Konfirmationen er både folkelig og kirkelig

I Lyngby-Taarbæk Kommune endte en strid om tidspunktet for konfirmandforberedelsen med det kompromis, at konfirmanderne undervises om morgenen det ene halvår, om eftermiddagen det andet halvår. Byrådet måtte træffe afgørelsen, da der åbenbart gik ideologi i sagen. I øvrigt er det allerede sådan i Taarbæk, at man har lagt konfirmandundervisningen om eftermiddagen på grund af skolesammenlægninger.
Set i det store perspektiv giver denne sag anledning til at understrege, hvor forbløffende stærkt konfirmationen står i Danmark.
I Norge er konfirmandforberedelsen normalt flyttet helt ud af skoletiden, for at alle "livssyn" i religionslighedens navn kan agitere på lige fod for deres "fritidstilbud" til ungdommen. I Danmark er der vist mest tale om en u-ideologisk kamp om attraktive morgentimer. Eller måske oftere om logistiske vanskeligheder: Ved skolesammenlægning kan det være besværligt at få transporteret børn til og fra konfirmandundervisning i deres hjemsogne om morgenen. Skemateknisk er det heller ikke enkelt, hvis børn fra samme klasse skal til konfirmandforberedelse i forskellige hjemsogne og på forskellige ugedage.

Alt dette taget i betragtning er konfirmandtraditionen med morgenundervisning og et godt forhold til skolen dog stærk. Det er nærmest forbløffende, som konfirmationen har holdt sig i Danmark. Fra 1736-1849 blev den holdt oppe af statens direkte tvang. Fra 1849-1909 var den nok frivillig, men folkekirkemedlemmer kunne kun blive viet i folkekirken, hvis man havde været til alters – og altergang forudsatte konfirmation.