Danske Kirkedage har fundet sin form med en variation, bredde og fantasifuldhed i de kalaidoskopiske og folkelige oplevelser, som kirkeligt engagerede danskere kan forbinde sig selv og deres liv med. Kirkedagene i Viborg tog i weekenden skridtet ind i fremtiden, hvor endnu flere velbesøgte kirkedage venter. Omkring 4000 deltagere kan ikke tage fejl.
SE OGSÅ: Billedserie fra Danske KirkedageAt invitere 20 danske muslimer til dialog med danske kirkefolk midt under kirkefesten er ikke helt sædvanligt og udfordrer og glæder en stor del af det danske kirkefolk. Når man lægger det sammen med klare hits som Sigurd Barretts bibelhistorieshow og en spektakulær rockgudstjeneste, som tog alle kegler, og en stribe af mindre workshops med tidens nyeste strømninger inden for den kristne spiritualitet, sidder arrangørerne af Danske Kirkedage i dag med en succes.
TEMA: Danske Kirkedage 2010 - med reportager, billeder og baggrund
Med et anslået tal på 4000 deltagere bliver Danske Kirkedage i Viborg, som sluttede i går med en stor gudstjeneste efter fire dages fælleskirkeligt samvær, de største, siden kirkedagsbevægelsen lagde ud i Haslev i 1971. Aldrig har så mange baptister, lutheranere, metodister, katolikker og apostolere mødtes for at markere deres fælles kristentro på dansk grund.
Kirkedagene i Roskilde for seks år siden var tæt på at lægge hele kirkedagstanken i graven og slukke og lukke med en historisk lav tilslutning. For tre år siden viste Haderslev Stift vejen med nye, mere festivalbetonede kirkedage, som var meget bredere, mere folkelige og med større vægt på tidens spirituelle søgen.
– Vi har taget ved lære af erfaringerne fra kirkedagene i Haderslev og bygget videre på dem, siger formand for Danske Kirkedage i Viborg, sognepræst Poul Erik Knudsen.
– Jeg tror, at kirkedagene denne gang har inspireret mange til at komme og møde det, de kender, men også det, de ikke kender, siger han.
– Vi er selvfølgelig tilfredse med resultatet og også stolte. Med så mange mennesker lurede faren nemlig for, at vores faciliteter ikke kunne bære det, og det hele kollapsede. Men det holdt, siger Poul Erik Knudsen, som afslører, at det undervejs i planlægningen er blevet til et par søvnløse nætter med henblik på kirkedagenes fremtid, men nu ser traditionen ud til at være reddet de næste mange år.
– Jeg tror, at mange mennesker lige fra det fra grundtvigske til det frikirkelige har fundet, at der i programmet er så mange muligheder på så bredt et felt, at det er muligt at træde ind i noget, som man personligt holder af, siger han.
Det kunne se ud, som om kirkedagene i Viborg har gjort alt det rigtige.
– Hvis der er en udfordring stadigvæk, og det er der, så er det at fastholde og synliggøre, at kirkedagene er fælleskirkelige og økumeniske og også udbygge dét. Jeg er selv folkekirkemand, men jeg synes, at der var for meget folkekirkelighed på kirkedagene og en mangel på repræsentanter for frikirker og den katolske kirke, især i de store paneldebatter, som kom til at dreje sig alt for meget kun om folkekirken, siger Poul Erik Knudsen.
Domprovst Anders Gadegaard er formand for Danske Kirkers Råd, som Danske Kirkedage hører under.
– Ved to-tre af de helt store paneldebatter medvirkede kun repræsentanter for folkekirken, og det var en fejl, som vi også har noteret i vores evaluering. Vi ville gøre det bedre end i Haderslev med hensyn til frikirkernes og den katolske kirkes repræsentation i programmet, men det har ikke været nok. Jeg synes, at frikirker og den katolske kirke er fint repræsenteret i de mange workshops, men ikke i de store debatter. At det er blevet så folkekirketungt har ikke været tanken, siger Anders Gadegaard som også kunne tænke sig, at kirkedagene næste gang i Aalborg Stift bliver mere nationalt fokuseret i stedet for alene at koncentrere arbejdskraften fra kirkerne og de fleste deltagerne i et enkelt, folkekirkeligt stift.
vincents@kristeligt-dagblad.dk