Maria Dalby |
26. april 2010
Norsk doktorafhandling ser 1700-tals-præsten Balthasar Münter som billede på overgangen til oplysningstiden i Danmark
En nordmand har nu fundet en vigtig sten i muren til den danske folkekirke. Merethe Roos har skrevet doktorafhandling om den danske præst Balthasar Münter (1735-1793) og klarlagt, at også dengang stræbte kirken efter enklere gudstjenester, der var tilpasset folket.
– Jeg var i forvejen optaget af perioden og fandt ud af, at hans præstegerning i sin helhed ikke er undersøgt. Balthasar Münter var en vigtig aktør i slutningen af 1700-tallet. Han var præst i Sankt Petri menighed, der var den vigtigste menighed på denne tid, fordi det var her, det københavnske aristokrati kom, siger hun.
Egentlig er Balthasar Münter kendt for en helt anden bedrift. Det var ham, der omvendte den dødsdømte Johann Friedrich Struensee til kristendommen, før han blev henrettet. Struensee var kong Christian VII's livlæge, men indledte et forhold til dronning Caroline Mathilde. Kongen var sindssyg og uinteresseret i regeringssager, og derfor kunne Struensee i realiteten overtage regeringsmagten. Struensee var ateist og stærkt præget af den franske oplysnings idealer, og han gennemførte en lang række reformer, før han efter to år blev afsat ved et kup og dømt til døden i 1772.
I de sidste uger før sin død fik han Münter til sjælesørger, og det lykkedes præsten at omvende Struensee. Efterfølgende udgav han en bog, hvor han beskriver sine samtaler med Struensee.
– Det er i denne bog, at Balthasar Münter viser sig som en teolog af oplysningstiden. Han viser, hvordan kristendommen kan forenes med stadig stigende krav til rationalitet og intellektuel forståelse, siger Merethe Roos.
På baggrund af Münters prædikener og andre skrifter vurderer Merethe Roos, at Münter ønskede at tilpasse sin menighed til de politiske strømninger.
– Münter havde en magtposition og udøvede en form for religiøs magt på dette tidspunkt. Når han prædikede, var regeringsmedlemmer til stede, og han forstod at tilpasse sig det politiske klima.
Merethe Roos har analyseret Münters tekster fra 1772 til 1793, en periode med to vidt forskellige regeringer. Først under teologen Ove Høegh-Guldberg, der var statsminister 1772-1784 og betragtes som en konservativ statsleder i modsætning til tidens moderne strømninger. I denne periode kan man klart se, at Münter følger tidens politik, men da Andreas Peter Bernstorff kommer til magten i 1784, skifter prædikenerne form. De bliver mere rationalistiske og etablerer en sammenhængende historisk beretning om Jesu liv og virke. Bernstorff var medlem af Münters menighed og var optaget af oplysningsidealerne om frihed, retfærdighed og lighed.
– Balthasar Münter bliver en præst, der signalerer, at kirkens forkyndelse forandrer sig. Han forkynder på en måde, der trækker klare paralleller til i dag. Han er en reformator i sin egen samtid, og ændringerne fik stor opmærksomhed i datidens København, siger Merethe Roos.
Hun vurderer, at han har medvirket til en markant ændring af det danske kirkelandskab, hvor kirken blev mere åben over for offentligheden.
– Han er helt klart en af grundstenene i dannelsen af den kirke, der udvikler sig hen imod folkekirken.
Derfor er han også interessant i dag, fordi det viser, at man allerede dengang var optaget af at finde en form, der kunne få folk interesseret i kirkens budskab.
– Idealet er, at forkyndelsen skal imødekomme den enkelte menigheds behov på det sted, hvor den måtte befinde sig. Min afhandling giver altså ikke bare ny historisk kundskab, men den forsøger også at imødekomme de problemer og diskussioner, som kirken står over for i dag.
Merethe Roos forsvarer sin doktorafhandling på det teologiske menighedsfakultet i Oslo i denne måned.historie@kristeligt-dagblad.dk