Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN

Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad taler på FN's atomkonference - talen fik flere landes repræsentanter til at udvandre fra salen.

- CHRIS HONDROS/Scanpix Denmark

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Irans præsident Ahmadinejad kræver straf for de lande, der truer andre med brug af atomvåben. Hans tale ved NPT-konferencen fik bl.a. USA til at udvandre

De delegerede fra USA, Storbritannien og Frankrig havde ikke tålmodighed til at høre på den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, da han gik på talerstolen ved en FN-konference i New York.

De tre landes delegationer rejste sig og udvandrede fra konferencen, der samler de lande, som har tilsluttet sig traktaten om ikke-spredning af kernevåben, NPT.

Ahmadinejads tale var en "forudsigelig" opremsning af "vilde beskyldninger", som blot bekræfter, at Iran er isoleret i det internationale samfund, siger talsmanden for Det Hvide Hus, Robert Gibbs.

Han kalder det "forudsigeligt, at Iran ikke nævnte de forpligtelser, landet ikke vil leve op til".

Annonce
Ahmadinejad krævede, at USA skulle smides ud af bestyrelsen i Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og sagde, at stater, der truer med at anvende deres atomvåben, skal straffes.

- Enhver trussel om at bruge atomvåben eller angribe fredelige atomfaciliteter bør betragtes som et brud på den internationale fred og sikkerhed, sagde den iranske præsident.

Det er en hentydning til den ny amerikanske atomstrategi, der blev præsenteret i sidste måned.

I strategien erklærede USA, at den ikke vil bruge atomvåben mod stater, der overholder den internationale aftale om ikke-spredning. Men amerikanerne udelukker ikke et angreb mod lande som Iran og Nordkorea.

Både USA og Israel har antydet, at de kan finde på at bruge militær magt mod Irans atomanlæg, som de frygter er ramme om et hemmeligt atomvåbenprogram.

Den iranske regering afviser, at landet er i færd med at udvikle atomvåben og fastholder, at atomanlæggene udelukkende skal anvendes til at fremstille elektricitet.

Iran har tilsluttet sig NPT, men har ifølge Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) ikke levet op til sine forpligtelser i aftalen.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN

Erik Nielsen, publiceret d.03/05 21:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN
De glemte vist at smide en sko efter ham på ved ud.

(^_^)
Del Link

Re: USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN

1967, publiceret d.03/05 21:58 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN
Jeg kan godt forstå USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN og det samme burde Danmark gøre. Ahmandinejads er den person i Mellemøsten som udgøre den størrest farer for freden. Han har også truet Israel med atombomben.


Kim Thomassen
Del Link

Re: USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN

Nederby Jessen, publiceret d.03/05 22:43 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN
Det var ikke kun de delegerede fra kun USA, der udvandrede under Ahmadinejads tale i FN. Det gjorde de delegerede fra Storbritanien og Frankrig også.

Thomassen siger så, at det burde Danmark også have gjort. Det er jeg enig i, men jeg ved ikke om Danmark deltog i konferencen. Hvis der var danske delegerede, burde de også være udvandret under talen, der var et angreb på de lande, der truer med at bruge atomkraft, sagt af en mand, der selv truer med at bruge atomkraft - mod Israel. Det er den samme mand, der har benægtet, at holocaust har fundet sted.

Jeg opfatter ham ganske enkelt som utilregnelig, men det gør ham endnu mere farlig.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

Re: USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN

Jørgen Christensen, publiceret d.09/05 11:41 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN
Det er lidt af en falliterklæring kun at vurdere en tale udfra hvordan man opfatter personen, der holder den.

Det er da soleklart, at udvandringen var nøje sat i scene for at UNDGÅ at tage stilling til indholdet af talen, der tog udgangspunkt i præsident Obama's trussel om at angribe Iran med atomvåben PRÆVENTIVT. Altså uanset om de måtte have atomvåben, eller "et program", der tilsyneladende kræver og retfærdiggør øjeblikkelig og total udslettelse?

Kunne vi f.eks. høre nogle militære eksperter forklare, hvorfor den nukleare destruktion er nødvendigt præventivt, idet det lige pludselig er blevet umuligt med mere humanitære former for krigsførelse?

Hvordan ser I kloge mennesker så på den amerikanske udenrigsministers trusler imod Pakistan? Er det fredstoner? Eller er det imperialistens hovmod og krav om stadig og total underkastelse.

http://www.heraldsun.com.au/news/breaking-news/consequences-if-pakistan-car-bomb-link-hillary-clinton/story-e6frf7k6-1225863966907

En form for SOCIAL PÆDOFILI? For denne skiftende facon mellem krav om betingelsesløs (motto fra 2. verdenskrig) og total underkastelse og opbygget efterfølgende afhængighed, kombineret med varme erklæringer, og lejlighedsvis tildeling af slik, eller lommepenge, har nogle ildevarslende ligheder.
Del Link

Re: USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN

Nederby Jessen, publiceret d.09/05 15:22 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN
Montaigne jeg bryder mig bestemt ikke om USA´s optræden som krigsførende magt. Men når jeg udtaler mig om udvandrigen fra Ahmadinejads tale i FN, så handler det ikke om talens indhold lige den dag, men derimod om hans udenrigspolitiske optræden i det hele taget, evindelige trusler mod Israel, og hans talen om at nedruste, når han selv vil oprude og hans holocaustbenægtelse.

Når nu debatten er omkring Iran, deres atomkraftværker og atomoprustning, så lad mig sige, at jeg synes, det er helt fint, at Iran får kerneenergi og det ville være rigtigt fint, hvis EU ville hjælpe med financieringen af opførelse af thoriumkraftværker i Iran. Thorium kan ikke bruges til kernekraftvåben.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

Re: USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN

Jørgen Christensen, publiceret d.10/05 12:12 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: USA udvandrer under Ahmadinejads tale i FN
Problemet er jo også, at man dermed EFFEKTIVT - hvilket jo kan bevises med Jeres begejstrede kommentarer til happening'en - fik fjernet selve emnet fra FN's virtuelle bord, dette imaginære som USA synes at have en fetischistisk hang til at udnævne til symbolet på verdens vægtskål, og naturligvis ensidigt skal bestemme opstillingen på. Symbolet er vel godt nok, i og med at de vel netop ser HELE verden som et middagsbord. Og DERES!

Mht. Irans atomprogram, så er der lige nogle ting, mange synes at misforstå. Iran har (i modsætning til Israel) underskrevet en traktat imod atomvåben. Og den, som de har underskrevet, har de overholdt.

Men senere har FN (under en ny og mere USA-indstillet inspektionsleder, vistnok fra Japan - der jo er en amerikansk vasal) opstillet udvidede krav netop til Iran, som de ikke har ratificeret, ovenikøbet i lighed med mange andre lande. Så de er på den ene side i overensstemmelse med traktaten, og set med andre øjne ikke med den nye, som de heller ikke er forpligtede til.

Men med moderne politik er efterlevelse af en traktat eller ikke slet ikke "på bordet", når det passer præfekten for dækningen af bordet.. For Israel, der HAR atomvåben, efter alles opfattelse - men den store bisse har med sin mimik forbudt at det kommer på bordet - har slet intet underskrevet. Det er derfor, at de muslimske lande nu forsøger sig med et tema om "et atomvåbenfrit Mellemøsten". Og gæt hvilke lande, der aktivt modarbejder dette!

Rent sagligt har den iranske statsminister IKKE magten til at starte en krig. Det har revolutionsrådet, der klart har udtalt sig imod iranske atomvåben. Det aktuelle problem er slet og ret, at hvis Iran skulle svare igen imod et angreb fra Israel, hvilket jo altid er tilladt for Israel, så truer USA med at anvende atomvåben. For Israel ville nok få nogle problemer, hvis DE tog atomvåbnene i brug i lyset af et modangreb.

Det kan godt være de fleste ser det som vigtigst, at en bestemt person nedværdiges, men set fra verdens befolknings problemer, så er det et stort tab, at man slipper godt af med en sådan form for mediestunt. Som når Krushchev slog med skoen i bordet i FN. Og IHHH! hvor kunne vi allesammen genneskue ham!

Men nu er det den store bisse i klassen, og hos ham tør vi ikke vække opmærksomheden imod os selv. SÅ BLÆSE VÆRE MED VERDEN? Det er både ynkeligt, barnligt, kortsynet og uansvarligt at hoppe på den galej. Det formindsker også chancen for at bruge FN senere i anden måske mere seriøs sammenhæng. Så uanset egen bekvemmelighed kan man ikke tillade sig at optræde på den måde. Man kan rejse sig og tage afstand med en værdig tale, og dermed demonstrere at modenhed og overvejelse er det, der skal anvendes i alvorlige sammenhænge.

Det er ikke kun taleren, man nedværdiger, men vel også hele landets befolkning imod hvem truslen om førstegangsanvendelse af atomvåben fra USA's side er rettet.
Må de ikke høres?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​