Fadervor ved hovedpuden er en sjældenhed i danske hjem. Men børn beder alligevel til Gud – de har nemlig behov for at henvende sig til en højere instans, siger teolog
– Når jeg siger noget til Gud, gør jeg det med en stille stemme, næsten en hvisken. Jeg begynder altid med "Kære Gud?" Engang brugte jeg fadervor, men det gør jeg ikke mere – jeg synes, det er svært at huske.
Astrid Lund Johansen er ni år og går i 2. klasse. Hun er et af de mange børn, der beder til Gud om aftenen, når hun ligger i sin seng. Det har hun lært af sine forældre, da hun var ganske lille.
Men Astrids forældre tilhører et mindretal. For kun 18 procent af danske forældre svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt de beder eller har bedt aftenbøn med deres børn. 82 procent svarer nej.
Det viser en undersøgelse foretaget af Capacent Epinion for Kristeligt Dagblad. 1304 danskere er blevet spurgt i marts.
Finn Dyrhagen, sognepræst og provst i Holbæk Provsti, har skrevet en bog om minikonfirmanders forestillinger om Gud. Han er ikke overrasket over tallet:
– Vi er et af verdens mest blufærdige folk på det religiøse område, og vi taler ikke om vores tro med andre. Det er en del af vores folkesjæl, at vi er dårlige til at dele de bløde værdier med hinanden, siger han.
Samme Capacent-undersøgelse viser, at knap halvdelen af danskerne beder fadervor. Men altså ikke i selskab med børnene. Leise Christensen, lektor ved Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, forklarer det med, at moderne forældre ikke har en bønstradition:
– Der er jo mange voksne, der beder i farten eller en gang imellem, men derfra og så til at sætte sig ned med børnene er der altså langt. Hvis forældrene ikke selv har en bønspraksis, lærer de det heller ikke fra sig, siger hun.
Men selvom forældrene ikke lærer børnene fadervor ved hovedpuden, beder mange børn. Ganske af sig selv. I forbindelse med sin bog spurgte Finn Dyrhagen børn om bøn. Kun hver fjerde svarede, at de aldrig bad. Resten bad enten ofte eller en gang imellem. Det skyldes et behov for tryghed, mener han:
– Børn har et stort behov for at henvende sig til en højere magt, siger han.
Op til omkring ni år har de ofte et fordomsfrit og spontant forhold til Gud, vurderer Lene Østergaard, præst og familieterapeut.
Hun kalder børn "naturligt religiøse" og det bør folkekirken blive bedre til at støtte:
– Netop fordi børn har sådan et naturligt og nysgerrigt forhold til tro, synes jeg, folkekirken skulle være meget mere obs på familiearbejde og give mere vejledning til moderne børnefamilier, så de kan støtte børnene i at udfolde deres religiøsitet, siger hun.
vaaben@kristeligt-dagblad.dk