Laura Elisabeth Schnabel |
1. juni 2006
ADSKILT: Skolerne i Mostar er delt i kristne og muslimske skoler. Det er kun byens gymnasium, der samler eleverne under samme tag, men eleverne går alligevel ind i hver deres klasseværelse, når det ringer til time
Cementen smuldrer omkring skudhullerne i gymnasiets vægge. De tusindvis af huller fra projektiler og granatnedslag er ved at være gamle. Men minderne om konflikten mellem serbere, kroater og muslimer, der varede i 42 måneder og kom til at koste Bosnien-Hercegovina 250.000 menneskers liv, lever stadig.
Gymnasiet ligger klos op ad krigens gamle frontlinje – på den kristne side af byen. Alligevel går der også muslimske elever her. Og det er usædvanligt. Det er nemlig det eneste sted, hvor både muslimer og kristne følger undervisning under samme tag. Alle andre skoler i Mostar har siden krigen været opdelt i skoler for kristne og muslimer.
Men selvom eleverne hver morgen går ind ad gymnasiets port som en samlet flok unge, så deler de fleste sig efter deres religion, når undervisninger begynder. Der er nemlig både en kroatisk og en bosnisk skoleplan på gymnasiet.
Et foto på væggen vidner om, at opdelingen ikke altid har været virkeligheden. Billedet viser gymnasiet uden skud- og granathuller og fortæller om en tid, før krigen begyndte i 1992, hvor klasseværelserne var fyldt med elever på tværs af religionerne. Rektoren for gymnasiet ser dog ikke et problem i, at billedet har ændret sig, og at skolen i dag har to undervisningsprogrammer. Hun siger, at børnene frit kan bestemme, om de vil følge undervisningen på bosnisk eller kroatisk.
– Eleverne vælger hvert år, om de vil følge den bosniske eller den kroatiske skoleplan. 30 procent af dem, der følger den kroatiske undervisning, er bosniakker, enten fordi de kommer fra en familie med blandet ægteskab, eller fordi de syntes, undervisningen er bedre, siger rektor Ankica Covic.
Hun fortæller, at undervisningsplanerne er klippet til, så der ikke er noget i den kroatiske undervisning, der fornærmer bosniske elever og omvendt. Krigens historie er nemlig forskellig alt afhængig af, hvem man spørger.
Det er første år, hvor gymnasieeleverne er samlet i en bygning. Selvom meget af undervisningen stadig er opdelt, så understreger Ankica Covic, at skolen har et fælles skoleråd, og eleverne uden for skoletid er samlet til forskellige aktiviteter som sport og astronomi.
Rektoren nærer håb til en tredje, international undervisningsplan, der træder i kraft fra september, hvor der kommer et hold lærere fra udlandet, som skal være med til at starte en ny undervisningsform på engelsk.
– Jeg har et positivt billede af fremtidens gymnasium. Det internationale program kan måske være med til at skabe reformer på landsplan, så de religiøse opdelinger med tiden forsvinder, siger Ankica Covic.
To gader fra gymnasiet ligger den ene af byens to tekniske skoler. Den ligger også ved frontlinjen – men på den muslimske side. Godt en tredjedel af bygningerne i den gamle frontlinje står stadig som ramponerede forladte spøgelseshuse. På skolen går der ingen kristne elever. Og det er egentlig underligt, synes en af skolens elever, Lamija Tipura.
– Jeg ved ikke, hvorfor man ikke blander de muslimske og kristne elever. Jeg kender nogen fra den anden side. De er jo ligesom os, siger hun.
Det er skoles direktør, Jasminka Sunje, enig i. Hun peger på, at politikerne er en stopklods for den fælles undervisning.
– Vi er nødt til at være sammen, for vi bor sammen i én by. Jeg kan ikke se grunden til, at det er opdelt i skoler for bosniakker og kroater, for vi kan jo se, at børnene er ligeglade, siger Jasminka Sunje og fortsætter:
– Det er kun 10 procent af undervisningen som modersmålsundervisning og historie, hvor vi er nødt til at dele eleverne op, fordi vi ikke kan enes om indholdet af undervisningen. I engelsk, matematik, fysik og andre fag burde vi være samlet. Men det er politikernes interesse at dele skolerne. Der sidder politikere fra hver deres religion, som ikke kan blive enige om en fælles skoleplan.
Hun siger, at det i princippet ligger eleverne frit for at gå i en anden skole. Men på grund af de to skoleplaner er der ingen, der gør det. Og konsekvensen af en forfejlet skolepolitik kan komme til at betyde, at børn og unge ligesom de voksne opdeles i os og dem, mener hun.
Skoledirektøren på den tekniske skole ser gymnasiet som et skridt på vejen til at få integrerede skoler.
– Jeg håber, at der kommer til at ske en ændring i politikernes hoved, så de kan se, at det ikke går sådan her, siger Jasminka Sunje.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad