En menneskelig brandbil

Det var tilfældet, da en beruset far til en fireårig pige tilkaldte Falck, fordi moderen – ligeledes dybt beruset – var faldet ned ad trappen. Lægeambulancen kunne ikke få moderen med, og både politiet og Ruth Bäckström blev tilkaldt. Forældrene ville ikke give samtykke til, at deres datter blev anbragt uden for hjemmet. Ruth Bäckström måtte ringe til formanden for Børne- og Ungeudvalget for at få grønt lys til en tvangsfjernelse.

– Vi har en akutfamilie, som er ansat af kommunen. Den benytter vi til midlertidig pleje. Andre familier er såkaldte fastplejefamilier, og de har børnene i længere tid, forklarer Ruth Bäckström.

Sagen med det berusede forældrepar endte med, at faderen næste dag ringede dybt ulykkelig og brødebetynget, og barnet blev fire dage senere hjemgivet til forældrene.

En anden gang ringede politiet med en mistanke om seksuelt overgreb fra en mor og en stedfar på en 14-årig pige. Pigens kæreste havde hørt det fra pigen og havde meldt det til politiet.

– I den slags sager skal man passe på med ikke at dømme forældrene på forhånd. For tænk, hvis det ikke passer? Jeg har jo ingen beviser. På den anden side skal pigen ikke være derhjemme, før vi er sikre på, at hun ikke bliver misbrugt. Jeg ringede til forældrene og sagde, at pigen havde nogle vanskeligheder for tiden, og at hun ikke ville hjem til dem. Det var ikke let at få moderens og stedfaderens samtykke, men det lykkedes, og jeg kørte pigen til akutfamilien. Sagen blev næste dag overtaget af en sagsbehandler, og det endte med, at moderen og stedfaderen blev anholdt, og pigen fik psykologhjælp og bor i dag hos en plejefamilie, fortæller Ruth Bäckström.

Et nyfødt barn blev fundet i en park af nogle børn. Man fandt moderen, som havde født alene derhjemme og derefter lagt barnet fra sig. Hun gav samtykke til anbringelse af barnet.

Misbrugere, der føder, får som oftest tvangsanbragt deres barn. For nylig flygtede et par til Bornholm med deres nyfødte dreng. De blev senere fundet, og drengen blev anbragt.

En psykisk syg mor blev fundet i noget buskads sammen med sin otte måneder gamle dreng. De blev indlagt. Barnet fejlede ikke noget. Moderen ville ikke give samtykke til anbringelse af barnet og havde intet netværk. Drengen endte på døgninstitution.

Et forældrepar til en teenagedatter ringede og sagde, at de havde pakket pigens kuffert, og at hun stod klar til afhentning på gaden. De havde simpelthen smidt hende ud. Ruth Bäckström fandt en veninde, som hun kunne blive hos om natten, og næste dag overtog sagsbehandleren.

– Det er dybt, dybt tragiske historier, jeg støder på, og efter sådan en vagtuge er jeg godt brugt. Jeg har været forstående, jeg har været ked af det, og jeg har fået en klump i maven. Men jeg er ikke skidt tilpas, når jeg har fri. Ellers kunne jeg ikke lave socialt arbejde. Jeg ved, at det batter, hvad jeg gør. De børn og unge, jeg hjælper, har jo ikke andre, siger Ruth Bäckström.

En del af hendes arbejde består i at være bisidder ved afhøringer af børn under 18 år hos politiet. De har for eksempel begået tyveri, hærværk, vold eller andre kriminelle handlinger.

Når hun kommer hjem fra et udkald, udfører hun en mental øvelse for at tømme hovedet for tanker. Hun skriver sine rapporter omgående og får omsat skænderier og voldsomme hændelser til skrift. På den måde får hun arbejdet det ud af kroppen.

– Den største udfordring i jobbet er at opføre sig ordentligt. Tale pænt til folk, så de føler sig anerkendt og godt behandlet. Forældre kan også være magtesløse og have brug for hjælp, og faktisk siger alle dem, jeg har talt med, pænt farvel og tak for hjælpen. Deri ligger megen anerkendelse, og det giver mig mod og lyst til at fortsætte.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk