Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den spirituelle mc-præst til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den spirituelle mc-præst

Kommenter Hold mig opdateret

På Danske Kirkedage i Viborg holdes der for første gang biker-gudstjeneste, og det er den lokale sognepræst Birgitte Thun, som skal sørge for, at interessen for de tunge maskiner og Guds ord går op i en højere enhed

Sognepræst i Søndermarkskirken i Viborg Birgitte Thun har normalt flittigt brugt sine to fødder for eksempel på pilgrimsvandring til Nidarosdomen i Norge, men inden for det seneste år har transportformen fået et par kraftige oktaner i form af en Yamaha 600 mc.

Selvom det – foreløbig – er hendes mand, journalist Flemming Stentoft, som sidder i cockpittet, så er det alligevel naturligt at vælge Birgitte Thun til som præst at stå i spidsen for den første biker-gudstjeneste, der holdes på Danske Kirkedage. Yamaha'en er ikke kun en forbigående dille, for Birgitte Thun har anskaffet sig hele det udstyr, der hører med, når man kører mc, og det gør hun hver tirsdag aften i sæsonen sammen med et par hundrede andre motorcykelentusiaster, rundt på landevejene omkring Viborg.

– I kirkedagenes gudstjenesteudvalg havde vi en idéudveksling om, hvilke gudstjenester vi skulle satse på, ud fra mottoet "Himmel og jord i bevægelse". Bevægelse har jo noget med hjul at gøre, og derfra er der ikke langt til den første bikergudstjeneste på kirkedagene, siger Birgitte Thun, som på det tidspunkt netop havde indledt sin nye motorinteresse.

Annonce
Et tysk ægtepar, Walther og Andrea Kaschura, var for et par år siden flyttet til Søndermarkskirkens sogn, hvor de nedsatte sig som bydelens slagtere. De havde den kirkelige tradition med sig og gik til Søndermarkskirkens gudstjenester. Da så præsten fik en motorcykel, kunne de fortælle, at i Tyskland er bikergudstjenester noget, der samler i tusindvis til de såkaldte MOGO-arrangementer – MOtorradGOttesdienst (motorcykelgudstjenester).

Birgitte Thun er præget af lyst til initiativ og nye aktiviteter, og hun synes, det er sjovest selv at bestemme fart og retning – hvilket hun også godt kan se gælder på en motorcykel. Som sognepræst, og det vil i Søndermarkskirkens sogn sige 6000 mennesker, er hun optaget af at nå ud til flere på nye måder, både i dagligdagen og på søndage. Kirken er fyldt med forskelligartede aktiviteter ugen igennem for alle aldersklasser.

Den spirituelle side af kristendommen har især optaget Birgitte Thun, og det er gennem årene blevet til gentagne besøg i det tværkirkelige fællesskab i Taizé i Frankrig. Det er hende, der har ansvaret, når Viborg Domkirke holder sine månedlige Taizé-gudstjenester. I undervisningen af konfirmander bruger hun gerne den svenske biskop Martin Lönnebos kristuskrans, som kirken giver i konfirmationsgave.

Birgitte Thun er uddannet teolog på Aarhus Universitet i 1997 og blev året efter konstitueret sognepræst i Munkebjerg Kirke i Odense. Herfra har hun uden tvivl hentet en masse inspiration til det aktivistiske kirkeliv, hun står for. Hun skrev på universitetet opgave om kvinder i Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger, som senere også blev til en interesse for Nordisk Økumenisk Kvindekomite og deltagelse i en international kvindekonference i Sydafrika.

Når bikergudstjenesten er forbi kører deltagerne en længere tur, som ender i Søndermarkskirken til kirkekaffe og varme pølser, som åbenbart er en fast bestanddel af mc-miljøet. Men ellers er kirken, der er en vejkirke med lang åbningstid, vant til anderledes stilfærdige gæster, når pilgrimme fra den nærliggende Hærvej ringer for at komme forbi til en gudstjeneste, som Birgitte Thun aldrig siger nej til. Af samme grund fik kirken sidste år det imponerende 10 meter lange Hærvejstæppe med rækkevis af historiske skildringer, broderet af kvinder i Mejlbygruppen gennem fem år.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​