Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Vi spiser flere millioner varme hveder til din ven.
Vi spiser flere millioner varme hveder
Traditionen tro, spiser mange danskere hveder på Store Bededag. -
-
På store bededag er der tradition for varme hveder, og det giver bagerne ekstra gang i butikken
I aften sætter mange danskere tænderne i en eller flere sprøde, varme hveder. Men det er langtfra alle, der bager dem selv. Tværtimod langer landets bagere i disse dage rigtig mange hveder over disken.
Op til store bededag bliver der solgt flere millioner, fortæller Anders Grabow, der er informationsmedarbejder i brancheforeningen Bager- og Konditormestre i Danmark og redaktør af bagermestrenes fagblad, Bager & Konditor. Han har haft kontakt med forskellige bagerforretninger for at komme frem til et samlet antal, men han kan ikke give et nøjagtigt svar, understreger han.
– Der bliver solgt rigtig mange hveder. Et slag på tasken er, at der bliver solgt fem-seks millioner. Men det er nok lavt sat, for jeg kan kun tale for håndværksbagerne. Hvis man også tæller supermarkeder med, er det endnu flere, siger Anders Grabow.
Skikken med de varme hveder aftenen før store bededag kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men går sandsynligvis længere tilbage. Ifølge Anders Grabow har opskriften dog ændret sig i løbet af årene.
Annonce
– Opskriften bliver hele tiden optimeret. I dag bliver mange hveder lavet, flere dage før de skal sælges. Så lægges de på køl, så hævningsprocessen stopper. Når de så skal bruges, henter man dem frem og bager dem. De muligheder havde man ikke for 200 år siden. Derfor er opskriften tilpasset de nye muligheder. Hver enkelt bager skal nok også lave flere hveder end for 200 år siden, så det skal være mere effektivt, siger han.
Med indførelsen af store bededag i 1686 var det meningen, at alle skulle holde fri for at bede og gøre bod. Også bagerne. Men det har, ligesom opskriften, ændret sig siden.
– Jeg tvivler stærkt på, at der er bagere, der holder lukket store bededag. Jeg kender i hvert fald ikke nogen, der gør. Det er en god dag, og der er for mange penge i den til at holde lukket, siger Anders Grabow.
joergensen@kristeligt-dagblad.dk
Op til store bededag bliver der solgt flere millioner, fortæller Anders Grabow, der er informationsmedarbejder i brancheforeningen Bager- og Konditormestre i Danmark og redaktør af bagermestrenes fagblad, Bager & Konditor. Han har haft kontakt med forskellige bagerforretninger for at komme frem til et samlet antal, men han kan ikke give et nøjagtigt svar, understreger han.
– Der bliver solgt rigtig mange hveder. Et slag på tasken er, at der bliver solgt fem-seks millioner. Men det er nok lavt sat, for jeg kan kun tale for håndværksbagerne. Hvis man også tæller supermarkeder med, er det endnu flere, siger Anders Grabow.
Skikken med de varme hveder aftenen før store bededag kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men går sandsynligvis længere tilbage. Ifølge Anders Grabow har opskriften dog ændret sig i løbet af årene.
Med indførelsen af store bededag i 1686 var det meningen, at alle skulle holde fri for at bede og gøre bod. Også bagerne. Men det har, ligesom opskriften, ændret sig siden.
– Jeg tvivler stærkt på, at der er bagere, der holder lukket store bededag. Jeg kender i hvert fald ikke nogen, der gør. Det er en god dag, og der er for mange penge i den til at holde lukket, siger Anders Grabow.
joergensen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Vi spiser flere millioner varme hveder
Bededag var en fastedag, så man måtte ikke spise det fine hvide hvedebrød. Hvederne svarer altså til fastelavnsboller. Man skulle lige have stillet sin lækkersult før fasten.
Re: Vi spiser flere millioner varme hveder
Nederby Jessen, publiceret d.29/04 19:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi spiser flere millioner varme hveder
Varme hveder Store Bededagsaften er blevet en hygge-spise-tradtion som så meget andet og de fleste kender i dag ikke baggrunden, ligesom Store Bededag for de fleste er blevet til Store Havedag, en ekstra fridag til en forlænget week-end.
Derfor glæder jeg mig over, at kristne nydanskere har taget initiativ til gøre Store Bededag til en stor bededag igen med "Bøn for Nationen", der igen i år afvikles i Helligåndskirken på Strøget.
Jeg glæder mig til igen i år at være med til bede for Danmark sammen med en masse nydanskere. Ses vi mon i Helligåndskirken i morgen?
Men vi skal da også have varme hveder i aften - for hyggens skyld
Bjarne Nederby Jessen
Derfor glæder jeg mig over, at kristne nydanskere har taget initiativ til gøre Store Bededag til en stor bededag igen med "Bøn for Nationen", der igen i år afvikles i Helligåndskirken på Strøget.
Jeg glæder mig til igen i år at være med til bede for Danmark sammen med en masse nydanskere. Ses vi mon i Helligåndskirken i morgen?
Men vi skal da også have varme hveder i aften - for hyggens skyld
Bjarne Nederby Jessen
Læs artiklen bag debatten her: Vi spiser flere millioner varme hveder
Det er faktisk ikke helt rigtigt.
KD skriver "Store bededag skulle være en arbejdsfri bods- og bededag, hvor alle – også bagerne – havde fri. Derfor opstod traditionen med de varme hveder, som kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men som sandsynligvis er ældre. Bagerne bagte hvedeknopperne aftenen før store bededag, så folk selv kunne varme dem og spise dem dagen efter. Hurtigt blev det dog til, at hvederne blev spist aftenen før store bededag – mens de stadig var varme og sprøde."
Til gengæld er KD helt galt på den i sin forklaring af selve helligdagens oprindelse. Det synes jeg er lidt ærgerligt. Der er nemlig ikke tale om, at mange små bededage blev slået sammen til en stor bededag. Selvom forklaringen er fristende, er den også forkert.
http://da.wikipedia.org/wiki/Store_bededag
KD skriver "Store bededag skulle være en arbejdsfri bods- og bededag, hvor alle – også bagerne – havde fri. Derfor opstod traditionen med de varme hveder, som kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men som sandsynligvis er ældre. Bagerne bagte hvedeknopperne aftenen før store bededag, så folk selv kunne varme dem og spise dem dagen efter. Hurtigt blev det dog til, at hvederne blev spist aftenen før store bededag – mens de stadig var varme og sprøde."
Til gengæld er KD helt galt på den i sin forklaring af selve helligdagens oprindelse. Det synes jeg er lidt ærgerligt. Der er nemlig ikke tale om, at mange små bededage blev slået sammen til en stor bededag. Selvom forklaringen er fristende, er den også forkert.
http://da.wikipedia.org/wiki/Store_bededag
Læs artiklen bag debatten her: Vi spiser flere millioner varme hveder
De Radikal vil flytte St. Bededag til en søndag.
Faktisk har jeg selv i læserbreve (uden at få dem trykt) agiteret for at flytte St.Bededag til dagen efter Kristi Himmelfartsdag.
Der vil også være samfundsøkonomiske gevinster ved dette forslag (dagen efter Kristi Himmelfart bliver de facto ofte en halv til en hel fridag på mange arbejdspladser).
Min egen begrundelse er dog teologisk, da jeg mener der er bedre teologi ved at have den efter Kristi Himmelfart, end hvor den er i dag.
Re: Vi spiser flere millioner varme hveder
Nederby Jessen, publiceret d.01/05 16:38 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi spiser flere millioner varme hveder
Det kan da godt være, at er en praktisk og økonomisk idé i at flytte Store Bededag til dagen efter Kristi Himmelfartsdag. Men Juma, du hævder, at der også er en teologisk begrundelse til det.
Jeg kan foreløbig kun gætte mig til din teologiske begrundelse. Kunne du tænke dig at løfte sløret lidt mere for din teologiske begrundelse?
Bjarne Nederby Jessen
Jeg kan foreløbig kun gætte mig til din teologiske begrundelse. Kunne du tænke dig at løfte sløret lidt mere for din teologiske begrundelse?
Bjarne Nederby Jessen
Læs artiklen bag debatten her: Vi spiser flere millioner varme hveder
I første omgang er det spøjst, at vi har en helligdag, der ligger så fuldstændig umotiveret, som St. Bededag gør. Eneste begrundelse er ret beset, at den overlevede den berømte helligdagsreform.
Men jeg tænker, at efter Kristi Himmelfartsdag, er der i den grad behov for en bods- og bededag.
Efter Jesu lideleshistorie og efter de 40 dage (iflg. NT) på jorden efter opstandelsen, og efter, at han viser sig en sidste gang og flyver til himmels (iflg. NT), så er der i den grad behov for en dag til at reflektere over, hvad det vil sige at søge og finde og banke på, mv.
Med en anden placering vil der blive meget mere kant over St. Bededag, i stedet for den noget umotiverede og ubehjælpsomme placering den har nu.
Men jeg tænker, at efter Kristi Himmelfartsdag, er der i den grad behov for en bods- og bededag.
Efter Jesu lideleshistorie og efter de 40 dage (iflg. NT) på jorden efter opstandelsen, og efter, at han viser sig en sidste gang og flyver til himmels (iflg. NT), så er der i den grad behov for en dag til at reflektere over, hvad det vil sige at søge og finde og banke på, mv.
Med en anden placering vil der blive meget mere kant over St. Bededag, i stedet for den noget umotiverede og ubehjælpsomme placering den har nu.
Re: Vi spiser flere millioner varme hveder
Nederby Jessen, publiceret d.01/05 19:06 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vi spiser flere millioner varme hveder
Godt nok Juma. Jeg "køber" dine teologiske begrundelser.
Langt vigtigere end placeringen af Store Bededag er for mig hvilket indhold, vi giver den.
De sidste 7 år har kristne nydanskere været sammen med etniske danskere til en STOR Store Bededag, som de nydanske kristne kalder det under overskriften "Bøn for Nationen".
Jeg har deltaget i disse bedemøder de fleste gange. Der er masser af lovsang ledet af et fælles kor af nydanske og etniske danske kristne. Det er meget afrikansk præget gospel. Så der er gang i den. Det var der også i går.
Hvert år er der en hovedtaler. I år var det overborgmester Frank Jensen, der talte meget personligt om bøn - også bøn i hans eget liv. Og der var nydanskere, der gav ham en gave til København bestående af en række julegospelkoncerter i Københavns Rådhus til december og en række koncerter på plejehjem, forskellige institutioner og i Københavns gader. Den kristne jul skal på dagsordenen gennem disse koncerter.
Biskop Steen Skovsgaard talte os om bøn. Og så blev der bedt. Nydanskere takkede for deres nye fædreland, bad for borgerrepræsentatkonen i København, for regering og folketing, for overborgmesteren og statsminsteren, for danske lærere, for eleverne og meget mere. Det var et samlet udtryk for positiv integration og for bøn for Danmark. Ved gudstjenesten i Helligåndskirken på Strøget blev Store Bededag brugt til bøn og til lovsang.
Bjarne Nederby Jessen
Langt vigtigere end placeringen af Store Bededag er for mig hvilket indhold, vi giver den.
De sidste 7 år har kristne nydanskere været sammen med etniske danskere til en STOR Store Bededag, som de nydanske kristne kalder det under overskriften "Bøn for Nationen".
Jeg har deltaget i disse bedemøder de fleste gange. Der er masser af lovsang ledet af et fælles kor af nydanske og etniske danske kristne. Det er meget afrikansk præget gospel. Så der er gang i den. Det var der også i går.
Hvert år er der en hovedtaler. I år var det overborgmester Frank Jensen, der talte meget personligt om bøn - også bøn i hans eget liv. Og der var nydanskere, der gav ham en gave til København bestående af en række julegospelkoncerter i Københavns Rådhus til december og en række koncerter på plejehjem, forskellige institutioner og i Københavns gader. Den kristne jul skal på dagsordenen gennem disse koncerter.
Biskop Steen Skovsgaard talte os om bøn. Og så blev der bedt. Nydanskere takkede for deres nye fædreland, bad for borgerrepræsentatkonen i København, for regering og folketing, for overborgmesteren og statsminsteren, for danske lærere, for eleverne og meget mere. Det var et samlet udtryk for positiv integration og for bøn for Danmark. Ved gudstjenesten i Helligåndskirken på Strøget blev Store Bededag brugt til bøn og til lovsang.
Bjarne Nederby Jessen
flexblock
Seneste Danmark
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 28 |
Sv. Brug for oaser i... |
erik
3 timer siden |
| 1 |
En skjult og en officiel... |
erik
3 timer siden |
| 1 | Svenske imamer |
erik
3 timer siden |
| 66 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
5 timer siden |
| 8 |
Sv. Allerede kontrol |
Andreas...
12 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
