Kasper Støvring har sandelig ret! Hvornår blev fædrelandskærlighed et skældsord og hvorfor?
Andetsteds i avisen kalder Ayaan Hirsi denne politiske korrekthed for "selvmord". Vor elskede nationale identitet, kultur og religion regner vi åbenbart ikke for noget, der er værd at værne om og kæmpe for.
Længe fik vi at vide, at globaliseringen, multi dit og dat var et stort gode, som vi skulle være glade for. Hvem har dog taget den beslutning? Det er alt sammen af det onde.
Tilliden kan her til lands efterhånden ligge et meget lille sted. Velfærdsstaten, som vi var så glade for er udhulet, og EU har overtaget magten på de fleste områder, selvom vi fra starten blev lovet udstrakt national suverænitet.
Profit er virkelig blevet den højeste - ja eneste værdi, så kan det være ligemeget med mennesker, deres liv, frihed og velbefindende, dannelse, sammenhold og alt det andet, som vi indtil for få år siden betragtede som det selvfølgelige grundlag.
Kasper Støvring er optimistisk. Lad os håbe, han har grund til at være det.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen I Danmark er vi født - og det skal vi værne om til din ven.
I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
-- Mennesker kommunikerer og rejser globalt. Men min pointe er, at vi jo ikke bor globalt og derfor får større sans for stedforbundethed og for forankring i særlig kultur og historie. Så sammenhængskraft bliver et særdeles varmt emne, når det, vi før tog for givet, bliver udfordret på mange måder, siger Kasper Støvring. --
- MOGENS LADEGAARD/Scanpix Danmark
Fakta
Kasper Støvring
Født i 1973 i Viborg. Opvokset i Hammel ved Århus. Student fra Langkær Gymnasium. Cand.mag. i...Læs mere
Emneord for denne artikel
Kulturforsker Kasper Støvring argumenterer i ny bog for, hvorfor den danske kultur er særlig værdifuld og værd at bevare
Positiv nationalfølelse. Tillid. Kulturel homogenitet. Det er tre nøglebegreber til forståelse af, hvad sammenhængskraften i det danske samfund bygger på. I hvert fald ifølge Kasper Støvring, kulturforsker, post.doc. på Syddansk Universitet og forfatter – senest til debatbogen "Sammenhængskraft".
Her sætter Kasper Støvring fokus på et af tidens mest brugte ord i debatten omkring indvandring, integration, national identitet og globalisering. Han argumenterer for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk funderet, men derimod betinget af vores værdier, normer og adfærdsmønstre: vores kultur.
– I Danmark findes der en positiv og udbredt nationalfølelse. Landet er kulturelt homogent. Der hersker fred og tryghed. Der findes en meget høj grad af tillid, velstand og frihed. Staten er præget af en lav grad af korruption, og danskerne er tilfredse med livet. Kort sagt: Der findes en meget stærk sammenhængskraft i Danmark, siger Kasper Støvring.
Han lagde forleden vejen forbi Kristeligt Dagblads redaktion i det indre København et par dage efter udgivelsen af sin bog, som allerede har skabt debat i medierne. Hans eget bud på den store interesse for emnet er, at det danske samfund og vores nationalkultur bliver udfordret på flere måder i dag.
Annonce
– Indvandringen har skabt en slags multikulturalisme og en opsplitning af det samfund, som vi tidligere har taget for givet. En anden del af det er, at globaliseringsprocessen giver langt større bevidsthed om andre kulturer og forskel på kulturer. Globalisering fører ikke bare til harmoni, så derfor er der også en stigende bevidsthed om egen kulturel identitet som dansker og vesterlænding.
Her sætter Kasper Støvring fokus på et af tidens mest brugte ord i debatten omkring indvandring, integration, national identitet og globalisering. Han argumenterer for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk funderet, men derimod betinget af vores værdier, normer og adfærdsmønstre: vores kultur.
– I Danmark findes der en positiv og udbredt nationalfølelse. Landet er kulturelt homogent. Der hersker fred og tryghed. Der findes en meget høj grad af tillid, velstand og frihed. Staten er præget af en lav grad af korruption, og danskerne er tilfredse med livet. Kort sagt: Der findes en meget stærk sammenhængskraft i Danmark, siger Kasper Støvring.
Han lagde forleden vejen forbi Kristeligt Dagblads redaktion i det indre København et par dage efter udgivelsen af sin bog, som allerede har skabt debat i medierne. Hans eget bud på den store interesse for emnet er, at det danske samfund og vores nationalkultur bliver udfordret på flere måder i dag.
– Mennesker kommunikerer og rejser globalt. Men min pointe er, at vi jo ikke bor globalt og derfor får større sans for stedforbundethed og for forankring i særligt kultur og historie. Så sammenhængskraft bliver et særdeles varmt emne, når det, vi før tog for givet, bliver udfordret på mange måder. Men det er ikke tidligere blevet artikuleret på samme måde som i dag.
Hvad vil det sige at være dansk?
– At man lever et bestemt sted, i sit hjemland, det sted, der er vores. Det danske sprog og det at kunne tale det, værne om det og opfatte det som noget positivt. Traditioner som for eksempel ytringsfrihed og at opfatte det som værdifuldt. Vores fælles religion – den kristne protestantisme. Og dertil kommer en masse uformelle normer som måden, vi omgås hinanden på, tillid, personlig ansvarlighed, ærlighed, pålidelighed og gensidighed, siger Kasper Støvring.
Han nævner også som typisk dansk det at have stærke civile netværk som at tage del i det frivillige foreningsliv, symboler i form af Dannebrog, nationalsangen, monarkiet, folkekirken og Jellingkorset i passet.
I bogen bruger du betegnelsen dansk nationalkultur. Hvordan vil du beskrive den?
– Den er først og fremmest præget af en høj grad af tillid. I undersøgelser ligger danskerne nummer et, hvad angår den tillid, som fremmede mennesker kan have til hinanden. Det har stor betydning, at vi har en positiv nationalfølelse, og at danskerne forbinder det med noget positivt at være dansker.
– I min bog gør jeg også meget ud af, at Danmarks historie har været præget af ensartethed i forhold til andre lande. Historisk har det været afgørende, at Danmark altid har haft stærke civile bevægelser som andelsbevægelsen, højskolerne og idrætslivet, hvor mennesker har kunnet mødes frivilligt på decentralt niveau, og hvor man har udviklet positive samarbejdsformer. Det er vigtigt for sammenhængskraften, fordi det foregår nedefra og op og ikke omvendt. Det er en nationalkultur, der har haft karakter af fordragelighed og enighed på folkeligt niveau.
Men nu mener du, at sammenhængskraften er truet?
– Det danske samfund er stadig karakteriseret ved at have sammenhængskraft – ingen andre kulturer har en lignende stærk sammenhængskraft. Derfor var det vigtigt for mig at skrive en bog om noget positivt, vi kan bygge videre på.
– Så jeg er hverken negativ eller pessimist, men mener, at vi har noget værdifuldt, næsten unikt, at bygge på i den danske kultur. Men det tager århundreder at bygge op, og det kan meget hurtigt blive ødelagt. Polen havde for eksempel frem til 1948 en meget stærk sammenhængskraft, men så kom kommunismen og ødelagde den og normerne for tillidsfuldt samarbejde.
– Multikulturalismen er blevet mere og mere udbredt i en grad, så vi i dag har parallelsamfund i de større danske byer med negative følger som for eksempel de multietniske samfund på indre Nørrebro i København og i Vollsmose i Odense og Gellerup i Århus. Det kan ikke være positivt, og undersøgelser viser da også, at i alle multikulturelle samfund falder tilliden mellem mennesker, og i stedet vokser mistilliden. Der kan være så store kulturelle forskelle, at man ikke kan leve i fordragelighed.
– Selvfølgelig er der mennesker, der gerne vil være en del af den danske kultur og kan se noget positivt ved den. Problemet er de kulturer, der ikke har noget ønske om at tage del i det danske samfund. Og for at blive integreret skal der meget mere til end bare at tage en uddannelse og have et arbejde. Der skal kulturel integration til, det vil sige tilpasning til de ting, der præger den danske kultur som for eksempel opdragelse, syn på kvinder, autoriteter, ytringsfrihed og religiøse dogmer.
Hvad er løsningen?
– At vi insisterer på, at hvad der hedder dansk kultur er positivt, og at det kan man vælge at blive en del af. Man kan opstille en række punkter inden for det, vi kan kalde for kulturel integration, som: opløsning af ghettodannelser. At man kan tale det danske sprog. Tager del i foreningslivet. Og gifter sig på kryds og tværs og bliver del af danske familier.
– Når integrationen ikke er lykkedes, er det også danskernes egen skyld i den forstand, at nogle – især fra eliten og meningsdannerne – har haft dårlig samvittighed over at udtrykke positiv nationalfølelse. Det er blevet anset for chauvinisme, og det kan man ikke tillade sig. Samtidig har man stigmatiseret dem, der talte imod multikulturalisme og for nationalfølelse som islamofober, racister, nationalister, småtskårne og enfoldige.
Ifølge Kasper Støvring handler hans bog om, hvorfor det danske samfund er så godt, og om, hvordan vi bevarer det.
