Biskop Hvas’ rummelighed er selektiv

Biskoppens begrundelse var, at Snedsted-præstens forkyndelse var en klar kategorisk og uforbeholden bestridelse af det evangelisk-lutherske dåbssyn. Om denne sag var så klar, som biskoppen giver udtryk for (og endda er parat til at sætte kjole og krave og medlemskab ind på) skal jeg lade være usagt.

Men det klinger uvægerligt hult, når biskoppen samtidig med at påberåbe sig ansvar, tilsynspligt og den evangelisk-lutherske lære i samme interview to spalter længere henne forsvarer Kaj Mogensens vranglære og tilmed udtaler: "En teoretisering om, at nogen går fortabt, er ugudelig efter min opfattelse." Når biskoppen siger sådan, skylder han at fortælle, hvad der efter hans definition skal understreges, og hvad der skal overstreges i den evangelisk-lutherske lære, i bekendelsesskrifterne og i Skriften selv.

Man kan ikke både blæse og have mel i munden. For hvis nogen fornægter dele af disse, er det biskoppen selv. Og på det grundlag var det mere respektfuldt, om biskoppen ærligt havde erkendt dette og aflagt sin krave og kjole og dannet en kirke efter sin egen opfattelse. Hvad er det ellers for et hykleri?

Man må undre sig, når der i den samme artikel står om Lodberg Hvas, at rummeligheden velsagtens er et ord, som passer meget godt på den afgående biskop, der blandt andet er gået foran for homoseksuelles rettigheder.

Jo, på nogle punkter har rummeligheden været meget stor, men så sandelig ikke på andre.

Når dette er sagt og skrevet, betyder det ikke, at ikke også jeg ved, hvor svær den tanke er, og hvor svært det er at skulle tage med i forkyndelsen, at også fortabelsen bliver nævnt af Jesus og i Bibelen som en mulighed for udgangen af livet her.

Men at undlade det og endda fornægte, ja, ligefrem nedgøre dem, der i troskab mod bibel, bekendelse og salmebog ikke tør andet, det er dog en trist afskedssalut.

Henri Alex Jensen,
indremissionær og tidligere medlem af Indre Missions hovedbestyrelse,
Bergensvej 29, Silkeborg