Anmeldelser betyder adrenalin

Teolog og forfatter Jakob Brønnum er aktuel med "Pinballmesterens drøm -- 9 metafysiske fortællinger". Selv har han fundet nye målestokke for sin egen stræben gennem andres bøger

Jakob Brønnum. --
Jakob Brønnum. --. Foto: Andreas Hylthén.

Hvorfor har du skrevet din bog?

– På en rejse til Rhinen for 10 år siden læste jeg argentineren Jorge Luis Borges, der efter min mening er verdensmester i litteratur, og begyndte langt om længe at forstå, at der findes andre greb om selve historierne end dem, jeg har anvendt i mine fire romaner. I stedet for at sige: Nu vil jeg skrive en roman om det og det, har jeg sagt: Nu vil jeg fortælle dén historie, og så må vi se, hvad det bliver til. En af fortællingerne, "Store og Lille", der handler om en arvesituation, er på 55 sider og kunne egentlig godt være vokset til roman. Fortællingen "Böckelbergtårnet" er inspireret af slottene ved Rhinen. De øvrige er kommet til, efterhånden som jeg arbejdede mig ind i det, der er samlingens omdrejningspunkt, mænds magt og afmagt.

Hvilke bøger læser du selv?

– Jeg har i sidste uge gjort et nyt manus færdigt og har besluttet mig for ikke at skrive i nogle uger, men bare læse, læse, læse. Jeg har for første gang læst Primo Levi. Jeg sad og tænkte: Fedt! Lige når man har skrevet og givet alt, støder man på noget, der med det samme giver én en ny målestok for ens stræben. "Pinballmesterens Drøm" er inspireret af Borges, Sven Holm og tildels Villy Sørensen og den svenske forfatter Kristian Petri. Jeg læser også en hel del faglitteratur, mest teologi, men for tiden også middelalderhistorie og desuden samfundsvidenskab og filosofi.

Hvad betyder anmeldelser for dig?

– Puha! Adrenalin, tror jeg nok. Min roman "Forfølgeren", der udkom i 2007, har nok udtømt det emne for mig. Hovedpersonen er en forfatter, der forfølger en anmelder. Anmelderne fandt den nogenlunde underholdende. Men lad mig give dig et eksempel: Romanen "Kun sig selv" fra 2004 handler om en ældre mand. Den blev anmeldt af en god gammel veninde af mig fra Forfatterforeningen, som havde passet sin syge mand i mange år. Anmeldelsen handlede om hendes uenighed i synet på, hvordan gamle mænd handler, og ikke om min bog. Jeg skrev et alvorligt indlæg, men også det er jo ret meningsløst.

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk