Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hvad er prisen for magten? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er prisen for magten?

De Liberale Demokraters leder Nick Clegg (til venstre) sammen med lederen af De Konservative, David Cameron, under en ceremoni til markering af afslutningen på Anden Verdenskrig i London i går. Imens forhandlede repræsentanter for de to partier om en mulig koalitionsregering. --

- Luke Macgregor/Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

pris | frygt | demokrater | liberal | magt
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Baglandet hos såvel De Konservative som De Liberale Demokrater frygter, at prisen for et regeringssamarbejde kan blive for høj
Nyhedsanalyse

Prisstrukturen på det politiske kræmmermarked er ikke særlig gennemskuelig: Her er ingen faste priser, og alt er til forhandling.

I løbet af weekenden har repræsentanter fra De Konservative og De Liberale Demokrater siddet i intense forhandlinger i London. De forsøger at blive enige om, hvad den rette pris skal være, hvis De Liberale Demokrater sikrer, at den konservative David Cameron kan indtage Downing Street 10 som ny premierminister i kølvandet på valget i Storbritannien i torsdags.

For De Liberale Demokrater, ledet af Nick Clegg, er det vigtigste en valgreform, og det har været et af de helt centrale punkter under valgkampen, og det er det tilsyneladende stadigvæk. Partiets græsrødder har lørdag og søndag demonstreret foran partiets hovedkvarter for at advare ledelsen mod at sælge ud af partiets centrale mærkesag. En valgreform er imidlertid en pris, som De Konservative vil gøre meget for at undgå at betale, og de håber, at De Liberale Demokrater vil give køb på kravet mod for første gang i nyere tid at kunne få reel indflydelse i britisk politik.

Udover valgreformer, så er det skattereformer, en ny økonomisk politik og så en fair skolepolitik, som sigter efter at løfte alle børn, der er de centrale punkter for De Liberale Demokrater i forhandlingerne med De Konservative.

Annonce
I det politiske spektrum hører De Konservative til på højre side, mens De Liberale Demokrater ser sig som et progressivt parti, som på mange områder ligger til venstre for Labour.

Derfor er det kun det simple regnestykke, hvor facit er, at kun de to partier sammen kan opnå absolut flertal, der har sendt dem til forhandlingsbordet.

David Cameron skal også tage hensyn til sit bagland, hvor mange i forvejen føler sig pressede til at følge ham i partiets hamskifte mod en mere social ansvarlig konservatisme. Blandt andre har Liam Fox, som står til at blive konservativ forsvarsminister, advaret mod, at partiet bliver taget som gidsel i forhandlingerne med De Liberale Demokrater.

Men efter 13 år i opposition er mange konservative også utålmodige efter at se partiet ved magten igen.

Partiets skyggeminister for uddannelsesområdet, Michael Gove, har således uden tøven sagt, at han vil være villig til at opgive sine minister-ambitioner, hvis det er en del af prisen for at få regeringsmagten.

Netop formen for et eventuelt samarbejde er et af de afgørende punkter. Skal De Liberale Demokrater blot være parlamentarisk grundlag for en konservativ mindretalsregering, eller skal de ind som en aktiv regeringspartner – og hvilke ministerposter skal de i givet fald have. En tredje mulighed er en blød mellemlanding, hvor politikere fra De Liberale Demokrater få nogle ministerposter, men hvor partiet ikke formelt er en del af regeringen.

Den blinde makker ved forhandlingsbordet er Labour. Regeringspartiet har et spinkelt håb om at fastholde regeringsmagten. Fremtrædende ministre fra Labour har således med lokkende sirenesang gjort det klart, at Labour vil strække sig endog meget langt for at undgå, at de konservative tager magten. Men de britiske medier har også rapporteret om, at Nick Clegg har haft en telefonsamtale med den nuværende premierminister og Labour-leder Gordon Brown, der endte i et mindre skænderi. Begge parter har afvist de påstande, men kemien mellem Gordon Brown og Nick Clegg har ikke været i top under valgkampen.

Mens fokus er på De Liberale Demokrater, så har også de mindre partier fra Nordirland og Skotland haft travlt med at gøre sig til i kulissen, hvis forhandlingerne bryder sammen. Deres håb er en ren konservativ mindretalsregering, som skal finde et nyt flertal fra sag til sag.

Alt afhænger af den pris, som De Liberale Demokrater forlanger, og ikke mindst hvad De Konservative er villige til at betale for regeringsmagten.

norum@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​