Afrikanske indvandrere har de seneste år søgt mod Europa og er nu også nået til Danmark, hvor man på herberg og varmestuer mærker udviklingen på nærmeste hold.
- Tony Vece /Scanpix
Kirstine Dalsgaard Larsen |
15. maj 2010
Den afrikanske indvandring til Europa kan nu mærkes i Danmark, hvor herberg melder om et stigende antal især vestafrikanske brugere
Historien om afrikanske indvandrere og bådflygtninge, der endda nogle gange drukner i jagten på den europæiske lykke, er hverken ny eller ukendt. Sydeuropæiske lande som Spanien, Malta, Italien og Grækenland har i flere år oplevet en stor tilstrømning af afrikanske indvandrere, enten illegale eller som asylansøgere. Men nu begynder man at se tegn på, at de rykker nordpå.
Kirkens Korshær driver flere varmestuer og herberg over hele landet, og især i Københavnsområdet har man det seneste år oplevet en stor stigning i antallet af afrikanske brugere.
Hos varmestuen Fedtekælderen på Christianshavn kommer der mellem 40 og 50 afrikanere dagligt, og de udgør lidt under halvdelen af brugerne.
– De har ingen rettigheder i Danmark og kan ikke benytte sig af de kommunale tilbud. Derfor kommer det til at ligge på de frivillige organisationernes bord, siger Sharon Parker, leder af Fedtekælderen.
Selvom afrikanerne fylder godt i varmestuen, er det ikke en gruppe, personalet har stor kontakt eller kendskab til.
– Nogle af dem er måske udokumenterede migranter og er derfor mere sky og anonyme. Det betyder, at det for os er utydeligt, hvad deres præcise baggrund er, siger Sharon Parker.
Årsagen til den nye brugergruppe skal findes i de sydeuropæiske landes indsats mod den afrikanske indvandring og i EU's asylsystem.
Italien oplevede eksempelvis en stigning i antallet af asylansøgere fra 1874 i 1997 til 14.053 i 2007, hvor afrikanske statsborgere fra blandt andre Eritrea og Nigeria udgjorde den største andel.
De tal dækker dog kun over de indvandrere, der gav sig til kende og søgte asyl, og situationen er den samme i andre sydeuropæiske lande. Derfor laver man eksempelvis i Spanien razziaer og bruger private firmaer til at opstøve de illegale indvandrere, fortæller projektforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Thomas Gammeltoft-Hansen.
– Man gør meget for at begrænse indvandringen i Sydeuropa, og det kan betyde et øget pres på de immigranter, der allerede befinder sig i landene, og derfor rejser de videre, siger han.
I 2009 blev der af Frontex, en EU-instans, der skal vogte de europæiske grænser, registreret i alt 106.200 illegale indvandrere i EU og Schengen-landene, hvoraf en stor andel kom fra Afrika. Det er et fald på cirka en tredjedel i forhold til 2008, men som Thomas Gammeltoft-Hansen påpeger, viser de tal kun, hvem man fanger, og ikke hvor mange, der slipper igennem.
Ingen ved, hvor mange der opholder sig illegalt i Europa, men der gættes på alt fra tre til otte millioner, forklarer han.
Mange af de afrikanere, der opholder sig i Danmark, ville være berettigede til asyl, men søger alligevel ikke, vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen.
Og det skyldes EU-regler, der betyder, at asyl skal rettes til det EU-land, man først kom til, hvilket typisk betyder de sydeuropæiske, der ligger tættere på Afrika og har strammere regler.
– Asylsystemet er meget forskelligt fra land til land, og derfor vælger mange ikke at søge asyl og ender måske som uregistrerede hjemløse, siger han.
dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad