Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen "Kultur skal ramme mig i hjertet" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Kultur skal ramme mig i hjertet”

Billedkunstner Malene Heerup sammen med sønnen Milan. Han var med i Barcelona, da Malene Heerup havde sin største kulturoplevelse. --

- Mia Maria Petersen.

Kommenter Hold mig opdateret

MIT KULTURLIV - I denne uge med billedkunstneren Malene Heerup, der er aktuel med udstillingen "Looking Ahead"

Hvad er din største kulturoplevelse?

– Det er meget svært for mig at pege på en bestemt oplevelse, eftersom jeg er et meget sanseligt og begejstret menneske. Jeg har haft fuldstændig fantastiske kulturoplevelser inden for alle genrer. Men jeg tænker alligevel på en bestemt oplevelse i Barcelona for nogle år siden, hvor jeg var sammen med min søn i Park Güell – Gaudis park. Den oplevelse var for mig en totaloplevelse. Parken er så smukt lavet. Meget kunstnerisk og sanselig. Vi sidder på toppen af en platform på pæle, hvor der er bygget bænke, der snor sig. De er udsmykket med mosaikker i de smukkeste farver. Der sidder jeg med min søn, der er masser af mennesker omkring os, børnene leger. Det må være det, livet går ud på. At kunne opholde sig steder med andre mennesker, hvor der er en skønhed, der fascinerer og inspirerer. Det er et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Annonce
– Lige nu har jeg to bøger, som jeg sørger for at have i nærheden hele tiden. De er skrevet af den mexicanske forfatter Don Miquel Ruiz og hedder "Kærlighedens kunst" og "De fire leveregler". Det er livsvisdom fra en mexicansk toltek – et medlem af en bestemt indianerstamme, som har en særlig indsigt. Don Miquel Ruiz har videreført sine forfædres indsigt som shaman. Det er en utrolig gave, at han deler den her visdom med mennesker. Der er en fundamental menneskelig rød tråd i det, han skriver. Men baseret på visdom i stedet for religion.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

– Anaïs Nins dagbøger. Der var otte store dagbøger, som hun blev verdensberømt på at skrive. Hun skrev dagbøgerne, mens hun boede i Paris i 1930'erne og 1940'erne, og da hun siden flygtede til New York. Jeg identificerede mig stærkt med hende. Menneskene hun beskriver, deres søgen, deres måde at være sammen på, intensiteten, intimiteten, poesien.

– Da jeg læste det, var det som at finde hjem. Hun gav en stemme til noget, jeg selv følte. Det gjorde også, at jeg selv opsøgte nogle af de samme miljøer både i New York og Paris – den kosmopolitiske kunstverden – fordi jeg i de bøger kunne se, at der var en dialog og et møde mellem mennesker, som var meget inspirerende.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

– Udstillingen "Farven i Kunsten" på Louisiana, hvor der er fokus på farven som en stor del af kunsten. Udstillingen er et must. Jeg blev så glad, da jeg kom derop. Der er billeder fra 1880'erne og til i dag.

– Kandinsky siger, at farve fremkalder en psykisk rystelse, og at farve skjuler en stadig ukendt, men virkelig magt, som virker på hver eneste del af den menneskelige krop. Jeg synes, man har den oplevelse, når man har set udstillingen. Farverne rører os i sjælen, ryster os og gør noget ved os, og så synes jeg, hele udstillingen har en enorm positivitet og skønhed.

Hvad betyder kultur for dig?

– Kultur kendetegner en menneskeskabt manifestation af et individ eller en masse mennesker, der har skabt noget ud fra dem selv. Monumenter, oplevelseskunst, byer, samfund – som en fælles manifestation af, hvem de er, og hvad de tænker og føler. Mennesket har brug for at udtrykke sig og efterlade noget bag sig. En trang til at efterlade spor af deres sjæl – det, de levede for. Kultur er holdning, og en holdning er noget meget personligt.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

– Sikkert det hele. Jeg synes, at al kultur er essentiel, fordi vi får det bedre af det og skaber opmærksomhed omkring vores land gennem kulturen. Det offentlige rum trænger til en opblomstring. Arkitekturen i byerne bliver tit skabt uden visioner. Jeg savner mere sanselighed, fantasi, detaljer, farver, blødhed. Jeg mener, at arkitekter og kunstnere kan samarbejde mere og skabe nogle nye dristige byrum med masser af skønhed.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

– Er sport kultur? For så vil jeg sige, at sport ikke inter-esserer mig så meget. Men ellers er det kultur uden noget i sig, der ikke interesserer mig – der, hvor den bliver fortænkt, står jeg af. Hvor den ikke rammer mig i mellemgulvet eller hjertet. Det skal ramme mine sanser.

LÆS OGSÅ: Interviewserien "Mit kulturliv"

joergensen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​