Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kristne nydanskere beder Gud hjælpe Danmark til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristne nydanskere beder Gud hjælpe Danmark

Kirkernes Integrations Tjeneste afholder hvert år på Store Bededag et kæmpe bønnemøde for kristne nydanskere. Her ses sidste års arrangement i Helligåndskirken i København.

- Mathias Lund/KIT Arkiv

Kommenter Hold mig opdateret

Kristne nydanskere beder for nationen til Store Bededags bønnemøde på fredag. Overborgmester Frank Jensen er taler ved mødet

Én nation – fælles mål. Sådan lyder overskriften for det bønnemøde Kirkernes Integrations Tjeneste afholder for kristne nydanskere i Helligåndskirken i København på Store Bededag fredag.
 
Her samles omkring 1000 kristne nydanskere og beder for det danske samfund for at vise, at de vil bidrage med noget positivt, tage ansvar for landet og for at nedbryde negative forestillinger om indvandrere, siger daglig leder af Kirkernes Integrations Tjeneste, Hans Henrik Lund.
 
- Vi beder for de ting, der bekymrer folk i dag. Finanskrisen, klimaet. Vi beder for politikerne, dronningen og kirkerne i Danmark. Vi giver også plads til personlige bønner, fordi vi tror på, der er en gud, der lytter, siger han.
 
Den danske nation er bygget på kristne værdier, som danner grundlaget for velfærdssamfundet, mener Hans Henrik Lund, og derfor er det vigtigt at samles til bøn for fastholdelse af de værdier.

Han mener ikke den holdning er ekskluderende overfor nydanskere af anden religiøs overbevisning.
 
- I Kirkernes Integrations Tjeneste mener vi, at kristne nydanskere kan danne en god bro til nydanskere med en anden religion. De er på mange måder i samme situation, og de er også vant til at leve med hinanden, i de lande de kommer fra, siger han.
 
Overborgmester i København, Frank Jensen (S) er taler ved bønnemødet og ser det også som en anledning til at fokusere på, hvad der forener os som mennesker på trods af forskellig baggrund.
 
- Mit budskab, til de 1.000 mennesker med forskellig etnisk baggrund som samles på Store Bededag i Helligåndskirken, vil være, at der er mere, der forener os, end der adskiller os, skriver han i et svar til magasinet Udfordringen, og fortsætter:

Nogle er født i Ulsted, andre i Uganda. Men vi har alle valgt at lade vores liv lede af begreber som tro, håb, kærlighed, tilgivelse og nåde.

Formand for Folketingets Socialudvalg, Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti deltager også i bønnemødet. Han kalder det et sympatisk initiativ at bede for nationen, og siger:

Annonce
- Jeg har et positivt indtryk af kristne indvandrere. Jeg kommer for at være med til at nuancere indvandringsdebatten og vise, at den også indbefatter andre ting, end hvad man taler om i medierne.

Selve bønnemødet vil forløbe med lovprisninger på mange forskellige sprog, en overraskelse til København, indsamling til hjælp til handlede kvinder og en koncert med et 100 mand stort gospelkor.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock