Svært at være historiker i en flygtig internet-tid

– Forfattere og andre kulturpersonligheder afleverer udprintninger af deres e-mailkorrespondance til os – både af egen drift og på vores opfordring. Men vi må naturligvis regne med, at de enkelte personer selv vurderer, hvad de vil sende ind, altså hvad der vil være interessant for eftertiden. Vi kommer ikke til at sidde med den samlede korrespondance, som tilfældet er med H.C. Andersen. Så samlet, som den nu kan være. Vi ved jo ikke, om han brændte eller på anden måde tilintetgjorde nogle af brevene, siger Svindborg.

Det Kongelige Bibliotek er i gang med et pilotprojekt om videresendelse af e-mailkorrespondance fra en række udvalgte personer til en server på biblioteket. Personerne er forskere fra Københavns Universitet, og testen dækker ifølge Bruno Svindborg kun en lille del af, hvad der kunne være bevaringsværdigt.

Så vidt altså efterladenskaberne fra kulturpersonligheder og forskere. Vi må med Bruno Svindborgs ord leve med, at vi siden den elektroniske kommunikations indtog har færre skriftlige kulturkilder opbevaret til kommende generationer.

Men hvordan ser det ud for almindelige danskere? Her tegner der sig et andet billede, hvor vores gøren og laden nærmest er overrepræsenteret. Det skyldes loven om pligtaflevering, hvor biblioteket siden 2004 har samlet alt ind på nettet, der er offentliggjort. Ikke private e-mail eller private sms'er, men alt, hvad der hedder noget med "punktum dk". Det drejer sig foreløbig om 1,3 millioner domæner og 130.000 gigabyte, som er høstet med bibliotekets høstmaskiner.

– Vi tager alt, hvad der er udgivet på web. Fra valgkampagner, aviser og reklamer til personaleblade, menighedsrådsblade og hjemmesider – også din, hvis du har en sådan. Og vi har ingen fine fornemmelser. Vi høster alt, så længe det er dansk, siger Grethe Jacobsen, der er historiker og førstebibliotekar i Nationalsamlingen på Det Kongelige Bibliotek.

– Da finanskrisen var på sit højeste i 2008, lavede vi en særlig indsamling og gennemgang af bankernes hjemmesider. Her fandtes ordet krise ikke. Det er da interessant for en fremtidig historiker, siger Grethe Jacobsen.

Hos Dansk Folkemindesamling har man ikke pligthøstning. Medarbejderne skal selv være opsøgende og er forpligtede til at søge at bevare den immaterielle kulturarv som for eksempel fortællinger, traditioner, ritualer og interview, fortæller Else Marie Kofod, leder af Dansk Folkemindesamling.

Her er man sammen med arkiver og museer netop i gang med et indsamlingsprojekt om levede liv (www.lokaleliv.dk). Man undersøger blandt andet, hvordan danskerne skaber relationer og fællesskaber. Hvad er for eksempel en sms-kæde, og hvad skal der til, for at man hører med i fællesskabet omkring Indre Mission?

– Vi indsamler digitale billeder og lyd, hjemmesider med foto fra private fester, gavelister samt mindesider på nettet. Og jeg tror, vi får mere, end vi ville have fået før den digitale tidsalder. Desuden er e-kommunikationen mindre filtreret, end hvis det havde drejet sig om et håndskrevet brev. Folk har færre restriktioner, når de udtrykker sig på nettet, siger Else Marie Kofod.

De fodspor, 2010-mennesker efterlader sig, er altså betydeligt mere omfattende, end de ville have været før digitaliseringen, når det gælder almindelige mennesker. Hos kulturpersonligheder er det mere tilfældigt, hvad der gemmes for eftertiden. Et helt livs korrespondance som hos H.C. Andersen vil næppe være at finde.

historie@kristeligt-dagblad.dk