Iran smiler igen efter atomaftale med Tyrkiet

Skeptikerne er meget mere varsomme med at uddele roser til det Iran, der gennem seks år bevidst har trukket samtaler med EU-lande i langdrag for at vinde tid til at udvikle atomprojektet. For dem er aftalen med Tyrkiet ikke andet end endnu en omgang i de drøje og løgnagtige forhandlinger, der i sidste ende skal give Irans styre atomtrumfen på hånden. Indtil videre har således både Storbritannien, Rusland og Frankrig udtrykt en vis forbeholdenhed over for aftalen mellem Iran og Tyrkiet.

For det første virker det underligt, at Iran nu accepterer et forslag, der næsten er identisk med det forslag, EU-lande fremlagde for et helt år siden. Svaret på hvorfor-først-nu-spørgsmålet er, at Iran dengang ikke havde udsigt til en fjerde runde af sanktioner og derfor ikke følte sig presset nok til at indgå en aftale med de europæiske lande. Iran håber, at den nuværende aftale med Tyrkiet vil få en række lande som Kina og Rusland til at modsætte sig nye sanktioner mod præstestyret og samtidig give USA fornyet håb om, at det er muligt at nå endnu længere i dialogen.

Men skeptikerne spørger også, hvor meget uran Iran har nået at berige til sig selv i løbet af de seneste 12 måneder, siden det europæiske forslag om at opbevare 1200 kilo uran. Måske har Iran tre gange så mange kilo uran. Måske ti gange så mange. I det tilfælde er det ikke noget problem for Iran at sende 1200 kilo til Tyrkiet. Tværtimod.

Hele verdens opmærksomhed vil automatisk lade sig flytte fra de iranske centrifuger til opbevaringen af de 1200 kilo i Tyrkiet. På den måde har Iran udsigt til at kunne fortsætte sin hemmelige berigelse af uran, samtidig med at truslen om sanktioner bliver mindre.

allan@kristeligt-dagblad.dk