Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Folkekirken - er den nu blevet en sekt? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkekirken - er den nu blevet en sekt?

Emneord for denne artikel

kirke | folkekirken | sekt | politisk | sammenhæng
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Den totale kapitulation til følelsernes rethaveri vil give folkekirken velfortjente vanskeligheder i fælleskirkelige sammenhænge, hvor folkekirken ikke mere vil blive opfattet som en ægte kirke, men som et meningsfællesskab for seneste politiske påfund

MAN SAGDE TIDLIGERE, at præster og teologer skulle afholde sig fra at forvirre menighederne. Det skyldtes den erfaring, at præster og teologer undertiden faldt for fristelsen til at lufte meninger, som jævne kirkekristne kunne have svært ved at forbinde med den kristendom, som traditionen havde overleveret, og som de sprogligt mødte i kirkens ritualer.

I den aktuelle debat om indførelse af et ægteskabsritual for homoseksuelle føler jeg mig som en forvirret kirkekristen. Jeg forstår ganske vist nok selve forløbet i revisionisternes argumentation, men jeg forstår simpelthen ikke, at man ud fra kristendommen kan argumentere, som disse gør.

Folkekirkens vielsesritual gør brug af bibelske tekster, der forbinder ægteskabet med køn og med skabelsen. Ægteskabet er i ritualets tekster en ordning, som forbindes med en forståelse af menneskets natur. Denne enhed af menneskelig natur og Guds samlivsordning har man tidligere kaldt en skabelsesordning. En ordning, der har forrang for andre ordninger af forholdet mellem kønnene.

Theodor Jørgensen har i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 19. marts reageret voldsomt på, at en modstander af homoseksuelles kirkelige vielse har skelnet mellem "normalt" og "unormalt". "Gud kender kun mennesker, ikke normale mennesker," skriver Theodor Jørgensen. At skelne mellem normalt og unormalt er, hævder Jørgensen, direkte ukristeligt.

Annonce
Theodor Jørgensens anliggende er sympatisk, men det er måske også for nemt. Bundet til især en enkelt historisk erfaring. Nazismen. Siden nazismens fald har det stort set været kriminelt at tangere et biologisk normalitetsbegreb. Nazismens behandling af jøder, slaver, sigøjnere, homoseksuelle og vanskabte måtte skræmme enhver, der ville gøre forsøget. Også forsøget på at begrunde nazismens småborgerlige ægteskabsopfattelse biologisk har kriminaliseret denne type tænkning. Men måske er det blevet for firkantet – anti-nazisme er vel ikke sandhed i sig selv?

Modernitetens tilgang til forståelse af køn er fundamental socialkonstruktivistisk. I radikal kønspolitisk forskning er der tendens til at se kønnet som et valg. Naturforestillinger er virkelig kriminelle. Mens man tidligere kunne udforme en etik, der lå i forlængelse af "natur", kræves det nu, at enhver social ordning konstrueres på en etik. Muligheden for at fastholde vielsesritualets ægteskabstænkning er således, hvor moderniteten sætter præmisserne, nærmest ikke-eksisterende.

Men netop påpegningen af, at modernitetens tænkning er bestemt af et anti-nazistisk udgangspunkt, tydeliggør, hvor snæver modernitetens tænkning er. En moderne mening, der ganske vist har sine grunde. Men dog blot en mening.

SÅ VIDT JEG KAN overskue debatten om homoseksuelles adgang til kirkelig vielse, møder man den kraftigste tilslutning i de lutherske kirker. Er det, fordi luthersk kristendom er mere liberal end andre kristendomstyper?

Forklaringen på den folkekirkelige kristendoms åbenhed over for homoseksuelle vielser er dog nok en anden. Nemlig, at luthersk kristendom er uden naturbegreb. Luther havde tilfældigvis gået i en skole, hvor man påstod, at brugen af naturbegreber var både intellektuelt og kristeligt uacceptabelt.

Luther ville kun høre tale om tro, men hos mange blev troen hurtigt en følelse – en position, som allerede fra starten har truet med at tage magten fra kristendommens basale lærdomme. Med følelsens indtog var der i kirke og kristendom lagt et gøgeæg med en stor fremtid for sig. I en sen eftertid skulle den skubbe alt andet over bord.

Luther fjernede ægteskabet fra kirkens hellige ordninger og gjorde det til en borgerlig ordning. En sag alene funderet mellem to mennesker. Alene en borgerlig sag. Lutherske teologer kunne ganske vist endnu længe, ja, helt op imod vor tid, tale om ægteskabet som en skabelsesordning, og man kunne også i ritualer fortsat bruge ord om skabelsen og mennesket som mand og kvinde, men dybest set havde man savet grenen over.

MED DEN LUTHERSKE teologis forvisning af naturbegreber fra kristendommen kunne ikke engang forestillingen om borgerlig ordning holde stand mod den subjektive og vilkårlige følelse. Følelsernes rethaveri fik foræret en mulighed for at anklage ægteskabet for i virkeligheden blot at være en småborgerlig konstruktion. Sådan har det været i mange år. Længe tog følelserne afstand fra ægteskabet, nu er følelserne blevet vilde med ægteskabet. Og det var så her, de homoseksuelle meldte sig.

Anderledes udtrykt: Modernitetens socialkonstruktivistiske positioner har konstrueret en bestemt form for etik. En følelses-etik. Når man ikke kan tale om en bestemt natur som sandhed, må sandheden selvfølgelig funderes et andet sted. Og her er følelsen så blevet det absolutte kriterium. Følelser har altid ret, siges det. Og da der er udbredt enighed om, at kærlighed er den ultimative følelse, så er det nærmest uimodsigeligt, at kærligheden altid har ret. Alt må i moderniteten føje sig efter kærlighedsfølelsen. Selvfølgelig også ægteskabsordningen.

Men kirkens ritualer tænker anderledes. De bibelske tekster er fremmede for modernitetens præmisser. Markus-evangeliet fortæller (10, 1-12) om en stridssamtale mellem farisæerne og Jesus. Om skilsmisse. Nogle afviser, at fortællingen kan bruges i en bestemmelse af ægteskab og ægteskabs- indstiftelse. Men hvad Jesus siger om skilsmisse, hviler i en forståelse af ægteskabet. Ægteskabet er en ordning mellem skabelsesberetningens to køn, mellem mand og kvinde. Det er denne skabelsesordning, der, siger Jesus, er uopløselig.

Det er på vore kanter almindeligt at opfatte Markusevangeliets skilsmisseformaning som et kristeligt randfænomen. Intet kan være mere forkert.

KRISTENDOMMEN LÆGGER i sine ældste tekster alt ind i en frelseshistorisk verdensanskuelse. Jesus og kristendommen tænker hele menneskelivet ind i et bestemt historisk forløb: først skabelsestiden, så syndefaldstiden og endelig forsoningstiden, der er ensbetydende med skabningens genoprettelse. Skabelsen er den absolutte etiske norm. Det er denne opfattelse af menneskets historie, der kommer til udtryk i Jesu ord om skilsmissen. I syndefaldstiden var skilsmisse tilladt, fordi mennesket var hårdhjertet og ikke kunne opfylde skabelsens krav. Men med Jesu forsoningsdød er genoprettelsen inde. Derfor kan og skal skabelsens krav atter stilles i deres oprindelige skarphed.

Denne måde at tænke på er ikke et kristeligt randfænomen, men nerven i kristendommen. Sådan tænker ikke blot Paulus, men også kristendommens hovedtekst: Bjergprædikenen. Ja, endnu mere afgørende: Hele påskens fortælle- og tydningskompleks tænker således. Langfredag og påskedags tekster er fra først til sidst et svar på det fortællekompleks, der udfoldes i Første Mosebogs tre første kapitler. Forkyndelsen af Kristi opstandelse giver ingen mening undtagen som svar på fortællingerne om skabelsens liv og syndefaldets død. Og det er den samme forestillingsverden, der manifesterer sig i Jesu ord om ægteskab og skilsmisse. At argumentere for ægteskabsindstiftelse af enskønnede er at afvise den forestillingsverden, der alene giver opstandelsesforkyndelsen mening.

Folkekirkens kapitulation til følelsernes rethaveri vil give den – velfortjente – vanskeligheder i fælleskirkelig sammenhæng. Den danske kirke vil ikke mere blive opfattet som en ægte kirke, men som et meningsfællesskab for sidste politiske påfund. Selv klimaklokker på højeste lydstyrke kan næppe overdøve fornemmelsen af, at folkekirken har lukket sekterismens dør bag sig.

Carsten Breengaard er dr.theol. og tidligere universitetslektor
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Er folkekirken nu blevet en sekt?

monitor2, publiceret d.10/05 11:43 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Folkekirken - er den nu blevet en sekt?
Denne kronik har for undertegnede ikke-teolog været noget af en øjenåbner. Den giver stof til eftertanke. Kan stærkt anbefales.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​