Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hal og Koste gennem tre årtier til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hal og Koste gennem tre årtier

K.E. Løgstrup (th.) var en tør hund, og i brevene driller Hal Koch (tv.) ham med, at det er umuligt at se, hvilket århundrede et brev fra ham er affattet i, så sagligt er det. -- Arkivfoto.

Emneord for denne artikel

teologi | besættelsen | idehistorie | dansk kirkeliv
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

K.E. Løgstrups og Hal Kochs berømte brevveksling fra besættelsestiden er nu genudgivet og udvidet med breve fra 1930'erne og 1950'erne

I 1992 udgav nu afdøde historiker Henrik S. Nissen en brevveksling fra besættelsesårene mellem de to teologer og nære venner K.E. Løgstrup og Hal Koch. Den fik titlen "Kære Hal, kære Koste" (det sidste var Kochs kælenavn for Løgstrup). Denne brevveksling er et af de væsentligste og mest spændende intellektuelle vidnesbyrd fra det besatte Danmark.

Besættelsestiden er den store affyringsrampe for dansk nutid. Det var her, tingene virkelig blev sat på spidsen, og modsætninger – principielle positioner – fik lov til at stå skarpt imod hinanden. Hal Koch var formand for Dansk Ungdomssamvirke og som sådan en del af det "officielle" samarbejdende Danmark, mens Løgstrup sad som sognepræst på Vestfyn og tog mere og mere afstand fra samarbejdspolitikken. På den måde inkarnerer de datidens to grundpositioner – samarbejde versus modstand – selvom man skal huske på, at brevene kun rækker til 1943 og dermed ikke til modstandens mest aktive periode, hvor Løgstrup selv blev en del af den.

Det er dermed mere principielle end praktiske diskussioner, vi har at gøre med, og de bliver ført ganske skånselsløst. Der var ikke brevcensur i Danmark i de år, og vennerne, især Løgstrup, lægger heller ikke bånd på sig selv over for hinanden. Brevene er unikke, fordi to store intellektuelle personligheder diskuterer på liv og død og går lige til kanten og nogle gange ud over den i forhold til deres venskab.

De er også begge store moralske personligheder, begges sag har meget for sig, og det gælder om dem, som Løgstrup engang sagde om forfatteren Henry James? personer, "at der ikke ville være noget ved det, hvis ikke alle hans personers moralske integritet er hævet over enhver tvivl."

Annonce
Forlaget Klim har nu genudgivet brevvekslingen, der i en årrække ikke har været til at opdrive. For den, der har fået den gamle titel "Kære Hal, kære Koste" graveret ind i hukommelsen som et begreb, er det lidt hårdt at skulle trækkes med en ny og lidt parfumeret titel som "Venskab og strid". Men skidt. Om ikke andet tydeliggør det, at der faktisk er tale om en ny udvidet udgave. Og i den forstand en anden bog.

Der er dog ikke fremkommet nyt materiale fra besættelsesårene. Til gengæld foldes venskabet ud i en større bredde, fordi der nu er medtaget breve fra årene 1934-36 og også nogle enkelte fra tiden efter krigen. For aficionados er det for eksempel fantastisk at læse det brev fra 1950, hvor Hal Koch indbyder Løgstrup til at komme til Krogerup Højskole og holde det foredrag om humanisme og kristendom, der siden er blevet kaldt "århundredets foredrag" og i hvert fald blev et vendepunkt i Løgstrups eget forfatterskab. "Du kan ikke sige Nej. Du faar ikke Honorar, men Rejse og Ophold betalt. Vær rar at sende dit Ja omgaaende", skriver Koch blandt andet. Og det er bevægende at læse det sidste brev, hvor Koch i 1956 kvitterer for modtagelsen af Løgstrups bog "Den etiske fordring": "Jeg vidste knageme ikke, at du er saa dygtig. Jeg vilde ønske, jeg turde anmelde den, men det evner jeg ikke."

Ikke alene holdt venskabet. De to nærmede sig også hinanden i efterkrigsårene i deres syn på demokrati, humanisme og kristendom. Desværre døde Koch allerede i 1963, 20 år før Løgstrup.

Brevene fra 1930'erne er sjove i deres kontrast til det senere drama.

Her snakkes der lidt private forhold og så en hel masse universitetspolitik. Og man mærker tydeligt temperamentsforskellen. Koch er den livlige og snakkende, han danser ligesom rundt om vennen i sine breve for at få lidt gang i ham.

Løgstrup er en tør hund, som helst skriver breve, som om de var afhandlinger, og Koch driller ham med, at det er umuligt at se, hvilket århundrede et brev fra ham er affattet i, så sagligt er det. Dog viser en stedsangivelse, at Koste skriver fra Tübingen, og en hilsen viser, at der dog stadig er en person i hans liv, der hedder Rosemarie.

Den nye bog giver således en bredde i forhold til den personlige relation og de to så forskellige sind. Og i et nyskrevet efterord føjer Ove Korsgaard fornemt den politiske historie sammen med den menneskelige historie under overskriften "Et drama om venskab i tre akter".

Jeg ved af erfaring, at brevene med al deres moralske kompleksitet og teologiske begrebslighed kan være vanskelig læsning selv for universitetsstuderende. Så "Venskab og strid" er nok en lige lovlig ambitiøs gave til denne tids kon- eller nonfirmander. Men prøv alligevel. Og sig så, at det også er fint nok, hvis de bare læser den ad åre. Det er danmarkshistorie uden forældelsesfrist.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

K.E. Løgstrup og Hal Koch: Venskab og strid. Indled-ning ved Henrik S. Nissen. Efterskrift ved Ove Korsgaard. 263 sider. Klim.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​