Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Flertal vil bevare kirkebrylluppet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal vil bevare kirkebrylluppet

Prins Joachim og prinsesse Marie blev i maj 2008 viet i Møgeltønder kirke. Også fremtidens kongelige og alle vi andre skal have mulighed for en kirkeligt vielse, understreger flere politikere som reaktion på biskoppers forslag om at fjerne vielser fra kirkerummet.

- Steen Brogaard/Scanpix

11 debatindlæg Hold mig opdateret

Et stort politisk flertal på tværs af regeringen afviser at afskaffe kirkebrylluppet, som nogle biskopper ellers har foreslået

Par skal fortsat kunne indgå ægteskab foran kirkens alter. Sådan lyder det nu fra Det Konservative Folkeparti, der får politisk opbakning fra partier til begge sider. Meldingen kommer samtidig med, at kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har nedsat et udvalg, der netop skal se på, om ægteskabet skal rykkes ud af kirken og hen på rådhuset. Biskopper har foreslået det som et af flere mulige kompromiser i spørgsmålet om homoseksuelle vielser, der ellers skaber splid i folkekirken.

– Det undrer mig, at man vil arbejde med det her i udvalget. Da man snakkede om at nedsætte udvalget, hed det sig, at det skulle se på muligheden for at finde et ritual for homoseksuelle vielser. Det har i min optik ikke noget at gøre med at rykke ægteskabet ud af kirken, siger De Konservatives kirkeordfører, Rasmus Jarlov.

Han er ikke enig med biskop i Fyens Stift Kresten Drejergaard, der er bannerfører for biskoppernes forslag. Han mener, at det ikke vil medføre store forandringer at rykke den juridiske del ud af kirken, da par stadig vil kunne få et ritual i kirken, hvor man siger ja til hinanden.

Annonce
– Der er noget særligt over, at ægteskabet bliver indgået, når man står foran alteret – sådan har det altid været. Det er som om, man forsøger at reducere kirken til at være en institution, der kun er for de strengt religiøse. Man fjerner kirken fra folket. Det er en forkert retning, siger Rasmus Jarlov, der understreger, at De Konservative gerne vil give homoseksuelle et ritual for indgåelse af registreret partnerskab i kirken, hvis kirken ønsker det.

Det er netop den anden mulige løsning, som udvalget kigger på.

Dansk Folkeparti vil heller ikke lægge stemme til, at en mand og kvinde i fremtiden ikke kan indgå ægteskab i kirken.

– Jeg synes, det er et ynkeligt forslag. Først vil man lave det sådan, at de homoseksuelle kan vies i kirken på lige fod med heteroseksuelle, så skal homoseksuelle kunne indgå registreret partnerskab i kirken, og nu vil man så sløjfe kirkebrylluppet. Jeg har ikke subtile teologiske argumenter imod det, for Drejergaard har ret i, at Luther selv anviste, at man kunne blive viet uden for kirken og bagefter få velsignelsen i kirken. Men sagen er, at der er en fuldstændig altovervejende tradition for kirkebryllupper i Danmark, siger kirkeordfører Jesper Langballe (DF).

Kirkeudvalgets formand, Britta Schall Holberg (V), vil ikke udtale sig, før udvalget er færdig med sit arbejde – senest den 15. september – men siger alligevel:

– Det er klart, at udvalget ikke kan diktere, hvad Folketinget skal vedtage. Det er en hjælpegruppe.

Også hos oppositionen er der modvilje.

– Det er ikke smart, at biskopperne lægger op til at lege købmænd. De vil undgå det, som mange synes, nemlig at trossamfund skal have adgang til at vie homoseksuelle ved at afskaffe kirkelig vielse for heteroseksuelle par. Det er ikke smart, siger kirkeordfører Karen Klint (S) og fortsætter:

– Biskopperne kan ikke bare tage en lukket debat med ministeren om at rykke den juridiske del ud af kirken, for det vedrører også alle de andre anerkendte trossamfund, der jo også har vielsesbemyndigelse. Det vedrører ikke kun folkekirken. Derfor bør det løftes op i en overordnet kommission.

Flere kirkefolk – herunder præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen og rektor for Pastoralseminariet i Aarhus Henning K. Thomsen – er også dybt kritiske over for biskoppernes forslag, og kirkepolitisk ordfører for de homoseksuelles forening George Hinge ønsker heller ikke at ændre på den mangeårige tradition.

Men SF's kirkeordfører er umiddelbart positiv.

– Vi lever i et sekulariseret samfund, og det er jo sådan, at vi har det officielle myndighedsdanmark, og så har vi kirken, hvor man har muligheden for at gå hen og få ægteskabet velsignet bagefter. Men det er synd, hvis man rykker alle ægteskaber ud af kirken, kun fordi man vil undslå sig for at give homoseksuelle de samme rettigheder. Det er skammeligt, at man ikke kan ligestille folkekirkemedlemmer alene på baggrund af seksuel orientering, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

MENNESKEr side 8
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Flertal vil bevare kirkebrylluppet

Lars Vangslev, publiceret d.05/05 14:51 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flertal vil bevare kirkebrylluppet
Det er befriende at se, at forsøget på at fjerne bryllupperne fra kirken, som bispekollegiets toneangivende bisp Niels Henrik Arendt med hans tro bannerfører fra det fynske Kresten Drejergaard har gjort sig til talsmænd for, synes at lide skibbrud på forhånd.

Hvis folkekirkens medlemmer ønsker at indgå ægteskab i kirken, skal de naturligvis have lov til det; der er ingen grund til at ændre på det.

Kirkeministerens grundtvigske frihedslovgivning vil sikre, at de præster, som ikke vil medvirke til at vie homoseksuelle, har lov til at sige nej. Det vil også gælde det øvrige kirkepersonale. Problemet vil formentligt begrænse sig til Københavns Stift, hvor menighedsrådene allerede nu præsenterer det som en ufravigelig betingelse for ansættelse, at de vil medvirke ved vielser af homoseksuelle.

Der er ingen grund til, at vi andre, når vi ønsker at sige ja til den pige, vi elsker, af hensyn til tilstandene i København skal miste vores ret til kirkeligt bryllup.
Del Link

Re: Flertal vil bevare kirkebrylluppet

Juma Kruse, publiceret d.05/05 15:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flertal vil bevare kirkebrylluppet
"Der er ingen grund til, at vi andre, når vi ønsker at sige ja til den pige, vi elsker, af hensyn til tilstandene i København skal miste vores ret til kirkeligt bryllup."

Ligesom der ikke er nogen grund til, at mænd, der ønsker at sige ja til den mand, de elsker, eller kvinder, der ønsker at sige ja til den kvinde de elsker, af hensyn til konservative kristne ikke skal have mulighed for et kirkeligt bryllup.
Del Link

Re: Flertal vil bevare kirkebrylluppet

pha, publiceret d.05/05 17:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flertal vil bevare kirkebrylluppet
Til Hr. Lars Vangslev:

Du skriver bl.a.: "Kirkeministerens grundtvigske frihedslovgivning vil sikre, at de præster, som ikke vil medvirke til at vie homoseksuelle, har lov til at sige nej. Det vil også gælde det øvrige kirkepersonale".

Jeg mener bestemt ikke det kommer til at gælde det øvrige kirkepersonale, og det ville da også være helt forrykt. I øjeblikket er det kun præsten der kan nægte at medvirke ved vielse af fraskilte, hvorimod det øvrige personale må værsgod at passe sit arbejde, og sådan mener jeg absolut også det bliver i.f.m. vielse af homoseksuelle i kirken.
Hvor har du fået den anden opfattelse fra ?

venlig hilsen, PHA
Del Link

Re: Flertal vil bevare kirkebrylluppet

Juma Kruse, publiceret d.05/05 22:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flertal vil bevare kirkebrylluppet
"Hvor har du fået den anden opfattelse fra ?"

Det plejer vist at være kutyme, at præsten fritstiller personalet.

Men jeg synes f...... det er en mærkelig måde at udleve kristendommen på - at forlade en kirke, fordi to mennesker vil sige ja til hinanden.
Del Link

Re: Flertal vil bevare kirkebrylluppet

Nederby Jessen, publiceret d.05/05 23:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flertal vil bevare kirkebrylluppet
Jeg synes, det er spændende at have dig med i debatten Juma. Ofte er vi enige, i andre tilfælde er vi ikke, men debatten er sober - og sådan skal det være.

I debatter kan blive meget uenige, man kan også tale med store bogstaver, men debatten bør være sober.

Derfor ærgrer det mig, at du, som er præst, føler det nødvendigt i dit seneste indlæg at begynde at skrive fandeme. Lad os dog holde os til et sobert sprogbrud og alligevel sige tingene, så de forstås.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Flertal vil bevare kirkebrylluppet

1967, publiceret d.06/05 14:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flertal vil bevare kirkebrylluppet
Jeg er enige i BNJ`s kritik om dette indlæg. Det er ikke en måde at debattere på uanset uenigheder. Men fra min side også en ros til Juma Kruse for at være spændende og interessant at debattere med på trods af vi for det meste altid er uenige.


Kim Thomassen
Del Link

Re: Flertal vil bevare kirkebrylluppet

1967, publiceret d.06/05 15:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flertal vil bevare kirkebrylluppet
Kristeligt Dagblad 10.03.10 havde et interessant interviet med den kristen homoseksuel Nikolaj Klintebjerg. Han er bekymret for at et ja til homovielse vil fører til en splittelse i Folkekirken.

Nikolaj Klintebjerg siger

Hvis man vil have at Folkekirken skal eksistere fremover er vielser af homoseksuelle ikke en godt ide. Det er trods alt højrefløjsmennesker, der kommer mest i kirken.

Jeg ønsker en ændring af vielse for alle homoer og heteroer så den jurdiske del for alles vedkommende foregår på rådhuset. Den del har ikke noget med kirken og Gud at gøre, men er bare en romantisk forestilling. Jeg mener, alle skal skal gå på rådhuset og sige ja, og så må man bagefter tænke sig om og finde ud af, om man yderligere vil have velsignelse i kirke.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/359018:Kirke---tro--Et-godkendende-stempel-eller-en-kile--der-splitter?all=1


Det er i iorden præsten bede og velsigner et homoseksuelle par hver for sig, men ikke deres forhold/ægteskab. De homoseksuelle skal være velkommen til at danne deres egne kirkesamfund med mulighed for at velsigne homoseksuelle forhold og til at giftes sig. Men jeg tror ikke på opbakning er ret stor for at danne sådan et kirkesamfund.


Kim Thomassen
Del Link

Re: Flertal vil bevare kirkebrylluppet

pha, publiceret d.06/05 15:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flertal vil bevare kirkebrylluppet
til Kim Thomassen:
Du skriver bl.a.: "De homoseksuelle skal være velkommen til at danne deres egne kirkesamfund med mulighed for at velsigne homoseksuelle forhold og til at giftes sig".

Til dette udsagn er der jo blot at sige: De homoseksuelle HAR jo allerede et kirkesamfund, nemlig Folkekirken, så hvorfor i alverden skulle de dog danne et nyt?
Hvis du tror at du og dine ligesindede har forrang i Folkekirken må du virkelig tro om. Det har du helt misforstået.

Med venlig hilsen, PHA
Del Link

Re: Flertal vil bevare kirkebrylluppet

1967, publiceret d.07/05 09:50 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flertal vil bevare kirkebrylluppet
Jeg har ikke misforstået noget som helst, men det har du. Mit forhold til Folkekirken behøver du ikke bekymre dig om, for jeg kommer der ikke. Det handler om du og dine ligesindede vil have alles anerkendelse, og intet mindre end det. Og det får i ikke.


Kim Thomassen
Del Link

Re: Flertal vil bevare kirkebrylluppet

pha, publiceret d.07/05 10:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flertal vil bevare kirkebrylluppet
til Kim Thomassen:

Nu synes jeg du reagerer temmelig barnligt og fornærmet. Desuden fatter jeg ikke hvorfor du går så meget op i Folkekirkens forhold, når du slet ikke kommer der - måske er du slet ikke medlem.

Der har i debatten været en helt utrolig deltagelse af folk, som ikke er medlem af Folkekirken, men er frikirkefolk. Det ER dog trods alt kun vielseshandlinger i Folkekirken der kan lovgives om. Frikirkerne er ikke tvunget til at indføre det samme. Iøvrigt blander Folkekirken sig jo ikke i f.eks. Pinsekirkens forhold.

Og jo, der er adskillige bøsser og lesbiske som er medlemmer af Folkekirken, så der er ingen grund til at danne et nyt kirkesamfund, og hvis der bliver givet grønt lys for vielse af disse, så kan det vel også føles som en slags accept man får. DIN accept/anerkendelse kan bøsser og lesbiske vel undvære.
Men det vigtigste er dog at der bedes for parforholdet og gives velsignelse over dette.

m.v.h.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​