Hvad får en gymnasielærer i filosofi, historie og samfundsfag til at kaste sig over produktion af æblebrændevin ved siden af lærergerningen?
For Esben Moestrup, lærer på HTX i Randers, var der flere årsager. For det første var nogle af betingelserne til stede, idet han er 5. generation til slægtsgården Enghaven i Mellerup nær Randers Fjord, der med 70 hektar land og rummelige bygninger er ideel til brænding. For det andet er Esben Moestrups far, Erik Moestrup, uddannet landbrugstekniker og pensioneret fra sit arbejde ved Statens Planteavlscenter. Han havde således både viden og tid. For det tredje havde Esben Moestrup ofte talt med sin gamle gymnasiekammerat, Mikkel Nordkvist, om at lave et kvalitetsprodukt af de mange æbler fra æbletræerne på gården. Mikkel Nordkvist er kemiingeniør og ekspert i gæringsprocesser og arbejder med at projektere bryggerier.
– Selv vidste jeg ikke ret meget om fremstilling af frugtbrændevin. Min far og Mikkel vidste en del om fødevareprocesser. Sammen kontaktede vi en tysk brænder og med hjælp fra konsulenter fra blandt andet landbrugsforeningen fik vi udarbejdet en forretningsplan og kom i gang med at søge både starthjælp og tilladelser. Det økonomiske starttilskud fik jeg gennem det såkaldte landdistriktsprogram, der har til formål at give folk som mig muligheder for at leve i og af landdistrikterne. I 2007 var både midler og tilladelser på plads, og vi kunne gå i gang, fortæller Esben Moestrup.
En stor brænder i kobber og stål blev indkøbt fra Tyskland, og de nyslåede brændere valgte den tyske måde at producere æblebrændevin på. Her knuser man hele æblet inklusive skal og kerner, hvilket giver en særlig aroma. De knuste æbler gæres og brændes, og der tilsættes ikke sukker eller noget andet ud over gær. Den metode adskiller sig fra den franske, hvor æblerne presses til most, inden gæringen indledes.
Både Tyskland og Frankrig har en lang tradition for frugtbrændevin, som drikkes til desserten eller til kaffen. I Danmark har man ikke samme brændevinskultur. Vi er bedst bekendt med snapsen. Det undrer Esben Moestrup sig over, eftersom det danske klima, ifølge ham, giver æblerne verdens fineste balance mellem sødme og syrlighed. Der anvendes blandt andet Filippa, Belle de Boskoop, Ingrid Marie, Gråsten, Pigeon og gamle sjældne sorter som sommerrød, kongelig kortstilk og ananas. Og der anvendes rigtig mange timer. Hvor mange har Esben Moestrup ikke tal på. Æblerne håndplukkes og håndsorteres. Hvis de er stødte, skæres det dårlige væk. De knuses, koldgærer, destilleres, lagres og tappes. Hver flaske er nummereret og forsynet med en etiket, der fortæller om æblesorten, der er anvendt, og om brændingsprocessen i netop den serie. Desuden får hver flaske et vedhæng om halsen, der fortæller den overordnede historie om Brænderiet Enghaven.
– Mange forbrugere er interesserede i at få produktets historie, og vi tænkte, at det ville gå med mikrobrænderiet, som det er gået med mange mikrobryggerier. At forbrugerne ville efterspørge det specielle hjemmelavede produkt med den særlige historie. Men vi kom på markedet stort set samtidig med finanskrisen, så efterspørgslen efter det specielle blev fra starten ikke så stor, som vi havde håbet, siger Esben Moestrup og tilføjer, at intet tyder på, at selve idéen med det specielle ikke skulle holde.
– Vi oplever stor interesse for de særlige danske æbleprodukter, og mange bliver overraskede, når de først har smagt på varen, siger han.
Det har dog aldrig været meningen, at trekløveret skulle kunne leve af produktionen.
– Det er først og fremmest en hobby, men med kommercielt islæt. Selvfølgelig kunne det være rart, hvis vores grossister fik en forrygende efterspørgsel fra restauranter og vinhandlere, så det gav overskud en dag, men foreløbig hygger vi os med produktionen, siger han.
I dette skoleår har Esben Moestrup været på nedsat tid på gymnasiet, således at han har én dag fri om ugen. Han bor med sin kone i Højbjerg ved Århus, og parret har en pige på syv og en dreng på tre år. Med tiden skal familien overtage Enghaven.
– Jeg har tit børnene med på gården, og de synes, der er dejligt at være. Jeg prøver at tilrettelægge mine dage, sådan at jeg kan være sammen med børnene fra kl. 16 til kl. 20, siger Esben Moestrup.
Han føler, han har fået et liv, der byder på variation, hvor den mere teoretiske side foregår i skolen og den praktiske i brænderiet. Han nyder vekselvirkningen og mener, at han kan lære sine elever mere om virkeligheden, efter at han er blevet producent af frugtbrændevin.
– Jeg er glad for begge mine arbejder og tilhører bestemt ikke den traditionelle lønarbejderlivsform, hvor arbejdet er midlet til at opfylde målet, nemlig fritid. Jeg brænder lige meget for begge dele. Og jeg tror, skolen har fået en gladere lærer med mere overskud, der pludselig kan give sine elever indblik i forretningsverdenen. Det er jo en meget konkret verden med kontant afregning, siger Esben Moestrup.
At han har en forstående rektor, der har givet ham nedsat tid, betyder meget for udlevelsen af fritidsdrømmen. Og det er langt fra en enlig svale, når det handler om at berige lønmodtagertilværelsen med en sidegesjæft. Andre lærere i Esben Moestrups bekendskabskreds skriver bøger, arrangerer koncerter eller har et vin-importfirma. De fleste har ligeledes fået nedsat tid fra deres undervisning. For Esben Moestrups er der ingen tvivl om, at skolerne får tilbagebetaling i form af gladere lærere.