undervisning, idet elever og lærer var på en slags lige fod. Livserfaringen var selvfølgelig forskellig.
Jeg er spændt på at læse Henrik Vestergaards undersøgelsesmateriale.
Hanne Wolfsberg
I næsten 25 år har jeg været lærer i filosofi på Horne Skole på Sydfyn. Alle 6. klasser har til for kort tid siden haft faget et år. Når det ikke længere findes som selvstændigt fag, skyldes det kommunale besparelser, så faget nu må indgå som underdisciplin af andre fag.
Undervisningen har været tilrettelagt ud fra et sokratisk princip om "et undersøgende fællesskab" mellem elever og lærer. Den filosofiske samtale er kommet i stand ved spørgsmål fra elever, spørgsmål, der stilledes ud fra en viden om, at de ikke kunne besvares entydigt, for eks.: "Hvad vil det sige at være god?" "Hvad vil det sige..." er en indledning, som kan åbne den filosofiske samtale med endog meget små børn.
Gennem tiden har jeg erfaret, at elever, for hvem det faglige kunne være svært, har haft let ved at stille spørgsmål, som vi alle kunne filosofere over -og omvendt.
Fagfilosofi som sådan var kun en lille del af undervisningen, som sådan set ikke var undervisning, idet elever og lærer var på en slags lige fod. Livserfaringen var selvfølgelig forskellig.
Jeg er spændt på at læse Henrik Vestergaards undersøgelsesmateriale.
Hanne Wolfsberg
Læs artiklen bag debatten her: Skolebørn filosoferer for lidt
Skoleelever har altid stillet filosofiske spørgsmål. Børn har altid stillet filosofiske spørgsmål og har haft forældrne og lærerne til at svare. Og det er vigtigt, at de voksne svarer på børnenes spørgsmål, for det får dem ofte til at stille nye spørgsmål. Når børn stiller spørgsmål - og får svar - sker der en udvikling hos børnene.
Bo Nake skrev i sit indlæg: "Mange filosoffer - bl.a. Karl Jaspers og Arne Næss - har bemærket, at børn stiller filosofiske spørgsmål, ganske som de stiller religiøse spørgsmål."
Man behøver ikke at være filosof for at bemærke at børn stiller såvel filosofiske som religiøse spørgsmål. Man behøver ikke at sætte filosfi på skemaet i skolen for at få eleverne til at stille spørgsmål. De gør det af sig selv. Men lærerne bør til gengæld være indstillet på at besvare elevernes spørgsmål, så de oplever at blive taget seriøse.
Man kan også etablere filosofiske samtaler i klassens time eller i andre timer, sådan som Hanne Wolfsberg er inde på det, som et "undersøgende fællesskab" udfra et sokratisk princip.
Bjarne Nederby Jessen
Bo Nake skrev i sit indlæg: "Mange filosoffer - bl.a. Karl Jaspers og Arne Næss - har bemærket, at børn stiller filosofiske spørgsmål, ganske som de stiller religiøse spørgsmål."
Man behøver ikke at være filosof for at bemærke at børn stiller såvel filosofiske som religiøse spørgsmål. Man behøver ikke at sætte filosfi på skemaet i skolen for at få eleverne til at stille spørgsmål. De gør det af sig selv. Men lærerne bør til gengæld være indstillet på at besvare elevernes spørgsmål, så de oplever at blive taget seriøse.
Man kan også etablere filosofiske samtaler i klassens time eller i andre timer, sådan som Hanne Wolfsberg er inde på det, som et "undersøgende fællesskab" udfra et sokratisk princip.
Bjarne Nederby Jessen
Læs artiklen bag debatten her: Skolebørn filosoferer for lidt
Det er interessant at høre om Hanne Wolfsbergs erfaringer med filosofi i folkeskolen.
Det fremgår heller ikke af artiklen, at filosofi også er et valgfag i gymnasiet. Det ville faktisk have været mere interessant, hvis journalisten havde spurgt en repræsentant for filosofiundervisningen i folkeskolen eller gymnasiet og HF og ikke en desorienteret religionslærer.
Det fremgår heller ikke af artiklen, at filosofi også er et valgfag i gymnasiet. Det ville faktisk have været mere interessant, hvis journalisten havde spurgt en repræsentant for filosofiundervisningen i folkeskolen eller gymnasiet og HF og ikke en desorienteret religionslærer.
flexblock
Seneste Danmark
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 5 |
Sv. tro og asylansøger |
altet
21 min. siden |
| 21 |
Sv. Fremtidens livsstil |
Nederby...
2 timer siden |
| 1 | Retfærdigt? |
Frans
2 timer siden |
| 1 |
Det kan kun blive værre |
Søster FP
3 timer siden |
| 1 |
Lektier/hjemmear bejde |
shansen4
10 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
