Ideologi er ikke noget bras

Tilsvarende har Helle Thorning-Schmidt (S) udtalt, at den centrale politiske modsætning går "mellem dem, der vil have et stærkt fællesskab og et samfund med en stor sammenhængskraft, og dem, som ikke ønsker et stærkt fællesskab, og som er ligeglade med sammenhængskraften." Hvem vil erklære, at de ikke ønsker et stærkt fællesskab, og at de er ligeglade med sammenhængskraften? Anders Fogh Rasmussen (V) talte i al fald som statsminister ofte om sammenhængskraft.

Uklarheden om Socialdemokraternes fundamentale identitet kom til udtryk, da dagbladet Politiken spurgte tre socialdemokratiske folketingsmedlemmer, om de kaldte sig socialister. Sophie Hæstorp Andersen kaldte sig i lighed med Helle Thorning-Schmidt demokratisk socialist – uden at definere socialisme. Christine Antorini svarede nej – uden at definere socialisme. Den tidligere partileder Mogens Lykketoft svarede, at han ikke var det, hvis socialisme var, at fællesskabet – "samfundet" og lønmodtagerne i en eller anden form – overtog ejendomsretten til produktionsmidlerne. Men ja, hvis socialisme er et højtudviklet demokrati, en høj grad af social harmoni, udligning af forskelle og social tryghed. Ejendomsretten må også godt være spredt ud til mange (anmærkning: Det bekender også borgerlige partier sig til). Og så skal der være en stærk offentlig sektor, og der skal lægges spilleregler for kapitalen.

Lykketofts løst skitserede socialismebegreb er ikke arbejderbevægelsens oprindelige socialismebegreb, og det lapper godt ind over borgerlig tænkning. Men det er dog alligevel det mest præcise svar blandt de her nævnte eksempler.

Her skal ikke tages stilling for eller imod en bestemt ideologi. Meningen er at illustrere, at partier, som vil lede vores land, underligt nok ikke har helt let ved i enighed at redegøre for, hvad deres ideologiske grundlag er, og ikke mindst for, hvad der grundlæggende skiller deres anskuelser fra andres. Partierne bruger så stor en del af deres kræfter på markedsføring og taktik, at der ikke er plads til den langsigtede teoretiske afklaring.

Winston Churchill var politiker, længe før politikere hele tiden nervøst fulgte opinionsmålingerne og testede alt på fokusgrupper. Han svarede engang, da han blev rådet til at holde sine ører ved jorden: "Den britiske nation vil få meget svært ved at se op til ledere, de finder i denne stilling". Danske politikere skulle lægge mærke til det svar.

Tim Knudsen er ansat på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet