Landets velgørende organisationer melder om rekordhøje ansøgertal til feriehjælp og gratis sommerudflugter. De nye ansøgere er helt almindelige danske familier
Da Dansk Røde Kors for fem år siden lancerede en række sommerlejrprojekter, var det for at give hårdt trængte flygtningefamilier et pusterum fra hverdagen. Men i dag har flygtningefamilierne fået selskab af helt almindelige danskere, der har svært ved at få pengene til at slå til.
Og tendensen er ikke enestående for Dansk Røde Kors. Billedet er det samme hos landets andre organisationer, der alle melder om nye ansøgere, der bedst karakteriseres som helt almindelige – men økonomisk dårligt stillede – danskere.
Hos ASF-Dansk Folkehjælp, der med 1500 ferielegater er den største udbyder af feriehjælp til udsatte danskere, er antallet af ansøgere steget med næsten 50 procent på bare et år. Hos Dansk Røde Kors er ansøgertallet steget med 60 procent siden 2005. Dengang arrangerede organisationen to lejre, hvor godt 500 fattige forældre og børn deltog. I år er antallet af lejre vokset til 11 og deltagerantallet til godt 800.
– Vores ferielejre var i udgangspunktet tænkt som et integrationsprojekt, men vi har de seneste år måttet sande, at antallet af almindelige danske familier, der ikke kan finde penge til at give deres børn en ferieoplevelse, er steget markant. Og selvom det fortsat er flygtningefamilierne, kriseramte kvinder og enlige forsørgere, der fylder mest på vores lejre, så er de almindelige familier begyndt at sætte sig på pladserne, siger udviklingskonsulent i Dansk Røde Kors Metin Cakmak.
Også hos ASF-Dansk Folkehjælp, der tidligere først og fremmest har hjulpet socialt udsatte enlige forsørgere på ferie med deres børn, har man bemærket de nye ansøgere:
– Vi ser en ny type familie blandt ansøgerne. Man kan kalde dem finanskrisefamilier, hvor mor eller far har mistet jobbet, og familien er kommet på overførselsindkomst. Det er ikke familier med misbrug eller andre tunge sociale problemstillinger, men helt almindelige familier, der ganske enkelt ikke kan få enderne til at mødes på det økonomiske grundlag, overførselsindkomst byder dem, siger generalsekretær Klaus Nørlem.
Det er ikke kun ferieudbyderne, der har bemærket en stigning i antallet af fattige børnefamilier. Red Barnet konkluderede tidligere sidste år, at 59.000 danske børn i en kortere eller længere periode af deres liv rammes af det, eksperterne kalder relativ fattigdom.
Senere samme år fastslog Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at godt 11.000 børn lever i den fattigdom år efter år og dermed må betegnes som længerevarende fattige. Erhvervsrådet kunne dengang regne sig frem til, at andelen af børn, der vokser op i familier, som er ramt af fattigdom i tre år eller mere, er vokset med hele 65 procent i løbet af den femårige periode – fra 2001-2006.
Tendensen afspejlede sig også i sidste års julehjælp, hvor flere organisationer måtte afvise at hjælpe, fordi ansøgertallet var for højt.
– Vi måtte fordoble vores julehjælp sidste år, men havde alligevel ikke regnet med at se en stigning, der bare mindede om det her til sommer. Til forskel fra julehjælp skal ansøgerne indstilles af de sociale myndigheder for at komme i betragtning til feriehjælp. Vi havde kalkuleret med en stigning på 25 procent, men står altså nu med en stigning på det dobbelte. Det er kommet bag på os og vidner om, at rigtig mange danske er ved at nå grænsen for, hvad de kan klare, siger Klaus Nørlem.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk