Christine Antorini kommer igen med sit sædvanlige københavnervrøvl. Årsagen til, at der opstår friskoler, er, at forældrene er chokerede over den offentlige skoles ringe faglige niveau, som først og fremmest skyldes politiserende og fagligt uengagerede og dårligt uddannede lærere. Alle ved, at lærdom er noget, som foragtes i den offentlige skole, hvor venstreorienterede lærere alt for længe har hærget med deres laissez faire pædagogik, hvor alt skal flyde til stor skade for børn og deres videbegærlighed. I stedet for at jamre og kræve flere penge må den offentlige skole gå i rette med sig selv og tage ved lære af de frie skoler, som for færre penge, men med engagerede lærere giver skoleeleverne den grunduddannelse, de har brug for. Det ved forældrene. Derfor sætter de også deres børn i de frie skoler.
Antorini har endnu givet udtryk for sit kulturradikale standpunkt - socialdemokraterne hævder ellers at ville gøre op med kulturradikalismen - med sit brændende had til den folkelige frihed, som tager skeen i egen hånd og selv sørger for, at der er et ordentligt skolevæsen, når de politiserende lærere på venstrefløjen har ødelagt det offentlige skolevæsen.
Antorinis ønske om at lukke for pengestrømmen til de frie skoler for derigennem at tvinge forældre til at sætte deres børn i det fallitbo, den offentlige skole fremtræder som i dag og gør det særligt gralt i hendes kommune København, er ikke alene et opgør med frihedstraditionen i dansk skolehistorie (hun er helt på linje med Vestager på det punkt); det er tillige udtryk for en ny statstotalitær tankegang, hvor befolkningen hverken må tænke eller tale eller handle selv.
Hvor har den forvirrede københavner den tankegang fra? Ja, mon ikke fra den EU fanatisme, som efterhånden udgør selve sjælen i Helle Thorning Schmidts parti.








































