Utidig kirkelig indblanding

DET VAR EN NOGET mat og energiforladt stemning, der overmandede én ganske kort inde i onsdagens udgave af Kristeligt Dagblad (den 28. april). Maud fra Matador ville straks været gået op for at lægge sig, om hun havde levet. Antydningen kom allerede på forsiden, og så fik man ellers dødsstødet bredt ud over det meste af side fire.

Emnet var den verserende sag om placeringen af konfirmationsforberedelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Og det forstemmende lå i, at hele tre biskopper tages til indtægt for en fordrejet argumentation, hvor skræmmebilleder og fordækte motiver tages i anvendelse som pressionsmidler mod en kommunalbestyrelse i en sag, som hviler på helt andre præmisser. Og som det fremgik, forsøger man åbenbart som en anden lobbyvirksomhed fra kirkelig side at intervenere en byrådsafgørelse, som rettelig ligger i kommunalbestyrelsen. Er det virkelig kirken værdigt?

Til almindelig orientering kan det oplyses, at konfirmationsforberedelsen som et eksempel på statens måde at understøtte folkekirken på (jævnfør Grundlovens paragraf 4) gennem de seneste 150 år har været indregnet som en del af den undervisningstid, der henhører under undervisningspligten for børn i Danmark. Af den grund skal skolens undervisning og kirkens tilbud om konfirmationsforberedelse selvfølgelig koordineres, og det er, ikke underligt, udlagt til landets kommunalbestyrelser at foretage denne koordination.

At konfirmationsforberedelsen medregnes som en del af det samlede undervisningstilbud, betyder, at tiden til denne forberedelse skal sikres inden for det, der regnes for normal undervisningstid. Og det vil i praksis sige tidsrummet mellem klokken 8 og 16 på hverdage. Hvor der lokalt måtte opstå tvist mellem skole og kirke om fordelingen af undervisningstiden, er det altså i sidste ende op til kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse herom på baggrund af argumenter fra de to parter. Men i princippet er en placering af konfirmationsforberedelsen mellem kl. 14 og 16 altså lige så god som mellem kl. 8 og 10.