Benjamin Krasnik |
3. maj 2010
Viden om ofrene for nazisternes forbrydelser under Anden Verdenskrig bliver i stigende grad hentet på internettet. På sociale netværk som Facebook lærer især unge nu om holocaust gennem profiler af afdøde holocaust-ofre
Ønsket om at sætte ansigt på de mange millioner ofre for nazisternes forbrydelser er ikke nyt. For nylig holdt Israel den årlige holocaust-dag, yom hashoah, og i andre lande herunder Danmark mindes de mange millioner ofre for nazisternes forbrydelser under Anden Verdenskrig også med en holocaust-dag. Der holdes taler, udgives bøger og sendes tv-udsendelser.
Men nu rykker holocaust-minder også ind på de sociale platforme på internettet.
Her er det ellers normalt at pleje venner, blive inviteret til begivenheder eller komme med personlige ytringer af både tilforladelig og spydig karakter.
Men det udbredte forum har også en funktion som mindested for historiske begivenheder og personer, herunder holocaust. Søger man for eksempel på navnet Anne Frank på Facebook, dukker der en profil frem, som umiddelbart kunne være enhver anden teenagepiges personlige profil på det sociale forum.
Her er en liste over venner, personlige informationer og billeder som for eksempel det sort-hvide profilbillede af Anne Frank, som læner sig op ad en mur med et dagdrømmende blik vendt væk fra kameralinsen.
Anne Frank har været død i 65 år. Hun endte som millioner af andre sine dage i en nazistisk udryddelseslejr. Hun blev senere verdensberømt for sin detaljerede og indlevende dagbog om at være ung og gemme sig for nazisterne på et loft i Amsterdam. På Anne Franks profil kan man få oplyst, at Anne Frank har fødselsdag den 12. juni, og her er mange hundrede kommentarer fra hendes 24.000 såkaldte fans:
"En 10-årig pige, hvis liv var så hårdt, bør aldrig gå i glemmebogen", skriver Andreas Drexler fra Østrig for eksempel. Til billeder af Anne Frank på sommerferie skriver andre unge fans ungdommelige kommentarer som "hun er meget smuk" og "jeg elsker dig, Anne".
Et andet godt eksempel på den virtuelle personificering af holocaust-ofre er et af de første eksempler på de virtuelle mindeprofiler, nemlig Facebook-profilen af Henio Zytomirski, en lille jødisk dreng født i 1933 i Lublin, Polen.
På et sort-hvid-billede optræder den cirka otteårige dreng med ternede shorts, hvide sko og hvid poloskjorte. Henio døde i 1942 i et gaskammer i Majdanek-lejren lidt uden for Lublin. Den 25. april havde Henio 5.410 "venner", og på hans profil kan man læse en lang række hilsner fra den 25. marts, Henios fødselsdag.
Henios profil adskiller sig fra fansider som Anne Franks profil, fordi den henvender sig direkte til "vennerne" i såkaldte status-opdateringer på polsk. "Henio" fortæller her om sit liv i det besatte Polen. Det er den 22-årige polske historiestuderende Piotr Buzek, som står bag Henios profil og tilfører den informationer, opdateringer og Henios beretninger med godkendelse af Henios efterkommere. Henio skriver fra Lublin i en e-mail til Kristeligt Dagblad, at det i hans øjne er en god måde at engagere unge på.
– Henios historie, som man kan følge på min Facebook-profil, er et eksempel på, hvordan unge som jeg tager ansvar for ofrenes historie. Når man læser reaktioner fra folk, der følger Henios opdateringer, indser jeg, at vi derigennem har en chance for at gøre noget sammen for Henio, hvis skæbne jo blot er et symbol på børn fra mange forskellige steder, som døde. Det er svært at forestille sig seks millioner mennesker, mens én person er lettere, skriver Piotr Buzek.
Holocaust-minder på sociale medier på nettet bliver mødt med skepsis af de mere konventionelle formidlere af holocaust. David Klevan, der er undervisningskonsulent ved the United States Holocaust Memorial Museum i Washington D.C., påpeger, at der er styrker og svagheder ved de nye platforme.
– Den viden, der deles på profilerne, er taget ud af en større fortælling og giver ikke mulighed for opfølgende spørgsmål eller studier, fastslår David Klevan i telefon fra Washington og fortsætter:
– Sociale medier som Facebook er meget magtfulde værktøjer, som kan anvendes godt og dårligt. Der er ingen tvivl om, at disse profiler og sider dedikeret til holocaust-ofre øger viden om historien. Om de er anvendelige til at mindes og ære ofrene, afhænger af, hvordan skaberne af siderne behandler viden, siger David Klevan.
Han understreger, at dette ikke er et problem for sociale medier alene, men at unge generelt introduceres for holocaust via film, tv-programmer og bøger, som sjældent giver det fulde billede af historien. Det er sjældent et dannende udgangspunkt, fastslår han.
Holocaust-museet engagerer sig dog i det virtuelle univers og brugte blandt andet Facebook i forbindelse med årets fysiske holocaust-ceremoni i museet. Museet deler desuden informationer med hjemmesiden footnote.com, et digitalt bibliotek, der digitaliserer historiske dokumenter og anvender dem til slægtsforskning og mindeprojekter på nettet.
krasnik@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad