Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Forskere undrer sig over medieforlig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskere undrer sig over medieforlig

Tekst-tv fra Danmarks Radio - DR1 - med nyheder og hånd med fjernbetjening. Teletext.

- Mads Jensen/Scanpix Danmark

Fakta

Medieforlig

Folketingets politikere med kulturministeren i spidsen forhandler hvert fjerde år om en...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Efter mere end et års forhandlinger bliver medieforliget formentlig afgjort i morgen. Foreløbige meldinger tyder på, at DR's P2 skal i udbud og P1 have en privat konkurrent. – Ulogisk og øde-læggende, mener medieforskere

Fremtidens danske medielandskab er i disse dage ved at falde på plads. I morgen mødes Folketingets medieordførere for at diskutere et endnu hemmeligholdt regeringsudspil, og forventningen er, at der bliver enighed om i hvert fald de største dele af aftalen.

Ifølge Enhedslistens kulturordfører, folketingsmedlem Per Clausen, går udspillet blandt andet ud på, at radiokanalen P2 sendes i udbud og derfor måske forsvinder fra Danmarks Radio. Samtidig får P1 en direkte konkurrent, som skal drives privat med et årligt statstilskud på 125 millioner kroner.

Det første er ikke overraskende. Da Danmarks Radio fik tildelt senderetten over P2 i 2002, lå det i aftalen, at retten igen skulle i udbud ved udgangen af 2010, og det er siden blevet foreslået igen flere gange. Det andet er dog både overraskende og ulogisk, mener flere medieforskere.

Professor Frands Mortensen fra Aarhus Universitet forklarer:

Annonce
– Hvis det virkelig bliver sådan, som udspillet skitserer, er det et meget alvorligt brud med regeringens egen mediepolitik. Den gik ud på at skabe en stærk kommerciel mediesektor i Danmark som konkurrence til DR's monopol. Men det hjælper en ny statsfinansieret version af P1 jo ikke på. Det betyder blot, at DR så skal spare et stort millionbeløb, for at private kan lave præcis det samme. Det giver simpelthen ingen mening, siger han og påpeger, at tiltaget kommer på et tidspunkt, hvor den danske befolknings tilfredshed med og brug af licensbetalt radio er helt unikt høj i forhold til resten af Europa.

Samme holdning har medieforsker Per Jauert, også fra Aarhus Universitet.

Netop på grund af den massive opbakning til Danmarks Radio har det vist sig meget svært at skabe en god balance mellem public service-radio – altså radio, der tjener folket med et bredt udbud af programmer – og kommerciel radio, der lever på markedets præmisser. Den ene kommercielle kanal efter den anden har måttet slukke mikrofonerne igen, og de blivende har ikke for alvor evnet at tage konkurrencen op og dermed udfordret DR til at lave endnu bedre programmer.

Men at svække DR's P1 blot for at oprette et nyt P1 uden for DR virker ikke som den logiske løsning på problemet, mener Per Jauert:

– Det er jo P3 og P4, der er de klart største kanaler og dem, der reelt fastholder DR's dominerende position i radiolandskabet. Derfor vil det virkelig undre mig, hvis medieforliget ender, som det er skitseret.

Det er indtil nu kun Per Clausens udlægning af medieforliget, der er sluppet ud. Resten af ordførerne vil ikke udtale sig, mens forhandlingerne foregår.

Og regeringen har helt usædvanligt valgt ikke at offentliggøre sit udspil. Formentlig for bedre at kunne samle trådene og indgå et bredt forlig, vurderer de to medieforskere.

Det kan dog blive svært. Ifølge Per Clausen har der været modsatrettede holdninger til samtlige punkter i udspillet. Der synes da også at være langt fra udspillet til de klare meldinger sidste år fra blandt andet Socialdemokraterne og SF om, at P2 skal forblive en landsdækkende DR-kanal.

Mister DR P2, måske til JP/Politiken-koncernen, som allerede har ytret interesse, mister lytterne dog ikke deres klassiske musik, jazz og morgenandagter, for udspillet lægger op til, at P2's indhold fordeles ud over de eksisterende kanaler. Sker det, vil det dog været et skridt tilbage, mener medieforsker Frands Mortensen:

– Det var sådan, man gjorde det i midten af 1990'erne, og det fungerede dårligt. Kanalerne mister deres struktur og flow, og lytterne falder fra. DR er netop så populært, fordi de rammer deres målgrupper så præcis med deres forskellige formater.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​