Kærlighed er lang tids tålmodighed

Hvorfor har du skrevet din bog?

Min seneste roman, "Trods", handlede om hippiegenerationen og deres tilgang til kærlighed og familie. Specifikt var det en roman om omsorgssvigt af børn, så det er nok fair at sige, at det var en skarp kritik af tidens syn på både børn og familielivet. Da romanen udkom, blev jeg spurgt en hel del gange, om jeg synes, vores egen generation har gjort det bedre, og det synes jeg jo desværre ikke. Det kom der så én til roman ud af, nemlig "Kære skat", som handler om det, der bliver kaldt skilsmissegenerationen. Altså den generation af voksne, jeg selv tilhører.

– Jeg er selv skilt, så jeg er ikke bedre end nogen andre, og jeg vil ikke kritisere, kun kommentere, for jeg kan ikke tillade mig andet. Men mine børn lever ligesom så mange andre i en kuffert og pendler frem og tilbage mellem mor og far, der har travlt med at udleve lykken. For på en eller anden måde har vi voksne altså fået den idé, at vi dels har ret til at være lykkelige hele tiden uden at røre en finger, og dels har ret til at skride, hvis det ikke sker.

– Det er jo provokerende at citere Bibelen her i landet, og derfor gør jeg det gerne. Paulus sagde: "Kærligheden er langmodig, er velvillig." Jeg har valgt den gamle oversættelse, for jeg holder meget af ordet langmodig. Det lyder præcis som det, det er. Lang, lang tids tålmodighed. Vi skal være tålmodige i en evighed for at få det bedste ud af hinanden og ud af ægteskabet for dermed at blive lykkelige.