Den øverste amerikanske domstol mister sin eneste protestant. Det kan blive et problem, mener nogle eksperter
USA's højesteret kan for første gang i historien komme til at stå uden en dommer med samme religiøse baggrund som befolkningsflertallet, når domstolens eneste tilbageværende protestant, John Paul Stevens, går på pension til sommer. Den stærkt indflydelsesrige ni mand store domstol tæller i forvejen seks katolikker og to jøder, og blandt præsident Barack Obamas tre kendte topkandidater til posten er lige nu to jøder og én protestant.
Den unikke situation får amerikanske eksperter til at diskutere, hvilken relevans den religiøse sammensætning i nationens øverste domstol har, og om præsidenten bør gøre religion til en faktor i sin afgørelse.
Over halvdelen af amerikanerne definerer sig som protestanter, og det er af stor betydning, at højesteret inkluderer en repræsentant for majoritetsreligionen, mener Mark Scarberry, der er juraprofessor ved Pepperdine University i Californien.
– Uden det, kunne vi komme til at opleve en undergravning af tillid til domstolen og en følelse af manglende deltagelse, især når domstolen har at gøre med højspændte emner såsom religionsfrihed, siger han til avisen Los Angeles Times.
Andre iagttagere tilskriver dommernes personlige tro en mindre rolle. I dagens amerikanske virkelighed er andre aspekter mere afgørende, siger eksempelvis højesteretsekspert Lee Epstein, der er juraprofessor på Northwestern University i Illinois.
– I disse dage har vi bevæget os videre til andre parametre for mangfoldighed såsom race, køn og etnicitet, konstaterer han i avisen The New York Times.
Eksempelvis valgte præsident Obama at nominere en kandidat med latinamerikansk baggrund, den puertoricansk-fødte Sonia Sotomayor, da han sidste år skulle erstatte den afgående dommer David Souter. Sotomayor blev den første højesteretsdommer nogensinde med latinamerikansk baggrund, og hun blev samtidig den ene ud af blot to kvinder i domstolen. Det er ifølge New York Times også utænkeligt, at højesteret skulle stå uden eksempelvis en afroamerikansk dommer.
Ifølge nogle højesteretseksperter har dommernes religiøse overbevisning stadig betydning for nogle af de uhyre vigtige beslutninger, som domstolen træffer på vegne af det amerikanske samfund. Da et fem-fire flertal i 2007 i den såkaldte "Gonzalez-sag" stemte for at opretholde et forbud mod en særlig form for sen abort, skrev juraprofessor Geoffrey R. Stone fra University of Chicago eksempelvis et stærkt debatskabende indlæg i avisen Chicago Tribune, hvori han påpegede, at dommerne tilsyneladende delte sig efter deres religiøse tro.
– Her er en smerteligt akavet observation: Alle fem dommere i flertallet i Gonzalez er katolikker. Samtlige fire dommere, som ikke er det, fulgte den klare og etablerede præcedens, skrev han i indlægget, som blev skarpt kritiseret af mange katolikker.
Præsident Obama ventes at nominere sin kandidat til at erstatte John Paul Stevens inden for to-tre uger. Amerikanske højesteretsdommere udnævnes på livstid.
nyholm@kristeligt-dagblad.dk