Sådan slipper jeg selvbebrejdelserne

Pust, støn. Pust, støn. Pust, støn. Puuhhhst. Støn. Pust. Støn.

Jeg arbejder på fjerde sal og ryger for meget.

Jeg arbejder nok også for meget. Og ser for meget tv. Og sover for lidt, går for sjældent ud med skraldeposen, bruger for mange penge på pjat, for lidt på godgørende formål og tænker for meget på regninger.

Jeg burde give blomster til konen noget oftere, ringe til mine forældre og bedsteforældre tiere. Og læse flere kloge bøger, færre blogs og tegneserier og skrive meget mere på den bog, jeg drømmer om.

Kender du følelsen?

Der er så meget. Galt med mig, dig, os alle. Hvis vi skal tro, hvad vi læser. Alligevel er jeg sådan set ret godt tilfreds.

Jeg er lykkeligt gift, sund og rask, har gode venner, godt job og meget at smile af. Det er om at huske på den slags, for vores dårlige sider kommer så let til at dominere pladsen i den lille, grå, forplumrede budding, vi kalder hjernen. Bare jeg nu havde ... Bare jeg nu kunne ... Ham der den nye er meget bedre end mig til ...

Shh!

Shh, plejer at jeg at sige til mig selv. Slip selvbebrejdelserne. Sluk bekymringsbombardementet. Tag en dyb indånding, fremtving et smil og husk: Det er ikke så slemt, og de små ting er slet ikke så vigtige.

Det er veldokumenteret, at jo mere, vi bekymrer os, desto dårligere fungerer vi socialt og kan udvikle hjerte-kar-sygdomme, angst eller få en depression. Og mennesker, der bekymrer sig meget, får mindre arbejde fra hånden, reagerer langsommere på udfordringer og er i det hele taget mindre glade end de, der bekymrer sig lidt og sjældent. Bekymringer og selvbebrejdelser er som en gyngestol. De holder os beskæftiget, men bringer os ingen vegne.