Flere kirkelige arbejdspladser har sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø, viser en rundspørge
Det går tilsyneladende den rigtige vej for folkekirkens psykiske arbejdsmiljø. I hvert fald laver flere kirkelige arbejdspladser end tidligere personalepolitik, stresspolitik og forebygger mobning. Det viser en rundspørge, som Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu) har foretaget blandt landets 1900 menighedsråd.
740 menighedsråd har besvaret undersøgelsen, og af dem fortæller 27 procent, at de har sat en konkret indsats i gang, som skal forbedre trivslen på arbejdspladsen. Det er en stigning på 11 procent i forhold til en lignende rundspørge, BAR SoSu foretog i 2007. Ligeledes svarer 80 procent, at de synes, deres psykiske arbejdsmiljø er godt, hvilket også er en forbedring.
På grund af nogle tekniske problemer med undersøgelsen har kun 40 procent af landets 1900 menighedsråd svaret, men Elisabeth Jensen fra Landsforeningen af Menighedsråd glæder sig over resultatet.
– Vi har med aktiviteterne ønsket at sætte større fokus på trivslen på de folkekirkelige arbejdspladser. Rundspørgen viser, at formålet med indsatsen er lykkedes, og at trivslen i højere grad er sat på dagsordenen, siger hun.
Elisabeth Jensen har sammen med andre repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere for de faglige organisationer i folkekirken siddet med i en styregruppe om arbejdsmiljø i folkekirken, der står bag hjemmesiden kirketrivsel.dk og et arbejdshæfte, som menighedsrådene har haft adgang til siden 2008. Både hæfte og hjemmeside indeholder konkrete idéer til, hvordan man kan arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
– Jeg er sikker på, at indsatsen har været med til at åbne folks øjne for det særlige, der kendetegner folkekirken som arbejdsplads, og at det netop derfor er særlig vigtigt at arbejde målrettet med psykisk arbejdsmiljø. Rundspørgens resultater viser, at vi med hæftet og hjemmesiden har vist vej til, at man faktisk kan gøre noget aktivt for at forbedre trivslen, siger Elisabeth Jensen.
Erik Bentzen, ekspert i teoretisk statistik ved Copenhagen Business School, mener, at man grundet svarprocenten på 40 skal tage trivselsundersøgelsens resultater med et gran salt.
– Man kan konkludere, at trivslen er forbedret blandt de 740 menighedsråd, der har svaret. Men det er svært at sige, om det gælder generelt for menighedsrådene.
Ledelsesrådgiver Poul Langagergaard, der specifikt beskæftiger sig med ledelse i folkekirken, har tidligere stillet sig tvivlende over for arbejdsmiljøindsatsen i folkekirken. Men han mener, det er positivt, at menighedsrådene og kirkens ansatte nu sætter ord på problemerne.
– Før var det ikke legitimt at have problemer med arbejdsmiljøet, og man dyssede det ned. Og når problemerne så kom op til overfladen, var det med en kraft, man ikke kunne håndtere. Dette er et skridt i den rigtige retning, men det er også kun begyndelsen, siger Poul Langagergaard.
Han efterlyser dermed, at stifter og provstier går hele vejen og sætter de nødvendige økonomiske ressourcer af til at forbedre arbejdsmiljøet.
– Rigtig mange steder undervurderer man stadig vigtigheden af professionel hjælp. Man tror, man kan hutle sig igennem med en light løsning ved at købe nogle happy-dråber på tanken, men den går ikke. Lige så mange år man har brugt på at køre ting i grøften, lige så mange år tager det at køre tingene op igen, understreger Poul Langagergaard.
Landsforeningen af Menighedsråds egen ekspert i spørgeskemaundersøgelser, Steen Marqvard Rasmussen, har ikke været med til at udarbejde den nye trivselsundersøgelse og ønsker derfor ikke at udtale sig om den.
schelde@kristeligt-dagblad.dk