SF har ondt i sjælen

En busfuld indvandrere og asylansøgere fra Sandholm-lejren i Nordsjælland demonstrerede i lørdags mod SF's holdning til 24-årsregel og tilknytningskrav for asylansøgere, men kritikken nåede ikke ind til kongrescentrets plenarsal.

Til partiledelsens lettelse blev hverken udlændinge- eller retspolitik et debatemne. Det nærmeste, man kom en konflikt, var en pressehistorie om forholdet til Dansk Folkeparti. Folketingsmedlem Özlem Cekic skulle angiveligt have ønsket, at man officielt ville afsværge ethvert samarbejde med det parti. Ifølge Berlingske Tidende skulle hun være blevet truet af gruppeformand Ole Sohn til ikke at stille forslaget på landsmødet, men det afviste Ole Sohn selv.

Indholdsmæssigt står sagen imidlertid fast. SF kan godt samarbejde med Dansk Folkeparti, men partiet får ikke "væsentlig indflydelse" på en kommende S-SF-regering, sagde Villy Søvndal, der rundede landsmødet af med at rette en bandbulle mod Dansk Folkeparti som et dybt, dybt, dybt borgerligt parti. For en gangs skyld til forsamlingens udelte jubel.

Det var ikke den eneste måde, Dansk Folkepartis ånd kom til at svæve over Odense Congress Center. For søger man forbilleder for topstyring, er det svært at komme udenom Pia Kjærsgaards parti, hvis landsmøder for eksempel er klinisk rensede for politiske debatter eller ligefrem strid.

Sådan er det endnu ikke hos SF, men partikulturen er under kraftig forandring. Meget af den politiske debat er flyttet fra talerstolen og ud i rundkredssamtaler og gruppearbejde uden for mediernes rampelys. Flere folketingsmedlemmer erkender ligeud, at det denne gang resulterede i et kedeligt landsmøde.

Så nok var der jubel over udsigten til at få magt, men der var også tristesse i krogene over, at man har måttet ofre noget af partiets sjæl på magtens alter. Over at hjernen har måttet tage pladsen for hjertet.

Men vil man have politisk succes, er der tilsyneladende ingen vej udenom topstyringen. Det kan man bare spørge Pia Kjærsgaard eller Anders Fogh Rasmussen om. En lære, som flere andre partier har taget til sig.

Liberal Alliance holdt i lørdags sit landsmøde, for første gang med en reel udsigt til at kunne genvinde repræsentationen i Folketinget. Også dette parti styres stramt af en partitop.

Helle Thorning-Schmidt forlod Odense Congress Center uden at have fået svar på sit spørgsmål om sovesale, hønsestrik, sandaler og økologisk frugt.

Hun kan imidlertid få det korte svar her: Ja, det er altsammen væk, men det er ikke kun i det ydre, SF's landsmøder har ændret sig, så de ligner alle de andre. Men det gør lidt ondt i partiets sjæl.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk