Med præsident Barack Obamas nye kandidat til USA's højesteret, Elena Kagan, vil domstolen for første gang være uden en protestant
Præsident Barack Obamas valg i går af Elena Kagan til sin kandidat til højesteret betyder, at landets øverste domstol for første gang i historien vil være uden en eneste repræsentant for USA?s dominerende trosretning, protestantismen. Elena Kagan er jøde, og hvis hun godkendes til embedet af Senatet, så vil den indflydelsesrige ni personer store domstol bestå af seks katolikker og tre jøder.
Det er en virkelighed, som ifølge eksperter ville have været vanskelig at forestille sig før 1950'erne, hvor amerikanerne begyndte at samles religiøst under det judeo-kristne banner mod kommunismen og ateismen. Den første katolik blev udnævnt til højesteret i 1836, mens den første jøde kom til i 1916, og dommernes religiøse baggrund var et centralt emne.
– I gamle dage ville det have været utænkeligt. Dette skulle forestille at være et protestantisk land, siger Stephen Prothero, der er professor i religion ved Boston University, til avisen Florida Times-Union.
Muligheden for religiøs ubalance i højesteret har været kendt i USA, siden den eneste tilbageværende protestant, den 90-årige dommer John Paul Stevens, i april bekendtgjorde, at han går på pension. Men amerikanerne synes at trække på skuldrene af spørgsmålet om dommernes religiøse baggrund.
– Det, som er interessant ved alt dette, er, hvor betydningsløst det har været, bemærker Susan Low Bloch, der er juraprofessor ved Georgetown University.
Det er da også usandsynligt, at evangelikale grupper vil klage over udviklingen. De er, som mange andre amerikanske interessegrupper, langt mere optagede af højesteretskandidaters juridiske filosofi og ståsted.
Og her har Elena Kagan både den fordel og den ulempe, at hun er den første højesteretskandidat i fire årtier, som ikke i forvejen er dommer, og derfor ingen kontroversielle domsafsigelser har bag sig. Den 50-årige højt ansete jurist, som bliver den yngste dommer i højesteret, har siden marts 2009 fungeret som regeringens sagfører i højesteretssager. Inden da var hun den første kvindelige dekan ved Harvard Law School, og i 1990'erne var hun rådgiver for præsident Bill Clinton.
Sammensætningen af USA?s højesteret er særdeles betydningsfuld, da dommerne udnævnes på livstid og ofte afgør stærkt principielle sager om eksempelvis abortret, våbenlovgivning og ytringsfrihed. Elena Kagan forventes at bevare den nuværende ideologiske balance i højesteret, hvor der er ligevægt mellem konservative og liberale og en enkelt "sving-stemme".
Men hun har kritikere i begge ender af det politiske spektrum. Konservative hæfter sig ved, at hun som dekan kortvarigt forbød militæret at hverve nye soldater på Harvards område med henvisning til, at forsvarets forbud mod åbent homoseksuelle ansatte krænker universitetets antidiskriminationspolitik. Den politiske venstrefløj er til gengæld skeptisk over for hendes støtte til en stærk statsmagt.
Elena Kagan kan komme til at skrive historie ved at blive del af den første højesteret med tre kvindelige dommere. Senatshøringerne, der går forud for hendes udnævnelse, finder sted til sommer.
nyholm@kristeligt-dagblad.dk