Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Nyt lys over Katyn- massakren til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt lys over Katyn- massakren

Ruslands præsident Medvedevs. -

- Rodionov Vladimir/til web

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Ruslands præsident Medvedevs beslutning om at åbne Katyn-arkiverne åbnet kan kaste lys over massemordet på 22.000 mennesker i 1940

Med den russiske præsident Dmitrij Medvedevs beslutning om at offentliggøre de hidtil hemmeligholdte russiske arkiver over begivenhederne i Katyn-skoven i det vestlige Rusland i 1940 giver det officielle Rusland efter for årtiers krav fra polsk side.

Beslutningen kan bidrage til større kendskab til, hvad det var, der præcist skete i Katyn-skoven, hvor anslået 22.000 polske officerer, forfattere og embedsmænd blev myrdet af russiske soldater på ordre af den daværende sovjetiske diktator, Josef Stalin. De myrdedes pårørende og polske politikere har i årtier – og uden held – krævet en juridisk kulegravning af massakren, ofrenes rehabilitering og en officiel undskyldning fra russisk side.

Massakren på den polske intelligentsia – og den historiske løgn omkring den – stod i mange årtier i vejen for en ægte forsoning mellem polakker og russere og var gift for forholdet mellem de to ellers allierede lande.

Først i 1990 indrømmede den daværende leder af Sovjetunionen, Mikhail Gorbatjov, at det var Stalin, der gav ordren til massemordet, men dog stadig uden at man kom nærmere en kulegravning.

Annonce
Den nuværende russiske premierminister, Vladimir Putin, rakte for tre uger siden ved en mindehøjtidelighed med den polske premierminister, Donald Tusk, i Katyn-skoven hånden ud mod polakkerne og fastslog, at "disse forbrydelser på ingen måde kan forsvares". Få dage senere blev den polske præsident, Lech Kaczynski, og 95 andre dræbt ved et flystyrt i Smolensk, da de var på vej til netop Katyn i forbindelse med endnu en mindehøjtidelighed.

Det var tyske værnemagtssoldater, der i april 1943 fandt massegravene med over 4000 lig af de forsvundne polakker i Katyn-skoven. Og i årene efter krigen gav Sovjetunionen da også nazityskerne skylden for massakren, som det var tabu at tale om i det kommunistiske Polen.

brun@kristeligt-dagblad.dk

udland side 6

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Katynmassakren var en del af en større sovjettisk krigsforbrydelse

kirkegængeren, publiceret d.04/02 17:00 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nyt lys over Katyn- massakren
I et tophemmeligt notat fra 5. marts 1940, fra chefen for Den sovjettiske sikkerhedstjeneste(NKVD det som senere blev til KGB)L. Beria blev det forslået at 14736 polske krigsfanger herunder hovedparten polske officerer, men også polske politifolk, godsejere, præster, embedsmænd, fra krigsfangelejrene Kozelsk (nær Smolensk og dermed nær Katyn), Starobelsk (nær Kharkov), Ostashkov (nær Tver), samt 10685 polakker, her hovedsagligt tidl. politifolk, som sad fængslet i fængsler i det vestlige Ukraine og i Hviderusland, at alle disse mennesker (ialt 25421 mennesker) skulle idømmes dødsstraf ved skydning. Det skulle ske uden, at fangerne blev indstævnet for retten, samt uden fremlæggelse af bevismateriale. Merkulov, Kabulov og en overordnet NKVD-medarbejder Bashtakov, skulle bedømme og afgøre sagerne. Dette blev godkendt af den sovjettiske ledelse: Stalin, Vorosjilov, Molotov, Mikojan med deres underskrift, samt et ja efter hhv. Kalinin, Kaganovitj på Berias notat.

I et andet tophemmeligt notat fra KGBs chef Shelepin fra marts 1959 til den kommunistiske generalsekretær Khrustjov, står der om ovennænvte mennesker at i alt 21857 mennesker blev skudt,heraf 4421 i Katyn, 3820 i NKVDs kælder i Kharkov, 6311 i NKVDs kælder i Tver. Herunder 7305 mennesker skudt i andre lejre og fængsler i vestlige Ukraine og i det vestlige Hviderusland. Mordene på polakkerne fra krigsfangelejrene Kozelsk, Starobelsk, Ostashkov blev udført i april-maj 1940.

Kun 395 polakker fra krigsfangelejrene Kozelsk, Starobelsk, Ostashkov blev ikke sendt til likvidering i april-maj 1940 og overlevede dermed en af verdenshistoriens mest brutale og meningsløse krigsforbrydelse.

Kilder: Materski, Wojciech (Redaktør) Katyn, Documents of Genocide, Documents and materials from the Soviet archives turned over to Poland on October 14, 1992, Institute of Political Studies Polish Academy of Sciences, Warszawa 1993

Cienciala, Anna (Redaktør mf.) Katyn A crime Without Punishment, Yale University Press 2007

Sanford, George: Katyn and the Soviet Massacre of 1940, Routledge 2005.

mvh
Jan P. Jensen, Cand. mag. i Historie
Del Link

Derudover

Jørgen Christensen, publiceret d.04/02 17:29 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nyt lys over Katyn- massakren
blev en hel del mennesker sendt fra de vestlige allierede til Rusland. Og i vore oplyste tider kan en mistanke, om en mulig forbindelse, eller tilknytning til mistænkte terroristsympatisører OGS^medføre en udenretlig aflivning. Helt og fuldstændigt uden at danske myndigheder åbenbart ØNSKER at se nogetsomhelst galt i det. Ditto befolkningen. De sidste er ansvarsløse i og med, de har afgivet aktionsmulighederne til de hæderværdige repræsentanter. Og disse er ansvarsløse, idet de udelukkende havde det repræsenteredes interesser i betragtning.

Jeps, moderne, gensidig social hvidvask dominerer verden af idag. Og de selvsamme mennesker føler sig BEDRE end verdens gennemsnitlige befolkning. Jeg vil da mene, at de bestemt er værre end gennemsnittet af kristne efter Roms fald!

Hvis der nogensinde eksisterede en satandyrkelse i verden må vor tid bestemt få en høj placering på ranglisten!
Del Link

Katynmassakren 2

kirkegængeren, publiceret d.04/02 17:52 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nyt lys over Katyn- massakren
Efter murens fald i 1989 kom følgende oplysninger frem: De 4421 polakker (fra krigsfangelejren Kozelsk) blev myrdet af NKVD med nakkeskud i Katyn i april-maj 1940 og blev begravet i Katyn. (Der blev fundet 4243 lig i Katyn inden udgravningerne blev stoppet i 1943). De 3820 polakker (fra krigsfangelejren Starobelsk) som blev myrdet i NKVDs kælder i Kharkov i april-maj 1940 ligger begravet i Piatikhatki i Kharkovs udkant. De 6311 polakker (fra krigsfangelejren Ostashkov), som blev myrdet i NKVDs kælder i Tver (i 1940 hed byen Kalinin), ligger begravet i Mednoje, 32 km fra Tver.

Kilder: Cienciala, Anna (Redaktør mf.) Katyn A crime Without Punishment, Yale University Press 2007

Swianiewicz, Stanislaw: In the Shadow of Katyn "Stalins Terror" Borealis Publishing 2002


mvh
Jan P. Jensen, Cand. mag. i Historie
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​