Nu må det være kvindernes tur i Cannes

Cannes er en konservativ filmfestival, hvis tankegang medvirker til at holde kvindelige instruktører ude, specielt fra festivalens hovedkonkurrence.

Det mener Henrik Bo Nielsen, direktør for Det Danske Filminstitut (DFI).

- Men dansk film har tidligere vist, at vi kan være banebrydende, også efter en international målestok. Når denne kønsbarriere falder, står vi klar til at rykke ind i Cannes, siger han.

Han henviser til, at navne som Susanne Bier, Lone Scherfig og Pernille Fischer Christensen også har markeret sig uden for landets grænser de seneste år. Som han påpeger, er det sket uden kvoter eller nogen form for særbehandling.

Ellers glæder DFI's direktør sig i en midtvejsstatus i Cannes især over den debat, som instruktøren Janus Metz' dokumentarfilm om danske soldater i Afghanistan har vakt.

- "Armadillo" er et markant eksempel på, hvad genren kan. Med sit lange tidsperspektiv og den indsigt og eftertanke, som filmene arbejder med, kan de tilbyde folk noget, som de ikke får via den daglige nyhedsformidling, siger Henrik Bo Nielsen, og fortsætter:

- En film som "Armadillo" giver borgerne et langt bedre grundlag at tage stilling til krigen og dens konsekvenser på end 1000 nyhedsindslag.

Han henviser også til, at en anden dansk dokumentarfilm, "Burma VJ", var nomineret til en Oscar i år. Desuden har danske film vundet flere priser på verdens mest betydende festival for dokumentarfilm i Amsterdam.

- Men succesen kommer ikke af sig selv, og vi håber, at det kommende filmforlig giver langt flere penge til dokumentarfilmene, end vi råder over i dag. Vi har talenterne, og vi har de stærke historier, men producenterne mangler penge til at føre projekterne ud i livet, siger DFI's direktør.