Mens borgerne flytter fra affolkning og arbejdsløshed i udkantsområderne, retter politikerne deres opmærksomhed mod samme landsdele.
Der foregår et kapløb om vælgerne i Nordjylland, Vestjylland og Syddanmark, forklarer Flemming Just, professor på Syddansk Universitet og ekspert i landdistriktsudvikling og -politik. Mange vælgere i udkantsområderne føler sig nemlig svigtet af den kommunalreform, centralisering og generelle nedprioritering af landområderne, der har ændret levevilkårene og Danmarkskortet markant de senere år.
– Politisk er der opstået et vakuum i den forstand, at Venstre sælger sig selv som partiet, der varetager det nære, men faktisk har været drivkraften i centraliseringsprocessen, siger Flemming Just.
Kapløbet om vælgerne blev skudt i gang med Fælleslisten, der begyndte som et protestparti i Region Midtjylland og måske kan blive den mest brændende fortaler i Folketinget for udkantsområderne.
Fælleslisten fik for alvor en sag med kampen for at bevare Holstebro Sygehus og mod planen om et storsygehus i Gødstrup ved Herning.
Dansk Folkeparti så hurtigt vælgeråbningen, og formand Pia Kjærsgaard og gruppeformand Kristian Thulesen Dahl afsluttede for nylig en charmeoffensiv i udkantsområderne, der forløb under stor mediebevågenhed. SF gjorde på weekendens landsmøde ligeledes randområder til et centralt indsatsfelt. Og Venstre præsenterer inden for de nærmeste dage et stort udspil, der skal skabe bedre balance mellem land og by.
– Det ligger os ekstremt meget på sinde. For os er et Danmark i balance et samfund, hvor der er udvikling i alle dele og ikke kun koncentreret omkring storbyerne, siger Venstres kommunalordfører, Sophie Løhde.
Men netop balancen mangler, indvender professor Flemming Just. Tidligere var Danmark i international sammenhæng et særdeles decentralt styret land. Det samme kendetegnede den økonomiske aktivitet med en tung landbrugs- og fødevaresektor. Nu er det blevet acceptabelt blandt beslutningstagerne, at Danmark kører i to hastigheder. Det oplevede Flemming Just, da han for nogle år siden sad i et udvalg under Miljøministeriet, der skulle diskutere problemer i udkantsområderne. De færreste kunne dog se problemet i, at der manglede arbejdspladser på eksempelvis Lolland-Falster. Folk kunne bare tage toget til København, hvor der var job nok, lød det.
Den holdning har ifølge Flemming Just været gennemgående hos magthaverne. Og det forklarer, hvorfor mange af Venstres folketingsmedlemmer nu lover større hensyn til udkantsområderne i debatindlæg i regional-aviser.
– Det er heller ikke tilfældigt, at regeringen har udpeget Henrik Høegh (V) som fødevareminister. Det er simpelthen et plaster på såret for, at man har mistet mange vælgere blandt landmænd og i udkantsområderne, siger Flemming Just med henvisning til Henrik Høeghs baggrund i landbrugsorganisationerne.
Også Rune Stubager, valgforsker på Aarhus Universitet, finder den landspolitiske interesse for udkantsområderne iøjenfaldende.
– I gamle dage – for 100 år siden – talte man om en skillelinje mellem land og by: Socialdemokraterne og De Konservative var bypartier. Venstre og Det Radikale Venstre var landpartier. Jeg synes, det er fascinerende, at modsætningen mellem land og by kan være ved at genopstå. Samtidig er der meget snak om, at politik er spin og smarte tiltag på Facebook, men det hér siger noget om, at politik i høj grad er knyttet til noget så simpelt, som hvor folk bor, siger han.