Nåden er her - og den virker!

Festgudstjenesten blev indledt med en fornøjelig og fyrig uropførelse af processionsintroitusen Gloria, hvor både kor, orgel, trompet og basun fik sunget og spillet de prominente gæster på plads.

På første parket ved alteret sad biskoppens hustru Ragna Bro sammen med de tre voksne børn, og ved knæfaldet hang bispekåben i mørkerød damask, designet af Hendes Majestæt Dronningen, og ventede på at pryde sine nye ejermand.

Den første salme efter indgangsbønnen, Grundtvigs "Lovsynger Herren", lød i vers tre "skænker dig alt hvad dit hjerte forlanger", og mon ikke Henning Toft Bro netop sad med en følelse af at have fået et brændende ønske opfyldt? Efter at have ført valgkamp i flere år, været til et utal af valgmøder i landets geografisk største stift og slutteligt have været ude i en anden runde, inden han blev kåret som vinder.

Også Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen, som var ordinator ved bispevielsen, holdt en meget personlig tale som optakt til selv ordinationen.

– Henning, noget fuldstændig overaskende og forbløffende er sket. Kristus er opstanden, men i løbet af de seneste 2000 år har vi været så vant til at læse det, at vi har snakket ordet fladt.

– Men vi kan ikke lade være med at elske det særlige ved Jesus. Han åbner os med sin munterhed og hjertelighed, og det helt utrolige er , at det er det, der er livets fortælling. Det er kærligheden, der sætter igennem. Kristus er Herre og frihed, sagde Peter Skov-Jakobsen, der dog mente, at ordinanden faktisk selv havde leveret den smukkeste fortælling fra sin egen barndom i et fiskerhjem i Thyborøn.

– I fire drenge sad sammen med din mor. I var tavse og turde ikke sige noget, for far var på havet, og I vidste, at det frygtelige også havde en plads. I sad rundt om radioen, og pludselig lød jeres fars stemme. "Hallo, hallo, vi har det godt, og vi er på vej hjem". Så sang din mor, og I drenge sloges og skændtes, og livet fortsatte.

– Men mon ikke det var det, der skete efter opstandelsen? Jesus befriede dem fra tristheden, sagde Peter Skov-Jakobsen til Henning Toft Bro.

Aalborgs afgåede biskop, Søren Lodberg Hvas, stod sammen med biskopper fra Norge, Sverige og Færøerne for "De fire læsninger", hvorefter den egentlige ordination gik i gang.

Ordinatoren lagde sammen med to iklædere og biskopperne Karsten Nissen, Viborg, og Kjeld Holm, Aalborg, hænderne på Henning Toft Bros hoved.

– Herre, vor Gud, himmelske Fader, vi beder dig, at du vil kendes ved denne din tjener Henning Toft Bro, som nu får en biskops tjeneste i Aalborg Stift betroet, sagde Peter Skov-Jakobsen.

Så kom bispekorset og bispekåben på, og så var den nye biskop for alvor klar til sit nye job.

Gudstjenesten sluttede med salmen "Mægtigste Kriste", hvor alle rejste sig under sidste vers.

Så var der igen procession igennem kirken af farverige bispekåber, royale gæster, masser af præstekåber og familie og venner.

Uden for domkirken udspillede sig kort efter et mindre drama, da Hendes Majestæt Dronningen snublede og faldt på knæene, da hun ville stige ind i sin bil, Krone 1. Hun kom heldigvis på benene igen, og bispefølget fortsatte programmet.

Efter bispevielsen i Budolfi Kirke blev der nemlig skabt en ny tradition i Aalborg Stift: Byens borgmester Henning G. Jensen (S) inviterede på kage og kaffe i det historiske byrådslokale i byens gamle rådhus. Med invitationen ønskede borgmesteren at understrege, at Aalborg Stift har en folkekirke. Og at byen og folket bakker op om den stærke relation mellem stat og kirke. Som sagt så gjort. Efter gudstjenesten summede biskopper, tidligere biskopper, politikere og den nærmeste familie til Henning Toft Bro rundt med kaffekopper, kransekage og chokolade.

Henning Toft stod midt i lokalet i sin flotte bispekåbe med den afgåede biskop, Søren Lodberg Hvas, ved sin side.

– Det har været en stor og overvældende dag. Næsten ubeskriveligt. Opbakningen har været meget stærk, sagde den nyslåede biskop til Kristeligt Dagblad.

Han var blevet særligt rørt over den tale, Københavns biskop havde holdt for ham. Den havde ramt mere plet, end den københavnske biskop anede.

– Han holdt en god og gedigen tale for mig, som på en god måde blev meget personlig. Min far sidder nemlig hjemme i Thyborøn og har set bispevielsen på tv, fordi han er blevet for syg til at være med i dag. På den måde gik det hele op i en højere enhed, og det var meget gribende, sagde Henning Toft Bro, der var lykkelig for endelig at kunne bære det skinnende bispekors.

– Det var en lettelse at nå frem til den 10. maj, det har jeg ventet på, sagde den nyindviede biskop med et smil.

schelde@kristeligt-dagblad.dk