Folkekirken får gode grunde til at sætte kirkeskatten op

Staten, skolen og familien er for tiden helst religionsneutrale. Kristendommens fremtid i Danmark afhænger derfor af folkekirken. Kommer den ikke snart i arbejds-tøjet, bliver der ikke meget kristendom tilbage til vores oldebørn. Kristendommens akilleshæl er, at folkekirken taber i bredden i disse år. Uden for den store folkekirkelige midterbane er der et stort og voksende mindretal, som aldrig har kontakt til kirke og kristendom. De sendes ud i den kirkelige periferi. Det sker langsomt, men meget sikkert – i en ganske dybtgående proces.

På det kirkestatistiske plan er det særligt udviklingen i medlems-, dåbs- og konfirmationsprocenter samt udmeldelsestal, der peger på, at folkekirken mister bredden i disse år. Går vi til holdningerne til kirke og kristendom, findes der en næsten uendelig lang række undersøgelser, der peger på det samme. Udviklingen er ikke til at tage fejl af.

Mange i folkekirken har sans for breddeindsatsens vigtighed. Herluf Eriksen vil have midi-konfirmander, Niels Henrik Arendt vil som omtalt i avisen her i går have en massiv indsats for konfirmander i 7. klasse, organisationerne satser bravt på dåbsoplæringsmateriale, der røres stadig rundt i gryden med elektronisk kommunikation, og biskopperne småsnakker om normering af præster, som skal have kontakt med udmeldte og andre ikke-medlemmer af folkekirken. Men det er alt sammen helt ualvorligt, så længe man ikke tør tage fat på at skaffe flere penge.

Der er fortsat mere, der kan og bør gøres af frivillige i folkekirken. I det hele taget bør der satses professionelt på folkekirkens frivillighedskultur. Men folkekirken kommer ikke ud af stedet, før den får flere midler. Hvorfor har folkekirken ikke en konsekvent medlemspleje med direct mail og et blad, der kommer i 400.000 eksemplarer, som Ældre Sagen har det? Hvorfor har den ikke egnede konfirmandlejre og vigtigere endnu: 500 kristendomspædagoger, der kan holde børn og unge fangen på Sigurd Barrett-niveau? Hvorfor har folkekirken ikke et kvalificeret tilbud til den million danskere, der ikke er medlemmer af folkekirken – eller blot til de 10 procent af de døbte i hver årgang, som ikke bliver konfirmeret?

Svaret er, at folkekirkens ledelse går mere op i at holde kirkeskatten nede end at give kristendommen en chance i det danske folk.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad lader hver uge fremtrædende kirkefolk analysere og vurdere aktuelle tendenser og tiltag i kirkens verden. Hans Raun Iversen, som har skrevet denne uges kirkelige analyse, er lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet.