Titos samlende kraft opløste Jugoslavien

Selvom forholdet til Sovjetunionen forblev køligt i mange år, kom det aldrig til attentater eller krig. Dog tilbød marskallen i 1968 sin militære støtte til Tjekkoslovakiet, da landet blev invaderet af Den Røde Hær, men i stedet for østeuropæisk solidaritet fandt han venner i Vesten. Også blandt lande i Afrika, Asien og Sydamerika fik han opbakning til De Alliancefrie Landes Bevægelse (NAM), og det var disse venskaber på tværs af ideologier og grænser, som afspejledes så stærkt ved hans begravelse.

Hans storhed var dog ikke så udtalt i hjemlandet som i resten af verden. Som årene gik, og manglen på demokratiske reformer blev åbenlys i det jugoslaviske samfund, begyndte flere og flere grupper i landene at stille sig i opposition til hans styre. I starten blev politiske fjender interneret på øen Goli Otok ud for Kroatiens kyst, men som årene gik, blev Titos nu socialistiske system mere frit. Ikke alle var dog tilfredse, især ikke de nationalister, der så Titos regime som en hindring for landenes selvstændighedsønsker, siger professor Marko Attila Hoare fra Kingston University i England.

– Tito var mest afholdt i Bosnien-Hercegovina, for han var den første, som anerkendte landet som en selvstændig stat. Men i Serbien, Kroatien og Slovenien havde han mange fjender. Landene følte ikke, at de fik nok indflydelse i Den Jugoslaviske Republik i forhold til deres størrelse. Efter hans død fik disse nationalistiske følelser frit spil.

En anden ting, der efter hans død ikke længere kunne styres, var Jugoslaviens voksende udlandsgæld. Tito havde for at holde jugoslaverne i ro bedret levestandarden ved at optage store lån i Vesten. Men i begyndelsen af 1980'erne skulle de betales tilbage, og inflation og fattigdom ramte landet. Som så mange gange tidligere i verdenshistorien var dette medvirkende til at yde støtte til nationalister som serbiske Slobodan Milosovic, forklarer Marko Attila Hoare, og han brugte opbakningen til at kræve mere serbisk indflydelse i Jugoslavien.

Resten er historie. For som landene i stigende grad blev polariseret op igennem 1980'erne, gik der kun 10 år efter Titos død, før hans samlende kraft var forduftet, og de seks tidligere forbundsfæller udkæmpede en brutal borgerkrig.

historie@kristeligt-dagblad.dk