Kirkedagene har været en farverig historie fra himmelfartsgudstjenesten på Viborg fodboldstadion til U2-gudstjenesten i domkirken.
Ingen tunge, truende skyer kunne holde de 15. Danske Kirkedage på jorden, og med himmelfart blev den største kirkelige festival i Danmark i går blev sunget, bedt og prædiket i luften af omkring 3000 frysende, men forventningsfulde deltagere på Viborg fodboldstadions lægter. En af de største tværkirkelige gudstjenester på dansk jord.
Jesus i sin himmel holdt hånden over det fælleskirkelige folk og regnen tilbage, så børn, unge og gamle fra folkekirken, frikirker og den katolske kirke kunne fejre, at ind imellem er der noget, danske kristne kan mødes og blive enige om, nemlig Danske Kirkedage.
Spejdede man efter kirkedagens protektor, kronprins Frederik, gjorde man det forgæves, for han var der ikke. Det var katolske Ella Gerrickens fra København. Hun var meget glad for gudstjenesten.
– Jeg synes, den var flot tilrettelagt og rigtig inspirerende at overvære. Danseindslaget kunne jeg især godt lide. Og så var jeg helt enig i prædikens budskab, om at vi skal tage os af hinanden, alle sammen, ikke bare kristne, sagde hun.
Et par minutter over fire, lidt forsinket fordi de sidste busser med de mange deltagere fra Viborgs Stifts sogne lige skulle ankomme, gik processionen ind på den grønne plæne med store, hvide kors: To katolske lægfolk i spidsen med gudstjenestens fakler, så Viborgs biskop Karsten Nissen, Nemuel Babba, nigeriansk biskop, sognepræst Poul Erik Knudsen, kirkedagens formand, og prædikant, sognepræst Anna Røndal Kjeldsen og Mie Johanson fra Dansk Oase, som bar Bibelen.