– Hvem er vi? Det dybe spørgsmål prøver bogen at besvare. Hvis ikke vi kender svaret, kan vi ikke bevare sammenhængskraften, og det danske samfund kan blive nedbrudt.
remar@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Re: I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
Nederby Jessen, publiceret d.02/05 17:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
Enig i at det er vigtigt at værne om vort land og vor kultur. En stærk nationalfølelse er ok. Det er ok at være stolt over at være dansker - også når vi er uenige i noget af det, der sker i Danmark. Vi er jo stadig danskere.
Jeg er glad for at være dansker og have Danmark som fædreland. Alligevel har jeg også "rødder" andre steder. Mine kone kom til Danmark fra Sverige og i snart 50 år har jeg derfor haft tætte bånd til Sverige og føler også en vis nationalfølelse i forhold til Sverige. Det er forhåbentlig ok, at dele sin nationalkærlighed på to lande? Min kone er i dag dansk statsborger og har meget stærke nationale følelser for Danmark, men hun glemmer da ikke sine nationale rødder i Sverige af den grund.
I 13 år boede min kone og jeg i Ilulissat i Grønland og det har skabt meget stærke bånd til Grønland og det grønlandske folk. Vi oplever Grønland som et andet fædreland for os.
Hvad vil jeg med det? Jo sige, at det er godt med en stærk nationalfølelse, men ikke forkert at have stærk tilknytning og følelser for et andet område samtidig.
Bjarne Nederby Jessen
Jeg er glad for at være dansker og have Danmark som fædreland. Alligevel har jeg også "rødder" andre steder. Mine kone kom til Danmark fra Sverige og i snart 50 år har jeg derfor haft tætte bånd til Sverige og føler også en vis nationalfølelse i forhold til Sverige. Det er forhåbentlig ok, at dele sin nationalkærlighed på to lande? Min kone er i dag dansk statsborger og har meget stærke nationale følelser for Danmark, men hun glemmer da ikke sine nationale rødder i Sverige af den grund.
I 13 år boede min kone og jeg i Ilulissat i Grønland og det har skabt meget stærke bånd til Grønland og det grønlandske folk. Vi oplever Grønland som et andet fædreland for os.
Hvad vil jeg med det? Jo sige, at det er godt med en stærk nationalfølelse, men ikke forkert at have stærk tilknytning og følelser for et andet område samtidig.
Bjarne Nederby Jessen
Læs artiklen bag debatten her: I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
For mange år siden sagde en mand til mig: Man behøver vel ikke hade alle andre kvinder, fordi man elsker sin kone!
Nej! og på samme måde kan man holde meget af andre lande, selvom man elsker sit fædreland.
Før globaliseringen tog fart med den blanding af amerikanisering og islamisering, vi ser i dag, rejste jeg en del i Europa og nød de forskelligartede kulturer i f.eks. Italien, Frankrig, England osv.
Det er virkelig lige til at tude over det, der sker i de europæiske lande i disse år.
Nej! og på samme måde kan man holde meget af andre lande, selvom man elsker sit fædreland.
Før globaliseringen tog fart med den blanding af amerikanisering og islamisering, vi ser i dag, rejste jeg en del i Europa og nød de forskelligartede kulturer i f.eks. Italien, Frankrig, England osv.
Det er virkelig lige til at tude over det, der sker i de europæiske lande i disse år.
Re: I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
Lars Vangslev, publiceret d.02/05 21:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
Jeg kan varmt anbefale Kasper Støvrings bog, som er et velskrevet og gennemtænkt, kulturkonservativt indlæg i kulturkampen.
Re: I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
Juma Kruse, publiceret d.02/05 22:13 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
"Vor elskede nationale identitet, kultur og religion regner vi åbenbart ikke for noget, der er værd at værne om og kæmpe for."
Mit største problem med et sådant udsagn er, at det hævder, at vores kultur uden videre er god. Og der er rigtigt mange ting ved den såkaldt danske kultur, som jeg ikke bryder mig om. Jeg lever med det, ligesom mange andre af livets fortrædeligheder, men dansk kultur er ikke uden videre bare af det gode.
Jeg er dansker, ingen tvivl om det, men jeg kan ikke se, at det skulle være et særligt kvalitetsprædikat, eller et adelsmærke, som Kraup vist har kaldt det. Det er snarere en konstatering. Og så føler mig bestemt ikke stolt af det ry, Danmark har fået i udlandet disse år.
Jeg ser mig mest som internationalist.
Mit største problem med et sådant udsagn er, at det hævder, at vores kultur uden videre er god. Og der er rigtigt mange ting ved den såkaldt danske kultur, som jeg ikke bryder mig om. Jeg lever med det, ligesom mange andre af livets fortrædeligheder, men dansk kultur er ikke uden videre bare af det gode.
Jeg er dansker, ingen tvivl om det, men jeg kan ikke se, at det skulle være et særligt kvalitetsprædikat, eller et adelsmærke, som Kraup vist har kaldt det. Det er snarere en konstatering. Og så føler mig bestemt ikke stolt af det ry, Danmark har fået i udlandet disse år.
Jeg ser mig mest som internationalist.
Sv. Re: I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
Balther, publiceret d.05/12 15:57 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
Juma Kruse skrev:
Hvilken nationalitet ville du hellere være?
At være internationalist, er det samme som at sige du ikke vil være noget. Det er selvfølgelig også et valg.
Alligevel er det tankevækkende, at netop DK er et af de mest eftertraktede lande for hele verden at ville bo i. Vi må have gjort noget, bygget noget, andre godt kan lide. Og uanset nogle prøver at sige noget andet, er vi temmelig gæstfrie -og deler ud af de goder vore forfædre har knoklet for. Sådant finder man ikke blandt mange andre lande -internationalt!
Men selvleden er der mange der nyder at påføre sig selv -undskyld -påføre sine naboer, for "man" er jo selv ren og uskyldig!
"Vor elskede nationale identitet, kultur og religion regner vi åbenbart ikke for noget, der er værd at værne om og kæmpe for."
Mit største problem med et sådant udsagn er, at det hævder, at vores kultur uden videre er god. Og der er rigtigt mange ting ved den såkaldt danske kultur, som jeg ikke bryder mig om. Jeg lever med det, ligesom mange andre af livets fortrædeligheder, men dansk kultur er ikke uden videre bare af det gode.
Jeg er dansker, ingen tvivl om det, men jeg kan ikke se, at det skulle være et særligt kvalitetsprædikat, eller et adelsmærke, som Kraup vist har kaldt det. Det er snarere en konstatering. Og så føler mig bestemt ikke stolt af det ry, Danmark har fået i udlandet disse år.
Jeg ser mig mest som internationalist.
Mit største problem med et sådant udsagn er, at det hævder, at vores kultur uden videre er god. Og der er rigtigt mange ting ved den såkaldt danske kultur, som jeg ikke bryder mig om. Jeg lever med det, ligesom mange andre af livets fortrædeligheder, men dansk kultur er ikke uden videre bare af det gode.
Jeg er dansker, ingen tvivl om det, men jeg kan ikke se, at det skulle være et særligt kvalitetsprædikat, eller et adelsmærke, som Kraup vist har kaldt det. Det er snarere en konstatering. Og så føler mig bestemt ikke stolt af det ry, Danmark har fået i udlandet disse år.
Jeg ser mig mest som internationalist.
Hvilken nationalitet ville du hellere være?
At være internationalist, er det samme som at sige du ikke vil være noget. Det er selvfølgelig også et valg.
Alligevel er det tankevækkende, at netop DK er et af de mest eftertraktede lande for hele verden at ville bo i. Vi må have gjort noget, bygget noget, andre godt kan lide. Og uanset nogle prøver at sige noget andet, er vi temmelig gæstfrie -og deler ud af de goder vore forfædre har knoklet for. Sådant finder man ikke blandt mange andre lande -internationalt!
Men selvleden er der mange der nyder at påføre sig selv -undskyld -påføre sine naboer, for "man" er jo selv ren og uskyldig!
Sv. Re: I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
Nederby Jessen, publiceret d.05/12 17:24 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I Danmark er vi født - og det skal vi værne om
Balther det er flere måneder siden, Juma Kruse, sidst deltog i debatten på disse sider, så han ser næppe dit indlæg, men så fik du da luft.
Bjarne Nederby Jessen
Bjarne Nederby Jessen
flexblock
Seneste Liv&Sjæl
- 26. maj Den videnskabelige teolog og den teologiske videnskabskvinde
- 26. maj Brunkulsbørster er historiens oversete helte
- 25. maj Kommentar: Sundhedisme er blevet den nye religion
- 25. maj Kronisk depression og søvnproblemer
- 25. maj Indtil sygdom skiller os ad
- 25. maj Jeg bevæger mig til smertegrænsen
- 25. maj Billedserie: Lykken er at komme sidst
- 25. maj Nys bare – pollen-sæsonen er over os
- 25. maj Helligånden er blevet sat i skammekrogen
- 25. maj Han kimer pinsen ind
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 28 |
Sv. Brug for oaser i... |
erik
3 timer siden |
| 1 |
En skjult og en officiel... |
erik
3 timer siden |
| 1 | Svenske imamer |
erik
3 timer siden |
| 66 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
5 timer siden |
| 8 |
Sv. Allerede kontrol |
Andreas...
12 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
