Ifølge sekretariatschef Stig Torp Henriksen fra Flygtningenævnet skyldes det, at nævnet i 2008-2009 genoptog en række sager om irakere, som både næv-net og Udlændingeservice tidligere havde givet afslag på asyl. Simpelthen fordi forhold i de enkelte personers sag eller i deres hjemland havde ændret sig.

– Men når man ser historisk på det, har omgørelsesprocenten altid svinget, afhængigt af hvilke nationalitetsgrupper der har været tale om, og hvordan forholdene har udviklet sig ude i verden. For eksempel blev kosovoalbanerne i vid udstrækning meddelt asyl frem til Nato?s militære operation. Det ændrede sig, da KFOR-styrkerne rykkede ind og fik kontrol over området, forklarer Stig Torp Henriksen.

Integrationsminister siden november 2007, Birthe Rønn Hornbech (V), ser den stigende anerkendelsesprocent i Udlændingeservice som et udtryk for, at "der ikke er så mange, der søger, som ikke skal have asyl". Samtidig mener hun, at en høj anerkendelsesprocent "absolut er af det gode":

– Fordi det altid er kedeligt at skulle give afslag og kedeligt at skulle behandle en masse sager, som alligevel ikke fører til andet end en masse afslag.

Om den stigende andel af humanitære opholdstilladelser siger hun, at den baserer sig på så små tal, at "man skal være meget varsom med sige noget som helst."

– Men jeg har givet en del, som jeg godt nok syntes var på kanten. Derfor har vi også gjort det nu, at vi dels siger, at det ikke længere er sikkert, at folk skal have en humanitær opholdstilladelse, selvom de selv må betale for noget behandling, når de kommer hjem. Dels har vi også gjort det, at vi i loven får indføjet, hvad en lægeerklæring skal indeholde, siger Birthe Rønn Hornbech.

agger@kristeligt-dagblad.dk