Fælles undervisning om fem år

Siden krigen sluttede i 1995 har skolerne i Mostar været delt i skoler for kristne og muslimske elever. Men hvorfor er skolerne stadig opdelt? Det spørgsmål har vi stillet Niksa Matijic, viceundervisningsminister med ansvaret for skolerne i Hercegovina-Neretva Amt.

– I Bosnien-Hercegovina er der tre undervisningsplaner, som foreligger på de tre sprog bosnisk, serbisk og kroatisk. Alt det er bestemt af nationale grundlove og tilsvarende regler i landet. De problemer, vi har i Mostar, findes ikke i andre homogene områder i Bosnien, hvor der kun er ét folk med én religion. Vi har før i tiden boet i ét land og skjult de sproglige forskelle. At løse en ligning siger man for eksempel på forskellige måder på de tre sprog, og derfor er der brug for en opdeling af skolerne. Menneskerettighedskonventionen siger også, at ethvert folk har ret til at modtage undervisning på sit eget sprog. Derfor er det logisk, at skolerne yder undervisning på hvert deres sprog.

Hvad er konsekvenserne, hvis I bliver ved med at opdele skolerne efter religion?

– Eleverne skal kunne gå i egne skoler uden at opleve et unødvendigt pres fra anden side. Men at man stadig taler om Mostar som en by delt i to skaber problemer. Det skaber praktiske problemer, hvis et barn fra den ene side går i skole på den anden side og omvendt. Statistisk set er der 20 procent bosniakker, både lærere og elever, i de katolske skoler, men kun fem procent af eleverne og lærerne på den bosniakiske side er katolske.