Markedsføringsdemokrati med problemer

Stadigt mere raffinerede markedsføringsmetoder er en uundgåelig del af politik. Især i de mest succesfulde politiske partier. Men et demokrati kan ikke kun bygge på løbende opinionsmålinger, testpaneler og fokusgrupper for at aflæse vælgernes umiddelbare præferencer.

Fattigt er det demokrati, hvor politiske partier bruger flere ressourcer på at analysere vælgere end samfundsproblemer. Fattigt er det også, hvis partierne kun sælger politik efter papegøje-metoden, hvor gentagelsen hamrer nogle ganske få slogans i hovedet på vælgerne, som selv den mest uinteresserede vælger til sidst kan lire af. Alle må have ret til at blive klogere.

Demokratiet skal ikke dreje sig om en illusion om at have lige ret til at bestemme, idealet bør være lige ret til at bestemme sig. For at bestemme sig på et kvalificeret grundlag må både politikere og borgere være åbne og undersøgende over for samfundsspørgsmål og parate til at kommunikere. Man må være parat til at lytte, til at anstrenge sig med at forklare sig og til at genoverveje.

Formålet med politisk kommunikation kan ikke kun være, at alle skal blive enige. Kommunikation kan også klargøre uenigheder eller ganske rimelige interessekonflikter. Retten til at blive klogere indeholder også retten til at blive klogere på, hvad der er ens egen interesse, og til at gå sammen med de, som har samme interesser som en selv. "Uenighed gør stærk", som Poul Henningsen sagde. Men interesseforskelle nødvendiggør, at man er i stand til at søge kompromis baseret på gensidig forståelse.