Sjælesørger for Struensee og reformator af den danske kirke

På baggrund af Münters prædikener og andre skrifter vurderer Merethe Roos, at Münter ønskede at tilpasse sin menighed til de politiske strømninger.

– Münter havde en magtposition og udøvede en form for religiøs magt på dette tidspunkt. Når han prædikede, var regeringsmedlemmer til stede, og han forstod at tilpasse sig det politiske klima.

Merethe Roos har analyseret Münters tekster fra 1772 til 1793, en periode med to vidt forskellige regeringer. Først under teologen Ove Høegh-Guldberg, der var statsminister 1772-1784 og betragtes som en konservativ statsleder i modsætning til tidens moderne strømninger. I denne periode kan man klart se, at Münter følger tidens politik, men da Andreas Peter Bernstorff kommer til magten i 1784, skifter prædikenerne form. De bliver mere rationalistiske og etablerer en sammenhængende historisk beretning om Jesu liv og virke. Bernstorff var medlem af Münters menighed og var optaget af oplysningsidealerne om frihed, retfærdighed og lighed.

– Balthasar Münter bliver en præst, der signalerer, at kirkens forkyndelse forandrer sig. Han forkynder på en måde, der trækker klare paralleller til i dag. Han er en reformator i sin egen samtid, og ændringerne fik stor opmærksomhed i datidens København, siger Merethe Roos.

Hun vurderer, at han har medvirket til en markant ændring af det danske kirkelandskab, hvor kirken blev mere åben over for offentligheden.

– Han er helt klart en af grundstenene i dannelsen af den kirke, der udvikler sig hen imod folkekirken.

Derfor er han også interessant i dag, fordi det viser, at man allerede dengang var optaget af at finde en form, der kunne få folk interesseret i kirkens budskab.

– Idealet er, at forkyndelsen skal imødekomme den enkelte menigheds behov på det sted, hvor den måtte befinde sig. Min afhandling giver altså ikke bare ny historisk kundskab, men den forsøger også at imødekomme de problemer og diskussioner, som kirken står over for i dag.

Merethe Roos forsvarer sin doktorafhandling på det teologiske menighedsfakultet i Oslo i denne måned.

historie@kristeligt-dagblad.dk