Nu skal tvivlen om, hvad præsters tavshedpligt egentlig indebærer, fjernes.

Det kom frem på et næsten to timer langt samråd i går med justitsminister Lars Barfoed (K) og kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Samrådet var indkaldt af S og SF på baggrund af sagerne om pædofilianklager i den katolske kirke. De har givet anledning til forvirring om, hvad præster i folkekirken egentlig har pligt til at oplyse – og til hvem.

Ifølge de to ministre er der en konflikt mellem Danske Lov af 1683 (der pålægger præster tavshedpligt) og den noget nyere servicelov, som forpligter offentligt ansatte til at underrette kommunen, hvis børn har behov for særlig støtte.

Lars Barfoed nævnte tre situationer, hvor tavshedpligt-en kan komme på prøve.

Hvis han eller hun for eksempel i andre samtaler end sjælesorgssamtaler får at vide, at et barn lider overlast, skal kommunen underrettes. Fremgår det af en sjælesorgssamtale, at en person vil begå overgreb i fremtiden, skal præsten også fortælle det til kommunen.

Begge tilfælde er forenelige med Danske Lov, der tillader brud på tavshedspligten, "hvis præsten dermed kan forhindre en forbrydelse mod staten eller en ulykke, det vil sige en forbrydelse af en vis grovhed mod sjæl eller legeme".

Kun i et tredje eksempel er der konflikt mellem de to love: Hvis præsten i en sjælesorgssamtale finder ud af, at et barn har behov for særlig støtte, skal han eller hun underrette kommunen, også selvom det vil være et brud på tavshedspligten.

Birthe Rønn Hornbech fastslog, at barnet "næsten er sakralt" (helligt) i Danmark, og derfor skal kommunen have besked, hvis der er fare for overgreb. Men præsten skal altså ikke gå til politiet. Ministeren sagde:

– Det vil vi gøre en del ud af at få kommunikeret ud på intranet og andre steder. Både til menighedsråd og biskopper, så ingen er i tvivl om retstilstanden.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk