Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen En menneskelig brandbil til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En menneskelig brandbil

Socialrådgiver Ruth Bäckstrøm rykker ud døgnet rundt, når familier går i opløsning, og børn er truede. For efterfølgende at ryste de tunge sager af sig skriver hun straks rapport og får dermed bearbejdet episoden. --

- Sonny Munk Carlsen/Scanpix.

Fakta

Hvad livet lærte mig

Vi lever i en ungdomsfikseret tid, hvor erfaring ikke anerkendes. Ikke desto mindre er det levede...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Psykisk sygdom, beruselse, incest, ensomhed, skænderier. Livets skyggesider fylder meget i socialrådgiver Ruth Bäckströms arbejde. Alligevel finder hun sit job berigende og meningsfuldt

Når socialrådgiver Ruth Bäckström har rådighedsvagt i Børn-og Ungevagten i Odense Kommune, sidder hun klar med åben mobiltelefon og køreklar bil døgnet rundt fra fredag klokken 13 til den følgende fredag klokken 08.

– Jeg ved aldrig, hvad der er i den anden ende, når mobilen ringer, og jeg skal være klar til at rykke ud døgnet rundt – også klokken tre om natten, siger hun.

For eksempel ringede en enlig mor lillejuleaften og sagde, at hun var ude af stand til at tage sig af sin treårige datter. Ruth Bäckström kørte ud til hende og blev med det samme klar over, at noget var rivende galt. Alle døre og vinduer stod pivåbne, og høj musik strømmede ud. Moderen var psykisk syg og umulig at få kontakt med. Hun ville ikke afgive barnet til faderen. Ruth Bäckström fik fat i mormoderen over telefonen. I mellemtiden truede moderen med at tage livet af sig selv og af pigen. Ruth Bäckström fik tilkaldt politiet. Hun søgte at berolige moderen, og da politiet kom, blev mor og datter kørt ud til mormoderen. Kort efter ringede mormoderen og bad om, at hendes datter blev flyttet, for hun kunne ikke magte situationen. Moderen blev indlagt, og den lille pige blev hos mormoderen. I dag er pigens samvær med moderen overvåget.

Anbringelser af børn uden for hjemmet sker som regel med forældrenes samtykke.

Annonce
– Kunsten er at skabe en anerkendende samtale med forældrene. At appellere til deres omsorg for barnet. At få dem til at indse, at det er bedre, at barnet bliver anbragt uden for hjemmet midlertidigt. I ganske få tilfælde lykkes det ikke, og så må vi lave en akut, tvangsmæssig anbringelse, hvis vi vurderer, at barnet lider overlast, siger Ruth Bäckström.

Det var tilfældet, da en beruset far til en fireårig pige tilkaldte Falck, fordi moderen – ligeledes dybt beruset – var faldet ned ad trappen. Lægeambulancen kunne ikke få moderen med, og både politiet og Ruth Bäckström blev tilkaldt. Forældrene ville ikke give samtykke til, at deres datter blev anbragt uden for hjemmet. Ruth Bäckström måtte ringe til formanden for Børne- og Ungeudvalget for at få grønt lys til en tvangsfjernelse.

– Vi har en akutfamilie, som er ansat af kommunen. Den benytter vi til midlertidig pleje. Andre familier er såkaldte fastplejefamilier, og de har børnene i længere tid, forklarer Ruth Bäckström.

Sagen med det berusede forældrepar endte med, at faderen næste dag ringede dybt ulykkelig og brødebetynget, og barnet blev fire dage senere hjemgivet til forældrene.

En anden gang ringede politiet med en mistanke om seksuelt overgreb fra en mor og en stedfar på en 14-årig pige. Pigens kæreste havde hørt det fra pigen og havde meldt det til politiet.

– I den slags sager skal man passe på med ikke at dømme forældrene på forhånd. For tænk, hvis det ikke passer? Jeg har jo ingen beviser. På den anden side skal pigen ikke være derhjemme, før vi er sikre på, at hun ikke bliver misbrugt. Jeg ringede til forældrene og sagde, at pigen havde nogle vanskeligheder for tiden, og at hun ikke ville hjem til dem. Det var ikke let at få moderens og stedfaderens samtykke, men det lykkedes, og jeg kørte pigen til akutfamilien. Sagen blev næste dag overtaget af en sagsbehandler, og det endte med, at moderen og stedfaderen blev anholdt, og pigen fik psykologhjælp og bor i dag hos en plejefamilie, fortæller Ruth Bäckström.

Et nyfødt barn blev fundet i en park af nogle børn. Man fandt moderen, som havde født alene derhjemme og derefter lagt barnet fra sig. Hun gav samtykke til anbringelse af barnet.

Misbrugere, der føder, får som oftest tvangsanbragt deres barn. For nylig flygtede et par til Bornholm med deres nyfødte dreng. De blev senere fundet, og drengen blev anbragt.

En psykisk syg mor blev fundet i noget buskads sammen med sin otte måneder gamle dreng. De blev indlagt. Barnet fejlede ikke noget. Moderen ville ikke give samtykke til anbringelse af barnet og havde intet netværk. Drengen endte på døgninstitution.

Et forældrepar til en teenagedatter ringede og sagde, at de havde pakket pigens kuffert, og at hun stod klar til afhentning på gaden. De havde simpelthen smidt hende ud. Ruth Bäckström fandt en veninde, som hun kunne blive hos om natten, og næste dag overtog sagsbehandleren.

– Det er dybt, dybt tragiske historier, jeg støder på, og efter sådan en vagtuge er jeg godt brugt. Jeg har været forstående, jeg har været ked af det, og jeg har fået en klump i maven. Men jeg er ikke skidt tilpas, når jeg har fri. Ellers kunne jeg ikke lave socialt arbejde. Jeg ved, at det batter, hvad jeg gør. De børn og unge, jeg hjælper, har jo ikke andre, siger Ruth Bäckström.

En del af hendes arbejde består i at være bisidder ved afhøringer af børn under 18 år hos politiet. De har for eksempel begået tyveri, hærværk, vold eller andre kriminelle handlinger.

Når hun kommer hjem fra et udkald, udfører hun en mental øvelse for at tømme hovedet for tanker. Hun skriver sine rapporter omgående og får omsat skænderier og voldsomme hændelser til skrift. På den måde får hun arbejdet det ud af kroppen.

– Den største udfordring i jobbet er at opføre sig ordentligt. Tale pænt til folk, så de føler sig anerkendt og godt behandlet. Forældre kan også være magtesløse og have brug for hjælp, og faktisk siger alle dem, jeg har talt med, pænt farvel og tak for hjælpen. Deri ligger megen anerkendelse, og det giver mig mod og lyst til at fortsætte.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​